S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

E X L I B R I S

J|fe

W

VI

/*/

f l i r

S

!iP 8 i i

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S - B I B L I O T E K

,

0 9

/

f i t .

FREDERIKSBERG GENNEM 3 0 0 AAR

1651 1951

UDG IVET AF H I STOR I SK - TOPOGRAF I SK SELSKAB FOR FREDER IKSBERG

* 9 S l

V A A B E N

F R E D E R I K S B E R G K O M M U N E S

FREDERIKSBERG GENNEM 300 AAR

I65I-I95I

ET BI LLEDVÆRK VED

M O G E N S L E B E C H

MED EN I N D L E D N I N G AF

N I E L S M A A R E

U D G IV E T AF H IS T O R I S K -T O P O G R A F ISK SE F SK A B F O R F R E D E R IK S B E R G

A R B E JD SU D V A L G E T F O R HISTO RI S K -TO PO GRAF ISK SELSKAB F O R F R E D E R I K S B ER G HA R EFTER STYRETS B E S L U TN IN G FORE.STAAET U D G IV E L S EN AF D E N N E BOG U N D E R R E D A K T IO N AF SELSKABETS SEKR ETÆR G . K R O G H - J E N S E N

DENNE BOG, der udgives paa 300 Aars Dagenfor Grundlæggelsen a f Frederiksberg By, er formet som et Billedværk, der søger at anskueliggøre Byens Udvikling gennem Tiderne, og slutter sig til de tidligere udkomne Redegørelser fo r Byens Elistorie, hvoraf først og fremmest maa nævnes A. Eberlin: Frederiksberg, 1 888, og Eiler Nystrøm: Frederiksbergs Hi­ storie, 19 4 2 -4 6 . Ligesom det i den Oversigt over Frederiksbergs Historie, der indleder Bogen, er tilstræbt at belyse deforskellige Hændelser og Tilstande gennem samtidige Beskrivelser, er Billedværket ordnet kronologisk, og saaledes at Byens Udvikling paa deforskellige Stadier i videst Udstrækning illu ­ streres a f A fb ildn ingerfra Samtiden. For de ældre Perioder gælder det, at Hovedparten a f det overleverede Billedmateriale er fremlagt, mens der for den nyere Tids Vedkommende har maattet foretages en Udvælgelse a f det meget omfattende Billedstof. Hvad angaar Billedværkets sidste Tredie- del skulde den ved Hjælp a f Fotografier, optaget specielt til Bogen, give en Forestilling om Nutidens Frederiksberg. Historisk-topografisk Selskab fo r Frederiksberg udsender denne Bog med de bedste Ønsker fo r Frederiksberg By og takker Kommunen fo r vel­ villig Støtte, som har muliggjort Bogens Udgivelse. Desuden takker Sel­ skabet de Myndigheder og Institutioner, der har ydet værdifuld Bistand ved Bogens Udarbejdelse, herunder særlig de Museer, Biblioteker og andre Samlinger, der har stillet Billedstof til Raadighedfor Værket.

Frederiksberg, den 2 . Juni 1 9 5 1 -

S t y r e t F o r H i s t o r i s k - T o p o g r a f i s k S e l s k a b F o r F r e d e r i k s b e r g

INDLEDNING

D e n 2. J u n i i 6 ^ i bortforpagtede Kong Frederik III Københavns Slots Ladegaard og Ladegaardsmarkerne til 2o Amagerbønder af hollandsk Afstamning m od , at de forp lig tede sig til at opføre en By paa 2o Gaarde. Frederiksberg Bys Oprin­ delse kan saaledes føres tilbage til de lerk linede Bindingsværksgaarde, som disse Bøn­ der lod bygge paa begge Sider af den senere Allégade. Trods sin ringe Herkom st har Byen vokset sig stor, og selv efter en vekslende Skæbne som Nybyggerko lon i, kongelige Græsmarker og Husmandsby, derpaa et kært T ilho ld ssted for Landliggere med et Islæt af Industriby i Udkanterne, er Frederiks- bergs Byomraade stort set forb levet uændret gennem T iderne. Skønt Omraadet kun er ca. 4 km paa den bredeste D e l og i Omkreds ikke er m ere end ca. 12 km , indesluttende 870 ha, er Indbyggerantallet efter 18^0 steget saa stærkt, at Byen allerede fra 1870 har rummet Landets næststørste Bysamfund. Ved de store Indlemmelser 1901-02 i Hovedstadens Byomraade blev Frederiks­ berg fuldstændig indkapslet i Københavns Kommune og fik derved en Særstilling i Forhold til Landets øvrige Byer. Da Byens Bebyggelse efterhaanden er b levet H oved ­ staden lig , vil en fremmed derfor nutildags ikke være i Stand til at bedømm e, hvor den ene By ender og den anden By begynder. Frederiksberg By har forlængst m istet sit landlige Præg, m en lykkeligvis har den bevaret flere værdifulde Minder fra Fortidens Idyl: Kirken, Bakkehuset, A lleen og sidst men ikke m indst, de to Parker m ed det skønne yndefulde Slot paa Toppen af Frederiksberg Bakke —det gamle Solbjerg. En Række Gravhøje paa Solbjerget har vidnet om , at der i en fjern O ldtid har været Bopladser her. Gravhøjene blev im id lertid sløjfede ved Anlægget af Frederiks­ berg Have omkring 1700. Solbjerg By med Nabobyerne blev efter M idten af det 12. Aarhundrede sammen m ed Havn (København) af Valdemar den Store skænket til Ab­ salon. Byerne har været ældgamle Bebyggelser, hvoraf Solbjerg maa antages at have været blandt de æ ldste. Hvor Landsbyen Solbjerg har ligget kan ikke m ed Sikkerhed angives. N og le For­ skere som Eiler Nystrøm har m en t, at Byen har haft sin Plads lige Vest for det Sted, hvor den senere Hollænderby i 16^1 blev opført langs den nuværende Allegade; thi i en Markskelssag fra 1694—9^ udtaler en gammel Bonde^ at han kunde »m indis den tid at Ladegaarden udi Christiani quarti tiid b lef endretted da b le f dee torn planted Paa

