S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

D en nye Ladegaards Jorder kom til at om fatte saavel Nyby Ladegaards som hele Solbjerg Bys Marker. H ertil b lev yderligere lagt dels St. Jørgens Mark, som Kongen køb te 1621 sammen m ed en D e l af Hovedstadens Overdrev og den saakaldte Kalve­ have, hvoraf e t Omraade a llerede var overdraget Kongen sammen med Søerne i 1619 , dels 1623 B ispeengen , oprindelig e t T illiggende til den gamle Hovedgaard i U tterslev , som andet Bispegods konfiskeret ved Reformationen og siden henlagt til Superinten­ d en tem bede t i Rosk ilde. Christian IV havde som T illiggende til den nye Ladegaard herved samlet netop det Omraade, der i vore Dage bortset fra enke lte Smaaændringer udgør Frederiksberg Bygrund. Hvad Solbjerg By angaarvar dens H istorie endt, dens Bønder hk anvist Fæste­ jord andetsteds i Københavns Omegn . Uden for selve det nye Anlæg var der paa Ladegaardsmarken efter Byens N edr iv ­ ning næppe anden Bebyggelse end nog le faa Vogterhuse. 1620 bestem te Kongen nem ­ lig , at der skulde opføres tre Vangehuse, form en tlig de senere kendte Lokaliteter inden for Frederiksbergs Grænser, nem lig Kalthus, det senere Grøndal, Rødehus og Bakkehus, hvoraf det sidste i Tidens Løb skulde opnaa saa stor en Navnkundighed. _ Ladegaardens D rift viste sig desværre hurtigt at være u tilfredsstillende. 1643- blev Jorderne bortforpagtede, m en da Forpagteren endnu i 163-1 ikke kunde klare sine Forpagtningsafgifter og Leveringer til S lo tte t, beslu ttede Frederik III sig til at skabe en Ho llænderby paa Ladegaardsmarkens Jorder i Lighed m ed den Ho llænderby , som Christian II m ed saa udmærket e t Resultat havde grundlagt paa Amager. D en 1 . Maj 1 63 - 1 ophørte derfor det gamle Forpagtningsforhold, og den 2. Juni forelaa en fuldt færdig Ordning m ed 20 hollandske Bønder fra Gammel Amager. Her^ m ed begynder Frederiksberg Bys H istorie. N y H o l l æ n d e r b y 1 6 3 - 1 - 1 7 0 0 . Ved det kongelige Brev af 2. Juni 1 63 - 1 overtog de tyve hollandske Amagerbønder, for en aarlig Afgift af 7 0 0 Rdr., Ladegaardsmarken - ene m ed Undtagelse af Søer og Damme, som Kongen forbeho ld t sig - »til ev inde­ lig Ejendom« for dem og deres Efterkommere, dog m ed Forpligtelser, der delvis stilled e de nye Ejere som den tid ligere Forpagter, der im id ler tid havde haft H overi­ bønder til at drive Avlen , hvorfor ogsaa Afgifterne blev noget m indre end forhen. D e t nye Amager, der var traadt i Stedet for den kgl. Ladegaard, hk de samme Funk­ tioner , først og fremm est at være Leverandør til Ho fho ldn ingen og Københavns S lo t, hvorfor der ogsaa i Brevet b lev fastsat nærmere Priser for Kalve, Lam, Smør, Sødmælk og Surmælk. Ny Amagerne hk im id lertid samtidig m ege t betydningsfulde R ettigheder. Saavel Frederik III som senere Christian V synes at have om fattet disse H o llændere m ed m egen Velv ilje. Ikke alene skulde de nyde samme Privilegier som deres Forfædre i Hollænderbyen paa Gammel Amager og være fri for kgl. Afgifter ud over de 7 0 0 Rdr. D e skulde end ikke yde Tiende til Bisp, Præst eller D egn , og de var fri for alt Hoveri og Rejser, undtagen naar det kongelige »Fadebur hy ttes« o: naar Kongen forlagde sin Residens fra Sted til andet. Bønderne maatte selv bestemm e Ste­ det, hvor de tyve Gaarde skulde bygges, og til Opførelsen af en Kirke v ilde Kongen