S_Forskønnelsen_1937

Selve Kammen er man meget utilfreds med. Den siges at være ufast, urolig, med Gadeindmundin- ger saa brede, at rigtig Rumfornemmelse ikke faas, tilmed uharmonisk og for en stor Del bestaaende af i sig selv uskonne, smagløse eller — i Forhold til Raadhuset lovlig anmassende Elementer. Raadhuset omtales dog med Respekt, ofte med Stolthed, man er interesseret i, at det skal præsen­ tere sig saa værdigt og smukt som muligt, Vartov med udpræget Sympati, men for det meste som noget under Synsvinklen Raadhuspladsen ret un­ derordnet, fra en enkelt Side, Direktor Poul No r­ lund, dog som noget ogsaa for Raadhuspladsen me­ get værdifuldt, Dagmarhus, Industriforeningens Bygning (den Del, der har bevaret sit oprindelige Udseende) og enkelte andre Bygninger med Aner­ kendelse eller Venlighed. Men ellers kritiseres Rammen meget strengt, typisk er en Udtalelse af Professor C. Elling gaaende ud paa, at Pladsen er umulig, og at, for at der skulde kunne komme noget ordentligt ud af den, det meste af Rand­ bebyggelsen ma a tte rives ned. Misfornøjelsen med Rammen er af gammel Dato, men forst i den senere Tid har man beskæf­ tiget sig nærmere med Tanken om dens Forbed­ ring. A rkitek t Egil Fischer har foreslaaet den trukket haardere op ved at bygge i Højden, Pro­ fessor Utzon-Frank har betegnet det som ønske­ ligt at faa Industriforeningens Bygning erstattet med et „rigtigt H u s “ og — i Forbindelse med Forslaget om at gøre Pladsen mindre — skit­ seret Muligheden af at opføre et „ikke for hojt I lus“ paa den store Helle, iovrigt tænker man sig vist for det meste, at det, der kan være Tale om at gorc med Rammen, er, at de eksisterende Byg­ ninger „barberes“ og harmoniseres. For nogle Aar siden foreslog en Stenhuggermester at iklæde dem grønlandsk Marmor. I Tilknytning til de omtalte Betragtninger og Forslag vedrørende Raadhuspladsens Form, Linjer øg Indramning kan f. Eks. spørges: Vilde det være en Fordel for Raadhuset, om Pladsen blev gjo rt mindre? Kan Københavnerne tænke sig denne Mulighed? Vilde det være en Fordel for Pladsen at blive forlænget mod Nord. Vilde det være heldigt med I lenblik paa Raadhuset? Er det vigtigt at faa Skævheden i Pladsens h der- linjer rettet, helt eller i nogen G rad? Er det vigtigt at faa Akseforholdet forbedret, f. Eks. ved Op­ førelse af et bredere Hus paa Helmershus’ Plads? Er det vigtigt at faa Rummet sluttet bedre?

Ilvis det er det, er det saa bedst at søge det op- naaet ved indskrænkning af Gadebredder eller ved Højbebyggelse? Hvilke Gadebredder kan man af Hensyn til Pladsvirkningen særlig ønske ind­ skrænket? 11vis man, uden at ændre Pladsens 1'orm eller Gadebredderne, ændrer selve Randbebyggelsen, kan der saa være vundet nok derved m. I l . t . Ho­ vedforholdene? Kan Hojbebyggelse gaa an af 1lensyn til Raad­ huset? Skal man, enten man bevarer og ændrer eller nedriver og bygger fra nyt, tilstræbe Ensartethed i Udformning og Udstyr eller tillade rigt Spille­ rum for individuel Udformning? Skulde der kunne opnaas Fordele veti i Stedet for at styrke Rammen tværtimod at opløse eller bryde den, f. Eks. aabne foruden mod Nord, som allerede nævnt, ogsaa mod Tivoli? Er Ændringer af Randbebyggelsen noget, som af Hensyn til de med en eventuel Regulering for­ bundne Udgifter eller Besværligheder maa vente paa lejlighedsvis privat Initiativ? Indtrykket af en Plads er foruden af de hidtil nævnte Hovedfaktorer ogsaa afhængigt af, hvad der findes inden for Rammen. Fin Plads, og navnlig en befærdet Plads som Raadhuspladsen, maa nødvendigvis have noget In­ ventar, og det bør naturligvis ikke mispryde, tvæ rt­ imod saa vidt muligt pryde Pladsen, dog kan man roligt gaa ud fra, at hvis en Plads paa Forhaand er umulig eller ringe som Følge af noget, der har med Hovedfaktorerne, Størrelse, Linjer og Ramme, at gøre, saa kan man ikke ophæve tlette ved I Ijælp af Inventaret. En Del af Inventaret paa Raadhuspladsen er blevet kritiseret som misprydende. Værst er det ganske vist gaaet ud over Trafikmestervagtcn og de to Nodtørftsskure, som nu snart ventes fjernet, men der er ogsaa klaget over andet: Salgsboderne findes stygge, klodsede og uheldigt anbragte, de gør Billedet af den store Helle forvirret og uor­ dentligt, og Udsynet fra Hellen — til Raadhuset f. Eks. — ødelægges baade af Boderne og af Kiosker og Plakatsøjler. Ogsaa Cykleparkeringen paa den store Helle har man kritiseret som væ­ rende af en uordentlig og grim Virkning. Kritiken af Inventaret har af og til kunnet fore­ komme lidt voldsom i sine Udtryk — maaske i nogen Grad fordi det er saa nemt at bruge ned­ sættende Ord om Skure og lignende — og det er 11