grøfften som endnu indhegner Ladegaars Marken D er nu bruges til Ny H o llænder Byen, oc i hånds Barndom b le f afbrendt en Bye som stod W e sten for, som nu Ny H o llænderbyen er opbygt Kaltis So ldb ierig oc Jorden underlagt ladegaars Jorden .« Dammen ved Andebakkestien kunde derfor m ege t vel være Byens gam le Gadekær, og Frederiksberg nye Raadhus skulde herefter have faaet den h e lt rigtige Plads. Andre som H. U . Ramsing og Arne Sundbo har anset det for m ere sandsynligt, at Byen har , ligget Nord for Søen ved Schw eitzerhu set i Frederiksberg Have. D enn e Sø skulde herefter have været Byens Gadekær. Forskellige Fund af Charles Christensen i 1944 Fortidsrester, bl. a. fra Gorm den Gamles T id , kan muligvis stø tte denne Antagelse. Byens Jorder grænsede m od N ord til de senere som Grøndalsaaen og Ladegaards- aaen kend te Vandløb, m od Syd og Vest til Valby og V igerslevs Jorder og strakte sig om tren t til Langvaddam ved den nuværende Damhussø og m od Ø st til Københavns Overdrev Vest for de Eng- og Vanddrag, der senere b lev til St. Jørgens Sø. Solbjerg By var oprindelig en ren Bondeby, Indbyggerne var Fæstere, først Bispens, siden Kronens. I Slutningen af det 14. Aarhundrede synes det, som Omraadet er b levet for stort til, at Byens Bønder har kunnet magte D riften , ide t den ø stlig e D e l af Byens oprindelige Bymark, form en tlig fra nuværende Falkonerallé og ind til Engen ved St. Jørgens Sø, b lev udsk ilt som en særlig Torp , der fik Navnet Nyby . Man savner dog nærm ere H o ldepunkter til B estemm elsen af, hvor selve Torpen har ligget. I Christian II’s Tid om tales Solbjerg By et Par Gange i Forbindelse m ed m ere kend te h istoriske Begivenheder. D e t var saaledes Bønder fra Solbjerg og andre Byer i Københavns Birk, der 1 5 1 J paa S lo tsho lm en uden for S lotsporten døm te Torben O xe skyldig i Dyvekes D ød . Hu itfeld t oplyser i sin Danmarkskrønike, at en af D om sto len s Bønder endnu levede i hans T id. »Kong Christianus den T red je ,« skriver han, »havde g ivet hannom hans Underho ldn ing hans Livstid —aag (o: agede) altid m ed en Kærre til Kiøbenhavns Slot, dér fik han hans Underho ldn ing« . I 1 5 2 2 sam lede Christian II i en Lejr ved Solbjerg til Forsvar m od Lybækkerne en Hærstyrke paa ca. 10 .000 Mand, og herude ho ld t han Mønstring over Tropperne. Ved Konfiskationen af alt Kirkens Gods i 15-36.over tog Christian III baade Solbjerg og Nyby og byggede nog le Aar senere en Ladegaard, Avlsgaard, til Københavns Slot paa Nybys Jorder. Solbjerg fik derim od Lov til at ligge uforstyrret hen som en selvstænd ig Landsby endnu et lille hundrede Aar, ind til den 1620 b lev nedbrudt. Christian IV havde a llerede i 1606 af Hensyn til Hovedstadens Befæstning paalagt København at opdæmm e den fra 1 gJ o tørlagte og som Fæ lled anvendte St. Jørgens Sø. Da Magistraten i 1619 ved et Mageskifte maatte overlade de tre Søer samt Lersøen til Kongen, skete d e tte i O verensstemm else m ed Kongens Planer om at skabe en ydre Forsvarslinie langs Søerne, hvor der uden for disse ved Byens tre Adgangsveje skulde opføres befæstede Brohoveder. D e t ene af disse b lev den store nye Ladegaard, der blev anlagt uden for St. Jørgens Sø, og som fra 1623 til 1623- b lev udbygget som regulær Fæstning m ed Vo lde og Bastioner. D e tre Anlæg gik im id ler tid til Grunde ved Køben­ havns Belejring i 16^8. 8

D en nye Ladegaards Jorder kom til at om fatte saavel Nyby Ladegaards som hele Solbjerg Bys Marker. H ertil b lev yderligere lagt dels St. Jørgens Mark, som Kongen køb te 1621 sammen m ed en D e l af Hovedstadens Overdrev og den saakaldte Kalve­ have, hvoraf e t Omraade a llerede var overdraget Kongen sammen med Søerne i 1619 , dels 1623 B ispeengen , oprindelig e t T illiggende til den gamle Hovedgaard i U tterslev , som andet Bispegods konfiskeret ved Reformationen og siden henlagt til Superinten­ d en tem bede t i Rosk ilde. Christian IV havde som T illiggende til den nye Ladegaard herved samlet netop det Omraade, der i vore Dage bortset fra enke lte Smaaændringer udgør Frederiksberg Bygrund. Hvad Solbjerg By angaarvar dens H istorie endt, dens Bønder hk anvist Fæste­ jord andetsteds i Københavns Omegn . Uden for selve det nye Anlæg var der paa Ladegaardsmarken efter Byens N edr iv ­ ning næppe anden Bebyggelse end nog le faa Vogterhuse. 1620 bestem te Kongen nem ­ lig , at der skulde opføres tre Vangehuse, form en tlig de senere kendte Lokaliteter inden for Frederiksbergs Grænser, nem lig Kalthus, det senere Grøndal, Rødehus og Bakkehus, hvoraf det sidste i Tidens Løb skulde opnaa saa stor en Navnkundighed. _ Ladegaardens D rift viste sig desværre hurtigt at være u tilfredsstillende. 1643- blev Jorderne bortforpagtede, m en da Forpagteren endnu i 163-1 ikke kunde klare sine Forpagtningsafgifter og Leveringer til S lo tte t, beslu ttede Frederik III sig til at skabe en Ho llænderby paa Ladegaardsmarkens Jorder i Lighed m ed den Ho llænderby , som Christian II m ed saa udmærket e t Resultat havde grundlagt paa Amager. D en 1 . Maj 1 63 - 1 ophørte derfor det gamle Forpagtningsforhold, og den 2. Juni forelaa en fuldt færdig Ordning m ed 20 hollandske Bønder fra Gammel Amager. Her^ m ed begynder Frederiksberg Bys H istorie. N y H o l l æ n d e r b y 1 6 3 - 1 - 1 7 0 0 . Ved det kongelige Brev af 2. Juni 1 63 - 1 overtog de tyve hollandske Amagerbønder, for en aarlig Afgift af 7 0 0 Rdr., Ladegaardsmarken - ene m ed Undtagelse af Søer og Damme, som Kongen forbeho ld t sig - »til ev inde­ lig Ejendom« for dem og deres Efterkommere, dog m ed Forpligtelser, der delvis stilled e de nye Ejere som den tid ligere Forpagter, der im id ler tid havde haft H overi­ bønder til at drive Avlen , hvorfor ogsaa Afgifterne blev noget m indre end forhen. D e t nye Amager, der var traadt i Stedet for den kgl. Ladegaard, hk de samme Funk­ tioner , først og fremm est at være Leverandør til Ho fho ldn ingen og Københavns S lo t, hvorfor der ogsaa i Brevet b lev fastsat nærmere Priser for Kalve, Lam, Smør, Sødmælk og Surmælk. Ny Amagerne hk im id lertid samtidig m ege t betydningsfulde R ettigheder. Saavel Frederik III som senere Christian V synes at have om fattet disse H o llændere m ed m egen Velv ilje. Ikke alene skulde de nyde samme Privilegier som deres Forfædre i Hollænderbyen paa Gammel Amager og være fri for kgl. Afgifter ud over de 7 0 0 Rdr. D e skulde end ikke yde Tiende til Bisp, Præst eller D egn , og de var fri for alt Hoveri og Rejser, undtagen naar det kongelige »Fadebur hy ttes« o: naar Kongen forlagde sin Residens fra Sted til andet. Bønderne maatte selv bestemm e Ste­ det, hvor de tyve Gaarde skulde bygges, og til Opførelsen af en Kirke v ilde Kongen

