S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951
borgerlig; G em ytlighed . inden man im id lertid naaede herud, maatte man døje mange Vanskeligheder; thi Strækningen fra Hovedstaden til Byen og Haven var ofte besværlig, Vejene var tit u frem komm elige, en ten stærkt støvende eller opb lød te , og fra Grøfternes farlige Dyb stank det fæ lt; hertil kom , at der ingen o ffen tlig Belysning fandtes i Byen eller A lleen - Kongealleen eller Slotsalleen , som den dengang ogsaa kaldtes. Hestehandler Ording havde i Slutningen af det 1 8 . Aarhundrede til Udstykning erhvervet de Arealer af Ny Hollænderbyens Hovmark, der laa m e llem Gi. Kongevej og Kongealleen fra Værnedamsvej til Allégades Grunde — efter den tid ligere Ejer kaldet Oberkampfs Kobler (Græsgange). Medens Grundene ud imod Gi. Kongevej kom til at ligge ubebygget hen til langt ind i det 1 9 . Aarhundrede, blev Grundene ud imod A lleen tid lig t bortso lg t, og der opstod her en Række smukke Landsteder, saaledes Statsm inister Rosencrones »Somm erlyst« . Om tren t et halvt Aarhundrede senere skul de de tte Navn blive kny ttet til det i M idten af 1 7 8 0 erne aabnede Traktørsted Ratzen- borg ved den store Runddel. Paa samme Side i A lleen opstod yderligere lid t efter lidt de kendte Traktørsteder som A lleenberg , Monigattis Pavillon ved den lille Runddel og Gaudenzis Konditori paa H jørnet af A lleen og Værnedamsvej. Den anden Side af A lleen , den gamle Studevang, blev i største D e len af det her om ta lte Tidsrum beny ttet som Tobaksplantage, der ved den store Runddel stød te op til Kirkegaarden og ved den lille Runddel fortsatte i Haver og enke lte Huse. I Allegade blev Traktørstedet i Nr. 7 særlig bekendt, efter at Lars Mathiesen i 1 80 1 havde begyndt sin V irksomhed her i en tid ligere til S lo tte t hørende Kavalerbygning. Hans frim od ige Dusforhold til de fleste, der gæstede ham, hans næsten uud tømm elige Lorraad af O p levelser og H is to r ie i, toi talt med en egen forsoren Munterhed , har g ivet ham en Særstilling indenfor det frederiks- bergske Lorlystelsesliv. Paa flere Maader var hans Modsætning Jens Hallebye, der paa samme Tid drev sin Lysthave paa Gadens modsatte Side i Nr. 1 0 . I denne Have op- traadte ambulante Kunstnere, Sangere og Akrobater, der blev lønne t paa den bekvem me Maade, at Publikum gav »efter Behag« paa en Tallerken , der efter Præstationerne blev baaret om , for de musikalske Kunstneres V edkomm ende senere afløst af en m ere fornem Gageringsmaade, idet de optrædende vandrede rundt »med Nodeb ladet« . I disse Traktørsteder har Byens Borgere hygget sig ved Tæ llelysenes forskønnende, halv dunkle Skær; thi som Regel laa Rumm ene i Halvmørke, idet Tæ llelysene først blev tændt, naar Gæsten satte sig ved et af Smaabordene, ofte for at nyde sin Avis, Pibe og Punch, og omgaaende blev slukket, naar Gæsten rejste sig for at gaa. Med Allégade blev der iøvrigt i 1 8 1 o truffet en Ordning m ed Hensyn til de m ellem Husene og Kørevejen værende ubenyttede Arealer, der en Aarrække havde g ivet An ledning til forskellige U lem per. Overhofmarskal Hauch godkend te nem lig et af samt lige Beboere fremsat Forslag om , at de nævnte Arealer fra R idebanen, som Runddelen endnu kaldtes, til Bredegade skulde overdrages disse til Ejendom m od en aarlig Afgift af 1 Rdl. pr. Skp. Land og paa Betingelse af, at Arealerne »alene benyttes til Haveanlæg, at Hegnene ud mod A lleegade opføres af lavt Stakit, saaledes at Udsigten fra A llee - gade ikke betages, at i Haverne ingen hø ie Plantninger eller for Udsigten skadelige An læg finde Sted og ikke anlægges Keglebane eller anden Allarm foraarsagende Indret-
2 6
Made with FlippingBook