S_Forskønnelsen_1937

hold. 1848 fik han fuld Amnesti; han tog til Kos benhavn, hvor han levede af en aarlig Understoti telse. I det 1lus, der laa paa Hjørnet af Torvet og Klosterstræde fødtes Peter Faber, og det var her, „Den tapre Landsoldat“ blev til. Det vil sige, Faber gik og digtede Visen paa Gaden. Hver Gang, han havde et Vers færdig, gik han ind hos Komponisten Hornemann og nedskrev det. Visen blev jo ikke alene en Folkesang og vore Soldaters Kampsang, den blev for Danmark, hvad Marseil? laisen var for Frankrig. Saa gaar vi over paa den anden Side, til Nr. 6. Iler har „Bombebøssen“s Stifter Solling boet. I gamle Dage var Nr. 6, Nr. 8 og Nr. 10 een stor Ejendom, som i sin Tid blev opfort af en F oreningens Forslag til Tunnelering af Frede? riksberg Bakke, der blev offentliggjort i sid­ ste Nummer af „Forskønnelsen“, har i vide Kredse vakt Interesse. Dag- og Fagpresse har kommen­ teret Forslaget, og fra næsten alle Sider er man enig om, at der bor gores noget. Vort Forslag har hostet Anerkendelse som en baade smuk, effektiv og pietetsfuld Losning. At Frederiksberg Kom­ mune ikke er gaaet ind for vor Losning, er maa- ske forstaaeligt, Kommunen har jo selv interesse­ ret sig for Sagen og nogle Gange fremkommet med forskellige^ Forslag — vidt forskellige endda — med Yderpunkter som Kommunens Tunnelpro­ jekt i 1933 og Forslaget med Vejforlægning ind i Søndermarken. Det er derfor ikke unaturligt, at der skal lidt Tid til, inden man paa Frederiks? berg rigtig kan vurdere vort Forslag med den deri opnaaede æstetiske Vinding og de store trafikale Fordele. Men maaske har vi overvurderet de tra? fikale Vanskeligheder, Bakken forvolder Trafikan; terne, for det viser sig jo, at vores udmær? kede Sporvognsdirektor ikke er bange for at sende en Bus eller Trolleyvogn over Bakken, og at vore Motororganisationer nu siger god for Bilernes He? stekræfter. Medens man ved Drøftelsen af de hid­ til fremkomne Forslag atter og atter har diskuteret Spørgsmaalet om Stigningsforholdet, synes det alt- saa pudsigt nok, at dette pludselig er blevet ganske underordnet! Ved at læse Indlæggene fra Spor? vejene og Motorfolkene blev vi næsten overbevist

Ceremonimester Gersdorff. Da Grunden blev gravet ud for Gersdorffs Gaard, studsede man ved at finde en Masse Menneskeskeletter. Det var Graabrødrenes Kirkegaard, man var truffet paa. Der er nu kun Grund til at nævne, at i Nr. 16 boede Christian Winther, i de bevægede Aar, da han pint af Næringssorger rendte hjemmefra og flakkede fortvivlet om i Nordsjælland. Fra Vin; duerne her paa forste Sal kiggede hans Kone længselsfuldt efter, om han skulde vise sig, men saa døde jo hans rige Svigerfader, og saa var Si; tuationen reddet. Ja, det var en lillebitte Smule af Graabrodrc Torvs Historie gennem 700 lange Aar. Peter Linde. om, at der slet ingen Bakke var og begav os ud til Slottet. Det forste, der modte os, var Synet af en Lastvogn, der i 1. Gear langsomt mavede sig over Bakken med storste Fare for ikke at komme over, og dette gentog sig for hver tungtlæsct Vogn; mon ikke Motorfolket har glemt Lastvognsproblemet, der dog betyder mindst ligesaa meget som Taxa? og Privatkørslen. Vi ledte samtidig efter en Trolley? busrute, den maatte da forlængst være bygget, naar Bakken ikke betød nogen Hindring, men det viste sig, at der trods alt ikke var nogen hver­ ken Trolley- eller Busforbindelse over Bakken; det kunde maaske tyde paa, at „Forhøjningen“ trods alt i Realiteten volder Hr. Juel?I lansen et vist Hovedbrud! Hvorfor kan Trafikanternes Fortalere ikke som vi glædes over en Losning, der eliminerer Faremo­ mentet ved den krydsende Trafik paa Bakketop­ pen, som giver Landet et enestaaende Barokanlæg med Slottet som Centrum tilbage og som skaber en let Forbindelse over Bakken? Og kan vi ikke være enige om, at hvis Fredriksberg Bakke ikke havde været saa høj, saa hostede Lastvognene sig ikke over, saa trak Cyklisterne ikke op ad Bakken, saa korte Trækvognene ikke den lange Vej uden om over Valby, og saa havde vi forlængst set en Sporvogn eller andet Kommunikationsmiddel over Bakken. Mon ikke Storm Petersen alligevel har Ret, naar han med sin barokke Humor kalder Bak­ ken et „helt Mont Everest“ (se B. T. 18.—11.—42). 3 9

F r w l e r i k s l i e r a ; B a k k o .