hjælpe dem »efter Tidernes og M idlernes Beskaffenhed«. Kun Broer, Bomme og Gær­ der paa Ladegaardsmarken skulde de ho lde paa egen Bekostning. De tyve Gaarde, som H o llænderne herefter lod op føre, kom til at ligge i to snor­ lige Rækker fra Nord til Syd. Bygaden er bevaret i den nuværende A llégade, og den tilbagetrukne Byggelinie viser endnu , hvorledes Gaardene, form en tlig lerk lin ed e Bin­ dingsværksbygninger, har ligget. Endvidere fandtes en Bebyggelse af Dag lejerbo liger og lignende Smaahuse ved den nuværende Bredegade. Bønderne i Ny Hollænderby — e ller Ny Amager e ller Vester Amager, som Byen ogsaa kaldtes —hk med Hensyn til Retsvæsen og k irkelige Forhold Lov til at indre tte sig, som H o llænderne paa GI. Ama­ ger havde g jo r t det. I Spidsen for Byen kom til at staa en Foged, benævnt »Schout« eller »Skultus«. Han præsiderede paa Byens ege t Ting bistaaet af 7 - 8 »Schepens«, svarende til danske Bisiddere eller Stokkemænd . Bøndernes Sprog har form en tlig væ ­ ret dansk, selv om en Skriftprøve, som Byens første og mangeaarige Skultus har e fter ­ ladt sig fra Aaret 1674 , viser, at i hvert Fald han har talt et snurrigt Sprog, nem lig en Slags Dansk med tyske Vend inger. A llerede 1634 hk Byen sin egen Bindingsværkskirke, der blev opført bag den nu­ værende Bygning for Begravelsesvæsenet ved Runddelen paa det Sted, hvor to af Have­ selskabets Drivhuse nu ligger. Kirkegaarden laa lige ledes paa Haveselskabets Grund. Skønt sat i Gang under gunstige Forhold kom H o llænderne straks i Vanskelighe­ der, ide t de ikke kunde overho lde de indgaaede Forp ligtelser, og kun 7 Aar efter Grundlæggelsen b lev Byen ramt af den første Katastrofe. D en 11. August 163-8 stod Karl X Gustav foran Hovedstaden og saa dens Forstæder som e t Flammehav, ide t der Dagen før var g ivet Befaling til at stikke Forstæderne i Brand, for saa v idt Husene ikke a llerede var b levet nedrevet. Henrik Madsen W a llensbech beskriver, i sit rim ede »Diarium po lem icum m etri- cum . . . e ller en daglig Tegnebog Indehollend is D en H imm el-frelste kongelige Stads Kiøbenhaffns Belejrings Idretter« under: Den 11. Augustii, Hændelsen saaledes:

Vor Forstad giffvis hen i brand, Beleyret er vi nu paa strand. Studenter tage sig Gevehr, At hc te freydig hver Mand er. Men Fiendens Fortrop stod i Nat

Paa Valdby-backe hos den Krat. Da Fienden saa den selff-g iort Ild Hand snimen b leff om H ier te t vild. I Asken laa den brune G lød , En Aarsag til hans første Stød.

Da Ho llænderbyen laa om tren t m id t im e llem de to svenske H oved lejre, nem lig Rytter- og A rtillerilejren ved Brønshøj-U tterslev og Fodfolkslejren ved Valby, kan man forstaa, at det ogsaa kom til at gaa ud over Ho llændernes By, hvor desuden den svenske Ryttergeneral Claes T o tt havde »Station« m ed en m indre Afdeling af Svenske­ hæren. Paa Ladegaardsmarken laa nog le af Hærens H oved stillinger. Efter Krigen kom der atter H o llændere til den nedbrændte By, men det var med ganske faa Undtagelser nær nye Beboere, der nu m ed egne M idler maatte genopbygge de ødelagte Gaarde. Den gamle Ladegaard, der under Belejringen var gaaet op i Luer,

10

D r o n n i n g S o p h i e A m a l i e Oprettede Prinsessernes Gaard, Forudsætningen for Frederiksberg Slot. Maleri af Abraham Wuchters.

K o n g F r e d e r i k d e n T r e d i e Grundlæggeren af Ny Hollænderby, det senere Frede­ riksberg. Maleri af Karel van Mander.

laa i mange Aar i Ruiner. Dens Grund blev i 16 6 1 bortskødet til Christoffer Gabel, og da Ladegaarden senere blev genopført, fik den mere Præg af en alm indelig Lystgaard. Efter Krigens Ødelæggelser fulgte Misvækst, der yderligere skabte store Vanske­ ligheder for Bønderne. For at skaffe Penge til Genopførelsen af den nedbrændte Kirke gav Frederik III Fov til at stille A lm issebækken uden for K irkedørene i Hovedstaden, og alle sjællandske Kirker fik Paabud om , saavidt det var mu ligt, at betale en halv Rigsdaler til Indsamlingen. Den nye Kirke blev 1662 opført om trent paa samme Sted, hvor den første var b levet rejst, men enkelte nye Fundamenter blev anbragt over nog le af de tid ligere Begravelser, hvorved Kirken efter kort Tids Forløb kom i faldefærdig Stand. Tidens vaagnende Sans for Fandlivets T illokkelser var begyndt at give sig Udslag ved Opførelsen af Fystgaarde eller Fandsteder. Til en Fystgaard til Kongeparrets fire unge D ø tre fandt Dronning Sophie Amalie Egnen ved Valby Bakke eller Valbybjerg, som Solbjerget nu blev kaldt, nær ved Hovedstaden og S lo tte t, særdeles god , hvorfor Frederik III 1662 køb te en Halvgaard, den sydligste paa Vestsiden af ny H o llænder­ byens Bygade, udfor det Sted, hvor nu Frederiksberg Runddel ligger. Paa Grunden b lev Prinsessernes Gaard opført. D enne, der laa, hvor nu Haveinspektørboligen og Haveselskabets Bygning ligger, var fuldført 1664 og bestod af en Hovedfløj og to Side­ fløje. Kongefamiliens Ophold Tid efter anden paa Prinsessernes Gaard bev irkede, at adskillige fornemm e Personer slog sig ned i Ny Hollænderbyen og dens Nærhed.

T 1

Blandt de første var saaledes Christian IV ’s Datter m ed K irsten Munk, Elisabeth Augu­ sta, yngre Søster til Leonora Christine, og Enke efter Eians Lindenov, en m eg e t mand­ haftig og v id tlø ftig Dam e, der g jo rd e Gæld alle Steder, ogsaa i H o llænderbyen , skønt Kongen gav hende rigelige Naalepenge. D e t var paa hendes Andragende i 1673 om Forhøjelse af Aarspengene til 3 100 Rdr., at Christian V egenhænd igt reso lverede : »D e t er for m ege t; seer til, I persuaderer H inde til at vere lit m eere resonabel; ind til 2000 Rdr. udi alt Aarlig vil Jeg unde H inde; veed I kun, hvor I kan fly H inde dem , saa man icke altid schall vere plaget af H inde« . Endvidere ejede Admiral N ie ls Juel »Kalthuset«. Hans Broder, Baron Jens Juel køb te en Gaard og en Halvgaard og Juristen Caspar Bartolin en Helgaard i selve H o llænderbyen , hvor ogsaa Gehejmeraad M ichael W ib e , Frederik IV ’s Opdrager bosatte sig. D e unge Prinsesser, der 1 6 6 2 var i en A lder fra 8 - 1 7 Aar, fik dog kun faa Aar G læde af Lystgaarden; thi de b lev a llerede tid lig t bo r tg iftede . Efter at den yngste, Prinsesse U lrikke Eleonora, 13- Aar gammel i 167^ var b lev e t tro lov e t m ed Svenske­ kongen Karl XI, havde man ikke m ere særlig Brug for Gaarden. T id efter anden var den b levet b eny tte t af Hoffets Gæster eller de høje Herskaber som en H v ilestation før Indtoget i Hovedstaden; en Overgang b lev Gaardenforpagtet ud som »Lystherberg«. H erude tog saaledes Aaret efter Griffenfelds Fald 1 6 7 6 hans foretrukne Elskerinde Magdalene Sibylle Gersdorff Opho ld . Da Lystherberget atter b lev nedlagt faa Aar efter, og »be tte M alene« havde fundet m ege t Behag i Om g ivelserne, flyttede hun lid t læ n ­ gere ned i A llégade i Huset hos den » lystige N e lle « , der stod i høj Gunst hos Christian V. Da Prinsesse U lrikke Eleonora 1 6 8 0 b lev g ift, b lev Gaarden overdraget Prinsesser­ nes niaarige N evø , Kronprins Frederik, den senere Frederik IV. Lystgaarden kaldtes herefter Prinsens Gaard og b lev ind re tte t til en passende Bolig for den unge Kongesøn . D en ene Halvdel af den sydlige Fløj, hvor nu Haveselskabets Bygning ligger, blev efterhaanden ombygget til e t m ege t om ta lt Fuglehus. 1689 b lev der ind re tte t en Fasanhave m ed dertil kny ttet Gaard. Fra Højen i Fasanhaven kunde man omkring Aar 1690 tæ lle 23- Landsbykirker, hv ilk et v iser, hvor jævn Egnen var m od N ord , V est og Sydvest. D er b lev endvidere opført e t lille Menageri, der langt ned i det attende Aarhundrede b lev opre tho ld t som et fast T ilbehør i Frederiksberg Have. Prinsens Gaard paa Prinsens Amager, som Byen nu undertiden benæ vn tes, maatte im id lertid hyppigt istandsæ ttes, og da Kronprinsen i 169£ ægtede den m eck lenborgske Prinsesse Louise, b lev der foretaget større Forandringer. Lystgaarden var og b lev dog for beskeden som Bolig for det unge Kronprinspar. Kronprinsen omgikkes derfor stadig m ed Planer om at bygge et Slot paa Bakkens Top m ed dertil hørende Haveanlæg efter de pragtfulde Forb illeder, han havde set i Ud landet. Udv ik lingen i H o llænd er ­ byen skulde fremskynde Ud førelsen af disse Planer. Opførelsen af Prinsessernes Gaard havde m ed ført, at N y Ho llænderby havde faaet en særlig Tiltrækning. Ikke alene havde de kongelige Herskaber m egen Moro af H o l­ lændernes ejendomm elige Skikke ved Fastelavn m ed R ingridning og Tøndeslagning paa Rendebanen, Runddelen , m en det hænd te, at de kongelige selv iførte sig Amager­ dragter og kørte ud til Gaarden i Bøndervogne til Tonerne af V io liner og Sækkepiber.

