S_Forskønnelsen_1937

porten. Men det afgørende Brud paa den arkitektoniske \ ankegang skete i 1776, da Vejen blev fortsat til Damhuset. Med denne Forlængelse var Ros* kildevejen, som Hovedtrafikaare, gledet ind i Byens System af Tilførselsveje paa trafikmæssig rigtig Maadc. Men der var samtidig slaaet et odelæggende Skaar i Frederiksbergslotsanlægets storslaaede Komposition. De trafikale Krav syntes nu tilfredsstillet i mere end hundrede Aar. Men i Slutningen af det 19. Aarhundrede, da Byens Trafik paa alle Punkter var i stærk Stigen, og helt nye Trafikmidler var taget i Brug, opstaar Tanken om Trafikforbedring ved Udvidelse af Vejen, Regulering af Stigningsforholdet eller Sænkning af Vejens Niveau ved Gennemgravning af Bakken. I Begyn# delsen er det især Ønsket om at kunne føre Sporvej ud ad Roskildevejen, der gor sig gældende, senere kommer Hensynet til Automobiltrafiken, og tilsyne# ladende allersidst kommer Hensynet til de æstetiske Værdier: Arkitekt Dyggve har 1. c. gjort følgende træffende Bemærkninger til Tidens Indstilling til Bakke#Sporgsmaalet: „Man ommer sig rent a priori, naar der fremsættes forslag til ændring af de nuværende forhold; man har fundet sig til rette med bakkens tilfældige landevejskarakter, som nu og da faar benævnelsen „landskabelig1', maaske som en sidste refleks fra professor Hirschfeld’s for den ældste slotshave saa skæbnesvangre teorier. — Man har glemt, at den nuværende landevejsbakke skyldes et brutalt overgreb for godt 100 aar siden paa et af de ædleste og mest fuldendt gennemforte, architektoniske anlæg i Danmark“; . . . . og videre skriver Dyggve: „Problemet er i virkeligheden dobbelt, og kun den løsning er rigtig, som videst muligt boder paa de tabte værdier og samtidig godtager færdselens berettigede krav“ (fremhævet af os). En Gennemgang af de Forslag, der er fremsat i Tidens Lob, viser imidler# tid, at det i Hovedsagen kun har drejet sig om at „godtage færdselens berets tigede krav“, og dette til Trods for, at Problemet Roskildevejens trafikale Pas# sage gennem Slotsterrænet rummer Mulighed for — rigtigt lost — at gen# oprette al den Skade, der overgik det i 1776. Det forste Forslag blev fremsat i 1899 (se „Ingeniøren“ 1899). Det gik ud paa at gennemskære Bakken i en Bue udenom Slottet. Derved vilde Roskildevejen komme til at ligge i en aaben Grav, som skærer stærkt ind i Søndermarken, en Tanke, der, som man vil se, under forskellige Former vender tilbage med Aars Mellemrum. I samme Aar (se „Ingeniøren“ 1899) fremkom et andet Projekt, der var udarbejdet af N. Chr. Schouboe. Ilovedformaalet i dette var at nedbringe Bakkens Højde saa meget, at en Sporvejslinie kunde føres igennem fra Vesterbro til Damhuset, dels ved en Afgravning af Bakken saa meget, at det ønskelige Stigningsforhold 1 : 40 blev opnaaet, dels ved en Tunnelering af Vejstrækningen foran Slottet i en Længde af ca. 110 Meter. Det var det forste Forsøg paa at genoprette Anlægets i 1776 sønderrevne Helhed. Imid# lertid var den nærmere Udformning meget ubehjælpsom, stærkt præget af „landskabelige“ Hensigter, og de arkitektoniske Muligheder, Overdækningen indebærer, er ikke udnyttede, maaske næppe erkendte. — Projektets Forhistorie er forøvrigt interessant dels derved, at det var af# ledet af et Tilbud fra et Konsortium, der mod Koncession paa en Sporvogns# linie over Bakken m. m. vilde bekoste dennes Gennemgravning, og dels ved,

Krav om Sænkning af Vejen i Slutningen af det

19 . Aarh.

Første Forslag til Gennem­ skæring med Bue ind i Søn­ dermarken ( 1899 ).

Første Forslag til Tunnele- ring (1899 ved N. Chr. Schou- boe).

22