S_Forskønnelsen_1937

I Erkendelse af paa den ene Side hele Slots* og Parkanlægets æstetiske og kulturelle Værdi og paa den anden Side Nodvendigheden af at fjerne Frede* riksberg Bakke som Trafik*I lindring, har Foreningen til Hovedstadens Forskon * nelse taget Sagen op og ladet udarbejde det Projekt, som herved præsenteres for Offentligheden. Dets Hovedidé er i Overensstemmelse med det udviklede, at en Losning af Trafikproblemet maa forudsætte den højeste Grad af Pietet overfor Slot og Park og kun maa ske paa en saadan Maade, at Slots* og Park* anlægets historiske og æstetiske Værdi fuldtud bevares eller eventuelt foroges. For at forstaa de Modsætninger, der gor sig gældende i Diskussionen om den fremtidige Ordning af Stedets Trafikproblem, er det nodvendigt at klare sig de Forudsætninger, udfra hvilke denne Diskussion fores, og som nodven* digvis maa have hele Slotsanlæget og dets Historie som Baggrund. Forinden Fremsættelsen af Foreningens Projekt skal derfor forst gores Rede for denne historiske Baggrund og bl. a. med følgende Kilder: Thurah: „Den danske Vitruvius“, 1746. Ejnar Dyggve: „Frederiksberg Bakke“, Architekten 1921. Frederik Weilbach: „Frederiksberg Slot og Frederiksberg Have“, 1936. A. Wagner=Petersen: „Frederiksberg Bakke“, Nationaltidende 7.—6.—42. E. ErstadAørgensen: „Frederiksberg Bakke“, Politiken 10.—6.—42. Frederiksberg Slot, der danner Midtpunktet i det storslaaede Anlæg Frede* riksberg Have*Søndermarken, blev opfort af Frederik den Fjerde omkring Aar 1700. Det er et af de faa Slots* og Parkanlæg af europæisk Format, vort Land besidder. Med Forbilleder i de italienske Landslotte har man søgt Udløsning for en arkitektonisk Idé, hvis Gennemførelse var betinget af Stedets naturlige Forhold. Valby Bakke eller Solbjerg, som det dengang hed, stiger nogenlunde jævnt fra Syd, Øst og Vest, medens den mod Nord falder temmelig brat ned mod et næsten vandret Areal. Paa Bakkens Top placeredes Anlægets centrale Ele* ment, Slottet, fra hvilket hele Anlæget udfoldede sig til alle Sider omkring den gennem Slottet fra Nord til Syd gaaende Hovedakse. Medens I Iovedinddelin* gerne i den senere Frederiksberg Have forlob rektangulært, var Sondermarks* anlæget karakteristisk ved en vifteformet Udstraaling af Alléer, der konver* gerede mod Slottets Port. Foruden Hovedaksen, der er understreget ved det langstrakte Vandbassin i Søndermarken — som nu er overdækket —, pegede fra hver Side en kraftigt markeret Dobbeltallé ind mod Slottet og samledes i en stor Plads foran dette (se hosstaaende Plan hos Thurah). Af disse Alléer forefindes endnu Alléerne omkring Bassinet og disses Fortsættelse mod Syd ligesom Alléen fra Slotspladsen til Halls Statue ved Pileallé, og i Frederiksberg Have er bevaret det meste af Alléerne ved Slottets Sider og Linderækkerne ned over Terrasserne; desuden findes der endnu Rudimenter af det gamle arkitektoniske Anlæg spredt rundt om i Lfaverne, og paa ældre Kort over København findes hele Anlæget i det væsentlige angivet saa sent som omkring 1850. Endelig var Tværretningen vinkelret paa Hovedaksen gennem Slottet og tangerende dettes Portbygning markeret ved to Alléer, som fra Øst og Vest førte op mod Slotspladsen, men af hvilke den vestlige, som det fremgaar af

Hovedidé.

Historisk F rems til­ ling.

Kilder.

Frederiksberg Slots Opfø­ relse omkring Aar

1700 .

Parkanlæggets oprindelige Karakter.

20