I 2

K o n g F r e d e r i k IV som K r o n ­ p r i n s . Maleri 1 693 af Hyacinthe Rigaud. Kronprinsen var kun 9 Aar gam­ mel, da han i 1 680 overtog den Lystgaard, som hans Farmoder havde indrettet for hans Fastre, og som nu blev døbt om fra Prinses­ sernes Gaard til Prinsens Gaard. I halvtredsindstyve Aar var Frede­ rik IV derefter knyttet til Stedet, først som Kronprins, siden som Konge, og det blev i den Periode fra et ret tarveligt Landsted til et virkeligt Kongeslot med det til­ liggende storslaaede Parkanlæg, et dansk Versailles. Paa sin Udenlandsrejse havde den unge Kronprins ogsaa gjort sig bekendt med dette Datidens store Forbillede, Solkongens Slot uden­ for Paris.

Modtagelsen af de fremmede fyrstelige Personer paa Gaarden og Kronprins Frede­ riks pragtfulde Fester m ed Dystridning og anden ridderlig Idræt, vakte m egen Op­ mærksomhed og trak Hovedstadens Folk til. I Bircherods Dagbog anføres saaledes den 27. April 1693- bl. a. »Blev ho ld t en kostbar Carroussel ved Prindsens Gaard paa ny Amager, hvilken hans Kongl. H. Prinds Frederik, saavelsom ogsaa hans Hr. Broder, Prinds Christian, bekostede og anrettede, Kongen og Dronningen (paa denne hendes Majestæts Fødselsdag) til Ære og Plaisir. Kronprindsen anførte et Parti R iddere, alle k lædte i røde, med Sølv cha- m ererede K iortler og hvide plumager paa Hattene. Prinds Christian anførte det andet Parti, som vaar i hvide m ed Guld chamererede K iortler og røde plumager. D e ho ldt deres Ringrenden og ridderlige ex erc itier m ed stor ziirlighed og uden den ringeste d isordre.« Skønt Bønderne havde mange økonom iske Fordele af, at Prinsens Gaard laa i deres By, forslog dette ikke, og deres Pengevanskeligheder blev større og større. Bønderne havde til at begynde m ed til alt for lave Priser bortlejet eller solgt D e le af den Jord, som Kongen havde overdraget dem . D e tte forøgede dog kun deres Nød ; thi Lejerne eller Køberne betalte ingen Andel i Afgifterne til Kongen. Til trods for at man viste

! 3

/

I n g e n i ø r o f f i c e r e n H a n s H e i n r i c h S c h e e l . Maleri af ubekendt. Det var som uddannet Ingeniør, og som saadan med Forstand baade paa Fortifikationsvæsen og Haveanlæg, at H. H. Scheel indskrev sit Navn i Frederiksbergs Historie. Det var ganske vist den kendte svenske Arkitekt Nikodemus Tessin den Yngre, som udkastede Planerne til det nye franske Haveanlæg ved Frederiksberg Slot, men det var Scheel, der ikke blot omformede dem paa Papiret, men ogsaa forte dem Ira dette ud i Virkeligheden ved Hjælp af et større Opbud af Soldater fra Kron­ prinsens eget Regiment. Det var endelig ogsaa Scheel, som efter Hollæn­ derbyens Brand i 1 69 7 udarbejdede et Projekt til Byens Genopførelse og derved skabte Smallegade.

Overbærenhed og Gang paa Gang eftergav eller nedsatte A fgifterne, maatte Myndig­ hederne skride ind i 1680erne, da næ sten Halvdelen af Ny Hollænderbyens Jord var komm et paa fremm ede Hænder. 1689 b lev velhavende københavnske Bryggere, Ba­ gere og Slagtere fradømt de Jorder, som de »af K ristenkærlighed« havde overtaget for at hjælpe de forarmede H o llændere. D isse slap m ed en T ilrettev isn ing , da man skønnede, at de havde handlet i god Tro. Søndag den 13. Juni 1697 indtraf im id ler tid den U lykke, der skulde gøre en brat Ende paa den vanskelige Situation. Københavns Brandmajor, Fontæne- og G ro tte ­ m ester samt Blikslaaer, Godfried Fuchs skriver i »U lyck e lige Hendelsers lyckelige H indrelser« 1701 herom saaledes: »Paa Nye-Amager tæntis om Afftenen im e llem Fem og Sex en stor Ild, som form edelst mangel paa Vand og Spøyter opbrændte og i Aske lagde nesten den h ee le Bye; m en der mand fornarn at Hans Kongl. Majstets Fystgaard, og stod i stor Fare, lod jeg efter det høye Herskabs naadigste Befaling nog le Spøyter strax did udføre, hvor ved nest Guds naadige Bistand samme Gaard b leff Conserveret, foruden e t par andre Gaarde som tillig e derved bleve redd ed e .« Foruden nævnte Gaarde b lev ogsaa Kirken reddet. »A tten fattige og bedrøvede Amager-Mænd« henvend te sig nu til Kongen og er ­ klærede, at de ingen andre Steder i Fandet kunde bjerge Føden , og at de m ed mange Baand var kny ttet til Ny-Amager, hvorfor de bønfaldt om at beho lde de gam le R e ttig ­ heder, men kort efter b e stem te Kongen, der form en tlig nu havde udkastet andre Planer for Fadegaardsmarkens Anvendelse, at da Bønderne ikke havde ho ld t sig Privi­ leg ierne efterre tte lig , var tilbage m ed Afgiften og havde afstaaet Jord til fremm ede, kunde de ikke længere beholde deres Jorder. Saafremt de ønskede at b live boende og

