S_Forskønnelsen_1937
R aadhuspladsen 1941.
Udvikling, tilrettelagt saa gunstigt for Pladsen og Livet der som muligt og under andre Hensyn for svarligt? Det, der i første Række betinger en Plads’ Ka rakter som Plads betragtet, er dens Størrelse, Lin jer og Indramning. Raadhuspladsens Størrelse har man tilsyne ladende i Almindelighed taget til Efterretning uden at tænke paa, om der her kunde være noget at bemærke. Ved enkelte Lejligheder har der dog været anstillet Betragtninger derom, saaledes har Professor U tzon -F rank fornylig udtalt, at Pladsen er „for lille til at være en stor, monumental Plads, for stor til at være en lille, intim P lad s“. Han foreslog selv, ved samme Lejlighed, Plad sen gjort mindre, idet han mente, at Raadhuset isaafald maaske vilde kunne hævde sig bedre, end det gør nu. Det kan ogsaa nævnes, at „Politiken , i 1912, beklagede, at Helmershus var blevet op fort, og at Pladsen ikke var blevet holdt aaben længere mod Nord. Med Hensyn til Linjerne har det været beklaget, dels at Pladsen er skæv, dels at en sig paatvin gende Midtaksefornemmelse føles meget ubehage lig, idet Aksen, som mærkes udgaaende fra Raad- husets Midte, preller af paa et af Helmershus H jørner, hvis man da ikke skal tænke sig den knækket om trent midt paa Pladsen. Forslag særlig tilsigtende at afhjælpe disse For hold har vistnok ikke væ ret fremført.
En Egenskab hos Pladsen, som intet har med dens Ka rakter som Plads eller Rum at gore, be tragtes af mange som dens vigtigste og tilmed bedste Ka rak tertræk . Der er endog dem, der vur derer denne Egenskab som en Dyd saa stor, at de for dens Skyld næsten tilgiver alle Udyder. Det drejer sig om den Omstændighed, at det er en meget levende Plads. Mange har i T idens Lob givet U d tr y k for Glæde over det „stærkt pulse rende Liv“, Menneskemylderet, Cyklehæren, de mange Biler og Sporvogne ete., hvilket altsammen, siges der, giver et — altsaa behageligt — Indtryk af Storstad. Med Hen syn hertil er der næsten idel T ilfredshed, dog ærgrer man sig over, at en Del af Pladsen, Muslingeskallen, ikke er levende nok, og onsker i det hele snarest Livet paa Pladsen yderligere potenseret (herom og om Muslingeskal len senere i andre Forbindelser). Men der er dog ogsaa noget af det, som betinger dette Liv, og er en Del af det, som af og til har voldt Knuder og givet Anledning til Kritik, fordi der alligevel var for meget af det: den korende Trafik, og selvom der paa dette Punkt vistnok ikke har været Kla ger efter den fulde Gennemforels af Trafikregu leringen i 1931, som iovrigt var imødeset med megen Skepsis og ogsaa straks ved Modtagelsen blev betegnet som en komplet Fiasko, saa kan der maaske alligevel være G rund til at sporge: Er Trafikforholdene paa Pladsen og den Del af Byens Trafikforhold, som spiller ind herpaa, o rd net og, ogsaa med Henblik paa den fremtidige 10
Made with FlippingBook