S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

K a r e n M a r g r e t h e L y h n e R a h b e k , f . H e g e r . Silhuet 1805- af F. L. Schmitz. Kamma Rahbek skabte ved Bakkehuset en Blomsterhave, der var højt berømmet i Dati­ den, ogsaa af Fagfolk. Men ligesaa beundrings- værdig var dog den Buket at Guldaldertidens Store, hvormed hun smykkede sine Stuer. Oehlenschlager, Baggesen, Mynster, Molbech, Ingemann, Heiberg, Grundtvig, H. C. Ander­ sen, alle Datidens Kulturnavne i Flæng havde Tilknytning til det Rahbekske FFjem.

vakt for at skrive og d ig te, det havde før kun været m ig en Leg td Afvexlmg med Dukketheatret, nu stod det hø iere - nu var det Maalet.« Bakkehusets H istorie slu ttede i V irkeligheden den 2 1 . Januar 1 8 2 9 , da Kamma Rahbek drog sit sidste Suk paa Bøgetræssofaen i sin elskede H jørnestue. Faa Aar efter satte Fru Gyllembourg i »Extrem erne« Bakkehuset et smukt, poesi­ fyldt Minde: »I de tte Gjæstfrihedens Hjem bleve Menneskene veiede efter ganske an­ dre Reg ler end i den øvrige Verden . D e t gik til som i H immerige, hvor Rang og R igdom in te t g jeld e . . . . Hvormange samlede sig ikke der, af A lt hvad Nationen 1 to Generationer har at opvise af Herligt og Udmærket! I denne Kreds, under dette lave Tag, hvor M eget er der ikke grundlagt, der siden har spiret og baaret Frugt, ligesom Havens Træer og Blomster, plantede og p leiede af Kammas Haand! . . . Naar jeg endnu for faa Aar siden, ligesom i Aften vandrede til Vestergade i Kjøbenhavn, hvor g lædede jeg m ig da, hvergang jeg i den tidlige Morgenstund nærmede m ig de tte kjære Tag, og saae Røgen opstige derfra! Naar jeg gik hjem ig jen , tilbragte jeg først Aftenen der, og hen tede Styrke og Munterhed til m in natlige Vandring. Nu seer jeg bedrøvet ned ad V e ien , under hvis Træer jeg og saa mangen Anden tilforn ilede m ed G læde, jeg hø­ rer at der findes D em , som dadle Støtten , som staaer i A lleen . Jeg siger, Støtten er god, oa indskriften herlig. Hvo der har g jo r t den, veed jeg ikke; men jeg ærer hø ilig dens Forfatter; han har fø lt som jeg , hvad der ligger i de taa Ord: »Her boede Knud Lyne Rahbek og hans elskelige Hustru .« Fra Slutningen af det attende Aarhundrede var Frederiksberg b levet det forjæ ttede Land saavel for Borgerskabet som for alle Smaafolk, for hvem Skoven og Dyrehaven laa for langt borte. Paa Frederiksberg fandtes baade kongelig Højhed og jævn, spids