• 4

vilde ernære sig ved Havedyrkning, skulde de faa Jord til en Have og fælles G iæ sn ing til e t Par Køer. Skønt de »arme afbrændte og af Sorg og Bedrøvelse halv døde fattige Mennesker« endnu engang bad om at beho lde Jorderne, blev der ikke taget Hensyn til deres Bøn. N og le Maaneder senere blev Jorderne udlagt til Græsmarker for de kongelige Stalde og M ilitæretaten . Bønderne fik dog, om de v ilde, Lov til at beholde en Have­ plads paa 12 .000 Kvadratalen, for saa vidt Besidderen havde været Bruger af en hel Gaardslod. Besiddere af delte Gaarde fik forholdsvis herefter. D e t var dog ikke alle Bønderne, der gik m ed til denne Ordning, næsten Halvdelen tog bort og fik Fæste andre Steder. D e , der b lev tilbage og dyrkede deres Haver, fik efter nogen Forhandling fuld Ejendomsret over Grundene, hvorved disse steg be tyde ­ ligt i Værdi. D e t havde saaledes været lige saa umuligt for Ny Ho llænderne at dyrke Ladegaar- dens Marker, som det tid ligere havde været for Kronen selv eller dens Forpagtere. Ny Hollænderbyens Saga var dermed ude. D e t Særpræg, Hollænderbyen havde haft, kunde den nye Husmandsby ikke bevare, nu da den lovmæssigt var tilgængelig for alle. Byens Brand og Ud lægningen at Byens Jorder til Græsmarker m ed førte, at Kron­ prinsen lod Ingeniørkaptajn Hans Heinrich Scheel, der allerede i det tid lige Foraar 1697 var gaaet i Gang med en større Udv idelse af Haveanlægget ved Prinsens Gaard, udarbejde en ny Haveplan i Forbindelse m ed en ny Byplan for den uanseelige Bondebys Genopbygning. Byen skulde herefter frem træde m ed en Række ensartede trefløjede Gaarde Vest for den brede Hovedgade, der da benævntes »Kongevejen til Falkonér- gaarden«. H elt blev Planen ikke gennem ført, »den gamle Gade«, Bredegade, som var foreslaaet nedlagt, blev bevaret, og en ny Gade, »den smalle Gade« blev anlagt. Den nye Kongeallé - nuværende Frederiksberg A llé - blev gennem ført 1701 og kort efter spærret m ed Jernporte. Medens man var i Gang m ed Udvidelsen af Haveanlægget Vest for Prinsens Gaard, blev der i Foraaret 1 6 9 8 taget Bestemm else om at opføre det nye Lystslot paa Bakkens Top . Da Kronprinsen ikke økonom isk kunde magte denne Opgave, maatte Kongen træde til, og den 25. Marts 1 6 9 9 blev der bev ilget Kronprinsen 1 4 . 0 0 0 Rigsdaler af den partikulære Kasse »zu dem Bau des Hauses Friedrichsberg«. D e t er første Gang, at dette Navn forekomm er, og der er næppe Tvivl om , at det er Kongen, der hai op ­ kaldt det nye Slot efter sin Søn og Tronarving. Fem Maaneder senere døde Kongen, men da var Forberedelserne til Opførelsen af det første Frederiksberg Slot allerede i fuld Gang. Den første Sten blev dog ikke lagt før tid ligt i Foraaret 1 7 0 0 . 1 7 0 0 - 1 7 7 ^ . Medens nogle af de S lo tte, hvis T ilb livelse skyldes danske Kongers Byggelyst, Pragtglæde og Skønhedssans, er b levet et Rov for Luerne, som Christiansborg og Lrederiksborg, og et enkelt, Hørsholm Slot, skaanselsløst er b levet jævnet m ed Jorden, har en lykkelig Skæbne bevaret Lrederiksberg Slot urørt gennem Tiderne. Paa dette skønne og i sjælden Grad harmoniske Slot, paa een Gang fornem t og yndefuldt, har fem Konger af den oldenborgske Herskerslægt efter * 5 F r e d e r i k s b e r g

hinanden resideret, og i in te t andet Slot komm er man de lyse og m ørke M inder fra deres Regeringstid og deres daglige in tim e Færden paa saa nært H o ld , som i disse m ege t smukke Rum. D e t æ ldste Frederiksberg Slot, der blev opført af Entreprenør Ernst Brandenburger efter Kongens nærm ere D irek tiver, og som svarer til den m id terste D e l af den nuvæ ­ rende Hovedbygning, stod i det væ sen tlige færdig i Slutningen af 1703 . Frederiksberg Slot kaldtes længe »das obere Haus« i Modsætning til Prinsens Gaard, »das untere Haus«. Desværre findes der ingen Planer af d e tte det første Slot, m en man kan efter den Kontrakt, der 1707 blev op re tte t ved S lo ttets Ombygn ing, da det ved Brugen hurtigt havde vist sig at være for lille , ret nøje slu tte sig til dets Ud seende. S lo tte t har ved begge Ender haft Udbygninger, der sprang frem baade paa N ord - og Sydsiden, samt M idterisalither, der alle løb op i Frontoner saaledes, at Bygningen fik 6 »G ieb e l« . S lottets Gemakker blev pragtfuldt udstyrede m ed Gy lden lædets Tapeter, G obeliner, Silkemor og Fløjl og Damask i stærke Farver. Lofterne blev smykket m ed rigt Stuk­ katurarbejde, hvor Felter o. 1 . var dekoreret m ed røde, gu le og graa Farver. Den 2£. September 1704 tog Frederik IV den nye Residens i Brug. Samme Aar rykker Frederiksberg Slot og Have for første Gang ind i dansk D ig tn ing , ide t Rektor Mogens Wingaard udsender: »Amagers Fryde-Sang Og A llerunderdanigste Gratula­ tion Til Den Stormægtigste Monarch Friderich Den F ierde, Da Hans Kongl. Majest. A llerhoypriseligst ho ld t sin Fodsels-Dag paa Friderichsberg den 11. O ctobr . Aar 1704« . P oe ten beskriver bl. a. S lo tte t og Haven saaledes:

Huor alle T ingest rundt omkring D in Siun og til sig bøyer . . . Een smuck Lyst-Hafve du og seer, Huor de smaa Fugle vr im le, Huor de smaa D iur og andet meer Sig udi Mulden trim le.

D e t er et Slot af Kongens Nafn, Som Kongen har ladt bygge, Og nep et Slot i Kiøbenhafn Dets Lystighed kand rygge. Høyt ligger det, huor mand i ring Kand see saa v idt mand Øyer,

Hverken de tte D ig t eller det Aaret efter udgivne hø jstem te Poem om det k o ste ­ lige og kongelige Slot Friderichsberg af Bendix D iderich søn giver dog mange positive Oplysninger om S lo tte t, og man har derfor kun Bygningsregnskabernes tørre Beskri­ velser at ho lde sig til. Efter at Kongen i 1707 havde bestem t sig for en gennem gribende Ombygning, blev denne de fø lgende Aar udført under Joh. Conr. Ernst’s Ledelse. Herved fik S lottets Hovedbygning den Form , det nu har. Fra Havesiden faar man et levende Indtryk af det andet Slots faste Blok i al dets fine Ynde. Czar Peter den Store og Czarinden besøg te S lo tte t i August 1716 , medens Czaren m ed en Hærstyrke paa 3 0 . 0 0 0 Mand, der laa i Lejr paa Øster- og N ørre fæ lled , opho ld t sig i Hovedstaden fra M idten af Juli til Slutningen af Ok tober. Taflet paa S lo tte t blev ho ld t oppe paa S lo ts­ altanen under et stort Telt. Et nyt Afsnit i S lottets H istorie begyndte med Dronn ing Louises Død i Marts 172 1 og Kongens V ielse faa Dage senere til Anna Sophie R even tlow . I April fejredes paa 1 6

Slottet »udi al fornøielig Lyst og Glæde« Dronningens 18 Aars Fødselsdag. Konge­ parret residerede ofte paa Slottet indtil Ombygningsarbejderne paa Københavns Slot var endt. Christian VI og Dronning Sophie Magdalene boede fra 17 3 1 -4 0 , medens Christiansborg Slot var under Opførelse, særlig om Vinteren paa Slottet. Da Plads­ forholdene paa Slottet derved atter maatte blive for knebne, lod Kongen fra i7 3 3 “ 3^ Hofbygmester Lauritz de Thurah opføre de to Sidebygninger indeholdende i det væ­ sentlige Værelser for Hof- og Tjenerstab, en Opgave, som Thurah løste med overlegen Dygtighed. Ved Slottets Udvidelse blev »Plantagen« mellem Valby og Slottet, den, der nu kaldes Søndermarken, tilsluttet som et fransk Anlæg og de lange lige Alleer, hvoraf to endnu er bevarede, blev plantede. Under Frederik V blev Slottet kun meget sjældent benyttet af Kongefamilien, men ved Kongens Død i Januar 1766 flyttede den i7aarige Christian VII straks efter Pro­ klamationen ud til Slottet sammen med sine Søstre, sin Bedstemoder og hele Hof­ staten og holdt Dagen efter Statsraad paa Slottet. Et nyt bevæget og til Slut stærkt dramatisk Afsnit i Slottets Historie begyndte hermed. I November samme Aar ankom Kongens Brud, den kun 1 ^-aarige Prinsesse Caroline Mathilde, til Slottet, hvor hun boede indtil Indtoget i Byen og Formælingen fandt Sted. Befolkningen hyldede »Kong Christian den Milde og hans Caroline Mathilde« og frydede sig over, at »fra Engeland kun Engle komme kan«. Omkring 1770 gennemgik Gemakkerne stilmæssigt en betydningsfuld Forandring. Den tunge Pragt og de stærke Farver gav Plads for Klassicismens lyse og lette Toner. Ledelsen af denne Udsmykning fik den unge højtbegavede Arkitekt C. F. Harsdorff, der med megen Pietet bevarede de smukke Stuklofter og Loftsbilleder fra Frederik IV ’ s Tid og med stor Dygtighed ændrede Dørpartierne fra barok til antik Stil. Frederiksberg By havde fra Aarhundredets Begyndelse og indtil nu ikke gennem- gaaet større Forandringer, først Aarene efter 1775 skulde bringe en mærkbar Udvik­ ling. Saaledes fortæller i Carl Bernhard: »Gamle Minder« den gamle Kammerherre, at han som Page hos Caroline Mathilde skulde ledsage Dronningen og en af hendes Damer ned til Byen for at skænke en fattig Familie dér nogle Gaver: »Paa Veien der­ hen kom vi forbi en lille, forfalden Bygning, som saae mesquin og elendig ud; thi Du maa vide, at Frederiksberg-By saae langt anderledes ud dengang, end nu. Dengang skiev vi Syttenhundred og syv og treds, og nu skrive vi Attenhundrede og nitten; i disse to og halvtredssindstyve Aar er der skeet store Forandringer. Dengang var Frederiksberg kun beboet af Bønder og fattige Folk«. Medens Christian VI om Vinteren boede paa Slottet, blev der 1 732 taget Bestem­ melse om Opførelsen af en ny Kirke. Den nuværende Frederiksberg Kirke blev ind­ viet paa Hellig Tre Kongers Dag 1 734. Den nye ottekantede Kirke med spidst op­ løbende Tegltag, som Bygmesteren Felix Dusart, med St. Anna Parochie Kirke i Friesland som Forbillede, havde givet Udkastet til, blev en for danske Øjne ejendom­ melig Kirkebygning - »en saadan Landsby-Kirke findes ingen Steds endnu udi hele Danmark«, hedder det i en topografisk Skildring fra 174.5. Kirken kom til at ligge paa den modsatte Side af »Vejen til Valby«, nuværende Pileallé, hvor den gamle

1 7

Bindingsværks Kirke havde staaet. Kirkegaarden b lev samtidig flyttet til sin nuværende Plads, og , som Byen senere voksede, udv idet. Ved Aarhundredets M idte havde Frederiksberg Have vokset sig smuk og yndig. Thurah om taler den i D en Danske Vitruvius II, 1749 , saaledes: »Haven er m ege t stor, og indfatter en stor Mængde af herlige og yndige A lleer , har mange Bosqvets, en Labyrinth, et Theatrum , Mængde af B illeder, Fontainer, Lyst-Huuse og andre for­ nø jelige Retirader. I sær betragter man det store fortreffelige Vand-Fald, som ligger lige for S lo tte t, og fornøyer sig i det der udi Nærværelsen værende sk iønne Mena- gerie, som er opfyldt med alle slags vilde Dyr, hvoriblandt endog findes L ø v e i, T i g i e i , Leoparder og deslige. Orangeriet er og værdt at betragtes, ligesom og Fasaneriet, som ligger strax uden for Haven, fortiener at besees. Falconier-Gaarden er ikke langt herfra beliggende, hvor man seer en Mængde af de udi hee le Verden berøm te Falke, hvoraf Hans Maje- ste t aarlig oversender endeel til Keyseren , Kongen af Frankerige, Kongen af Engeland og til andre Høye Potentater, saasom de form edelst deres særdeles Beqvemm elighed til Jagten overalt ere udi stor Agt og Berømm else. D e t er alle og enhver af sk ikkelige Folk tillad t at betiene sig af denne Have til deres Fornøyelse, hvorudover den og om Sommeren altid er fuld af M ennesker, der til den Ende komm e fra K iøbenhavn derud, som og nyde her all den Forlystelse, som nogen yndig Have kand til Veye br inge .« Natten m e llem den 30. og 3 1. D ecem b er 17^3 nedbrændte Hovedbygningen paa Prinsens Gaard ved U forsigtighed fra en Algierers Side. Hovedbygningen blev ikke genop ført. Thurah, der derefter udførte det nuværende Indgangsparti, skriver h erom . »Bygningen er paa S tedet ey ig ien op ført, a llerhelst ingen der behøvedes; m en Gaar- d e n e r im o d Ridebanen m ed ziirlige P iller af Sandsteen indeslu ttet og M ellem rumm ene m ed Gatter-Verk forsiunede, hvorig iennem haves en yndig og angenem Indsigt i den store Kongl. Have, og giver en m ege t smukkere Anseelse end tilforne, da H ovedbyg­ ningen s tod .« D e t 18. Aarhundredes stilfu lde og fornemm e Bygningsmaade træder endnu den Dag i Dag os her im øde i skønne og enk le Form er . Byen havde ved Aarhundredets Begyndelse faaet en mærkelig Særstilling blandt Landets Bopladser —den havde vel e t Anstrøg af Fornemhed , men vai foisaavidt en Paria, thi den var hverken Landsby eller Købstad, den havde hverken Jord ellei O p ­ land. Da Kongen havde annekteret Jorden til Græsmarker, fandtes dei in te t 1igtigt Landbrug. Lavene i Hovedstaden betragtede Frederiksberg som en ren Landsby og slog alle T illøb til haandværksmæssig Næ ring ned . Væverne stod sig im id ler tid i Kampen mod Lavene, ligesom den anden og ulige v igtigere Næringsk ilde for Datidens Frederiksberg, Ø lbrygningen , der var Grundlaget for den ikke helt legale Ti aktøl - virksomhed, som Byens Beboere drev i vidt Omfang. Byomraadet havde 1731 faaet en ret væ sen tlig Forøgelse. Ved Regu leringen af Sankt Jørgens Sø i 1721-21; var denne b lev e t g jo r t m indre og om g ivet m ed Dossei in- ger. D e t Areal, der paa Frederiksberg-Siden laa m e llem disse og den gam le Sobi ed, blev 173 1 fra Kronen so lgt til den daværende Ejer af Vodroffsgaard. D enne Gaaids

18

T illig g ende b lev d e rm ed a frundet, hvad nok kunde synes nødvend ig t. D e t bestod n em ­ lig indtil da alene af den smalle S tr imm e l J o r d , hvorpaa tid ligere laa Christians IVs F o r s v a r s væ rk e r langs Sankt Jø rgen s Sø , 1 6 9 9 maalt til 1 3 8 0 A len i Længden og 50 A len i B redden , i den sidste m ed r egn e t »den d e r v ed løbende lille S t r øm « , Bækk en i de g am le V o ld g r a v e . D e t var især den , som R e g im en tsk v a r te rm e s te r V o d r o f f var in ­ te re sse re t i, da han de t sidstnævnte A a r fik G a v e b r e v paa A r e a le t , ide t det var hans Hensig t at an lægge et V a l k e væ r k , d r e v e t af saavel Vand - som V indk ra tt, de t første industrielle Fo re tagende paa F r ed e r ik sb e r g , naar bortses fra Teg lgaa rd en , der o. . 6 8 0 var b le v e t o p fo r t ved N y Amage r s Fæ lled o: paa de t S ted , h vo r senere Den kgl. P o r c e - lainsfabrik i Smallegade kom til at ligge. • Om r a ad e t , som i 1 7 3 1 blev lagt til Vod ro ffsgaa rd , va r stort set A r e a le t ime em Søen og nu væ rend e Vod ro f fs v e j. D e t kostede j o o S le tteda le r at faa denne G run in und e r F r ed e r ik sb e r g By. No tde A a r senere , i 1 7 5 8 , b lev den saakaldte V e r n e r Dams G r un d , et trekan tet A r ea l m e ll em G I. Kon g e v e j, en L in ie Syd for Tu llinsgade og Væ rn e d am s v e j, de r havde N a vn e fte r den da længst afdøde V e r n e r D am , ind lemm e t i København . Byens T illig g ende »H o l læ n d e rm a r k e n « var G ræ sm a rk e r , der dannede en væl ig, ub rud t oa træ løs Flade . A r ea le rn e v edkom ikke B y e n ; thi de var kgl. Enghave r. E je rne a f de store Husp ladser i Byen havde dog G ræ sn ing s re t til et Par K ø e r paa Byens O v e r ­ drev eller Fæ lled og fik senere denne R e t udv ide t til at gæ lde hele Ho llænd e rma rken . N o g l e A a r fo r denne Ud v ide lse var der . 7 4 0 sket en betydningsfu ld Æn d r in g i U d ­ nyttelsen af en De l a f »H øm a r k en « , idet Byens G aa rdmænd da fik T illade lse til at d y r e Jo rd en paa V andk rog en og Bakken , stort set de t nuværende A rea l m e llem Sdr Fasan­ vej o a Kommun eg ræn s en m od V ig e r s le v og fra Kommun eg ræn s en mod V a l b y 1 Syd til L in ien Kronprinsensve j - T r o e l s - L u n d s v e j. Senere - i . 7 6 i - blev hele den no rd ­ lige De l af F rede riksbergs Om r aade m e llem F r ed e r ik sb e r g A l l é og Ladegaardsaaen (med Und tagelse af de A r e a le r , de r fra gammel T i d havde hørt under Ladegaar en Vod ro ffsgaa rd , Falkonergaarden , G rønda l og enkelte andre allerede bo r tg ivne A r ea le r ) bortso lat ved Auk t ion . D e t var ved Salget ud tr ykke lig betinget, at der ikke maatte bygges Gaa rde e lle r Huse til »V an z ie r« for hve rken S lo tte t eller Passagerne til de tte , F r ed e r i k s b e r g A llé og Fa lkonera lleen . Paa Lo dd e rn e rejste sig efterhaanden alle de kendte Lyst-" og A v lsg a a rde , de r i de t fø lgende A a rhund r ed e karak te riserede det landliae F r ed e r ik sb e r g . B ispeengen b lev solgt til Se lv e je nogle A a r s ene re , o g en e- lie 1 7 7 c b lev Resten af Fæ lled en ove rd rage t Gaa rdmænd en e , idet dog Staten fo r b e ­ ho ldt sig gratis G run d til den nye Ro sk ild eve j, de r A a r e t efter blev anlagt 1 F o r læ n ­ gelse af Ve s te rb rog ade o v e r Bakken forbi S lo tte t. Staten ejede he re fte r kun den øst­ lige D e l af S tud evæn g e t , A r ea le t m e llem F r ed e r ik sb e r g A l l é og Ve s te rb rog ad e b F rede rik sb e rg med 1 0 0 0 Indbyggere var nu stort set en fri, selvejende Landsby, h vo r Landb ruge t igen havde O v e r tag e t. Bønde rne havde dog faaet et ikke ube t yde igt Islæt af Hovedstadens velstaaende Borgerskab , der i stø rre og stø rre G r ad fandt Land ­ livets G læ d e r tillokkende, saaledes som E r ik Pon toppidan b e sk r ive r Byen og dens

B eboe re i D en danske Atlas, 1764..

A d a m O e h l e n s c h l a g e r . Maleri 1 8 0 9 af J . L. Lund. Adskillige danske Digtere har haft Tilknyt­ ning til Frederiksberg, men ingen i saa høj Grad som »Digterkongen«. Han var vel ikke født paa Frederiksberg, men saa nær Grænse­ skellet som vel muligt, blot paa den anden Side Vesterbrogade, og han kom til at leve hele sin Barndom og Ungdom paa Frederiksberg, lige­ som han henlevede sine sidste Somre paa Fasan- gaarden i selve Frederiksberg Have. Ikke blot i sine Erindringer, men ogsaa i sin Digtning har han tolket Frederiksberg sin Kærlighed.

»Dens nærværende Beboere klæde sig ikke m eere som Amagere, siden de have faaet saa stærk en Blanding af andre Folk til at boe iblandt sig, saasom Kongelige Slots- B etien tere, Fabriqveurs, Brygger, Bagere og om Sommeren en D ee l K iøbenhavnske Fam ilier, hvilke for friskere Luft og magelige Spadseergang, her have deres Sommer- Huse. D e tte g iør Friderichsberg Bye om ikke til en K iøbstæd, saa dog til en skiøn Flek, og langt anseeligere end andre Landsbyer. Dens deilige Situation paa en halv M iil fra Kiøbenhavn og fra Vester-Broe Forstad, ikkun en F ierdingvey, dens dobbelte A llee af store L inde-Træer, baade uden for og inden i Byen, og de ziirlige Huse, som efter haanden opbygges, g iøre den behage lig .« F r e d e r ik s b e r g i 7 7 £ - i 847. Da den sekstenaarige Kronprins Frederik ved Regerings­ forandringen i 1 7 8 4 selv overtog Statsstyrelsen og samtidig flyttede ud paa Frede­ riksberg Slot, hvor han, først som Regent senere som Konge, i næ sten e t halvt Aar- hundrede boede om Somm eren , begynder det Spand af Aar, som i særlig Grad er b levet bevaret i Befolkningens Erindring; thi disse Aar bragte sam tidig Bakkehusets og Lyststedernes G lansperiode, Forlystelseslivets B lomstring i he le den frederiksberg- ske Idyl, og sidst m en ikke m indst, »den h ø ie elskede Fam ilies« Spadsereture og Sejlads i den romantiske Have. Da Kronprinsen flyttede ud paa S lo tte t, skulde han hurtigt b live opmærksom paa en strunk og køn Dreng , der i en aflagt, om syet H o fk lædn ing eksercerede i Slots- gaarden m ed sit Trægevær —Slotsfuldmægtigens dengang syvaarige Søn Adam G o ttlob Oeh lenschlager, Tronarvingen i D igtningens Verden . Frederiksberg Slot og dets Haver skulde som »H jemm ets Erindring« gennem 40

2 0

Aar paa det inderligste b live kny ttet til Adam Oeh lenschlagers Liv og D igtn ing . I sin Selvbiografi har han fremhævet Stedets Betydning og Udv ik lingen af hans digteriske Fantasi: »det herlige, muntre Slot m ed sin sunde, friske Luft, m ed sin deilige Udsigt fra Bakken, sin lystige Folkevrimmel i den lyse Hauge, sin romantiske Eensomhed i den s tille , m ørke, bakkede Søndermark, Arkitektur og Maleri henreve m ig . B ille­ derne paa S lo ttet studerede jeg daglig. I det lille Galeri g iorde de smukke Italiener- inder dybt Indtryk paa m it H ierte . . . Paa Platfonderne saae jeg de græske Guder. Her sadde de alle til Taffels. Hist k iørte Juno med sine Duer. Her kom Venus, Thetis, N ep tun , Merkurius til Jupiter. H ist flygtede den fæ le Avind med Fakler i Hænderne for Freden .« Efter den m islykkede Skolegang i Pogeskolen i P ilea lleen blev det af stor Betydning for den unge Adam, at den nyoprettede »Efterslægtselskabets Skole«s første R e k t o i, D ig teren Edvard Storm , en Dag under en Spadseretur i Frederiksberg Have kom i Snak m ed Adam, fik Interesse for ham og skaffede ham gratis ind i Skolen paa Ø ster ­ gade, hvor Adam snart indhentede det forsøm te, og hvor han blev stærkt pi æget af den elskelige Storms faderlige Lærdom og Eksempel. Afgørende for stud. jur. A. Oehlenschlagers Udv ik ling blev dog først Venskabet m ed H. C. Ørsted og dernæst Mødet en Sommerdag 1 802 med Henrik Steffens 1 Dreyers Klub og end e lig den kendte lange Samtale - e ller rettere Steffens lidfulde Ene­ tale - i Frederiksberg Have og Søndermarken, en Samtale, der begyndte en Formiddag og endte næste Morgen, for samme Dag at fremkalde Oehlenschlagers straalende U d ­ fo lde lse i »Gu ldhornene« . D e t er forstaaeligt, at OehlenschlXger Livet igennem næ ­ rede H engivenhed for og Taknem lighed mod det gamle Slot og Haven, Følelser han har g ivet Udtryk i det kendte D ig t: »Frederiksberg«, saaledes om Haven, S lo tte t og K irken : Aldrig en Skov jeg saa yndig har funden, Kiær for m it H ierte, som Søndermarkslunden, Aldrig et Tag

Huldt majestætisk og skiønt for m it Ø ie , Som Frederiksberg, m ed de lysgule F lø ie, Paa en forfriskende Midsommerdag. Kirken sig aabner saa yndig og liden . Fø lte jeg m ere paa Vandringen vel, Da jeg besaae det Sixtinske Capel? — Christus ved Nadveren; Judas ved Siden.

O rg let sig hæver, Tonerne bæver.

Elfenbeens, sølverne Piber saa smaae! Præd ikestolen m ed Timeglas paa. —

Kirken var tom ; m en for indb ild te Christen, Snart var jeg Præsten og snart Organisten.

21

Søndermarken og Frederiksberg Have var iøvrig t i Slutningen af det 1 8 . Aarhun- drede b levet omdannet og anlagt efter engelsk Monster ved Overhofmarskal Haucb’s in itiativ. Om lægn ingen udførtes under Slotsgartner Peter Petersens Ledelse. Først O O o Søndermarken fra 1 7 8 5 - 90 , som O eh lensch låger op levede som Barn og derved kunde sammenligne den m ed den endnu i fransk Stil bevarede Frederiksberg Have, der først en halv Snes Aar senere b lev ændret. Som Carl Bruun skriver: »D e t var ganske vist et Savn, at den nye Frederiksberg Have manglede B lom ster - sim pelthen fordi de ikke kunde være i Fred for de besøgende - men som Erstatning gik Kronprinsens Zebra paa Græs herude, og i »Bondehuset« var der Paafugle, Papegøjer samt en fra O stind ien hjembragt »Kronfugl«, der var saa stor som en Stork. Var »O x e - eller A p istem p le t« , bygget af Abildgaard, ikke et herlig t Stykke A rk itek tur, langt at foretrække for den gam le ottekan tede Pavillon, der havde ligget m id t i Haven og unæ g telig havde været temm e lig brøstfæl dig, for den blev nedbrudt?« Under Hovedstadens Belejring og Bombardem en tet i 1 807 besatte Englænderne ogsaa Frederiksberg. Pastor Jens Hansen Frechland skriver i »Frederichsbergs Skjæbne i An ledning af Kjøbenhavns Belegning af Engelænderne i August og September 1 80 7 «: »Mandag Formiddag den 1 7 . August, om tren t Kl. 9 , øjnede vi fra Frederichsberg- Slot en Mængde Krigsfolk, som strakte sig fra Damhuset rundt om , saa langt Synet kunde naae med K ikkerten , ad Brøndshøj til. Vi svævede i den største Uv ished , om det var Danske eller Engelske, indtil nog le retirerende Livgarder bekræ ftede os Sand­ heden af det Sidste; og endm ere overbev istes vi derom af de mangfoldige tilbage­ vendende Vogne, som vilde have været ude i Landet. Om tren t Kl. 1 1 kom en engelsk Trom peter ridende her ig jennem A lleegaden og gav nog le Stød i sin T rom pet, og strax derpaa var hele A lleegaden besat m ed enk e lte engelske Forposter, indtil gamle Kongevej og Fa lkoneer-A lleen . Endnu kunde N og le den Dag m ed Nød og N eppe komm e til Kjøbenhavn«. Oeh lensch lågers Fade r om ta le r i et B rev til Jens Baggesen Hænde lsen bl. a. saaledes: » En g lænd e rn e tra f ind hos m ig den 1 7d e K lokken 1 o 1/ 2 slet med 4 0 0 0 Mand , som m a r ­ ch e red e ind i Sønd e rma rken . En 60 O ffic e r e r med tre G en e r a le r maatte je g ind logere . . . V e l fo r lod m in A and snæ rvæ re lse m ig ikke , men jeg b lev inderlig syg ; Al t , hvad je g nød , b lev til G a l d e ; dog et V om i t i v hjalp m ig , og jeg stod igjen paa m ine gam le Been . Nu saae jeg kjøre op e t svært A r tiller ie, en 70 M orterer m ed tilhørende Kanoner; saae forfærdige sex Batterier og tænk te God Nat, m in Elskelige —God Nat, ulykkelige Kjøbenhavn! Endelig blev disse M orderhuler færdige, og da begyndte den 2 den , 3 die og 4 de Septbr. en Hagel af Bomber, Raketter og andet Djævelskab at regne Nat og Dag over Staden. Den tred ie Nat brændte Vor Frue, og hørte man af den engelske Pøbel Bravoskraal og Hændeklap; m en jeg saae og Taarer paa Kinderne af nog le Offi­ cerer, da de saae den to lv te D ee l af Staden i Brand. Tænk D ig min inderlig bek lem te Tilstand. Der stod jeg paa Bakken med m in lille K ikkert —gik ind, gik ud ig jen . . .« . D e engelske Troppers Benyttelse af Søndermarken inden deres Bortrejse efter Fredsslutningen beskriver Th. Overskou saaledes: »Ikke førend ude ved S lo tte t be­ gyndte dog rigtigt det store m ilita ire Skuespil med mange liv lig t afvexlende Scener. 2 2