S_Forskønnelsen_1937

handlede hykl og selvsåede elme dannede uhumske krat. og kun ganske enkelte steder voksede lidt ukrudt på den ellers nøgne og fo rtrampede jord. N å r disse tilstande virkelig blev talt, var det, fordi volden næ rme st var at betragte som ingen­ mandsland. Den sorterede endnu dengang under Krigsministeriet, der for længst havde opgivet fæstningsværket som sådant, og i forsvarsloven af 1909 var det forudsat, at dette terræn, nar visse nve forsvarsanlæg på Amager blev fuldfort, skulde afhændes for et beløb, der var anslået til 3 millio­ ner kroner. Sådan lå landet, da „ Foreningen til Hoved­ stadens Forskønnelse“ tog sig for at vække inter­ essen for bevarelse af dette historiske mindes­ mærke, der samtidig kunde blive af den aller største betydning som friluftsareal for den tæ t­ befolkede bydel. Slotsarkitekt Tho rva ld Jørgensen var den gang foreningens formand, og i bestyrel­ sen sad grosserer Christian Holm, der gennem sin virksomhed og sin slægt var stæ rk t kny tte t til Christianshavn, og som var besjælet af en aldrig hvilende trang til at gavne og forskønne sin fødeby. Det første, foreningen foretog sig i denne sag, var at opfordre to af Københavns kommunes em- bedsmænd, afdelingsingcniør O. K. Nob e l og nu­ værende afdelingsarkitekt Holger Rasmussen, til at udarbejde en plan til udnyttelse af voldens nærmeste omgivelser på en sådan måde, at det gamle fæstningsterræn i videste ud strækn ing vilde blive bevaret som folkepark. Det var i efteråret 1913, og den 16’ Juni 1916 modtog foreningen et forslag fra de to herrer, tler vel ikke var tænkt som en endelig plan, men som rummede udmær­

som de nærmest toldende konger havde fuldstæn- diggjort værket. I losstående kort over byen og Christianshavn i Christian V tid viser tydelig de 12 bastioner: Kalvebods-, Enhjørnings-, Pantherens-, Elefantens-, Lovens-, Ulriks-, Sophies-, Vilhelms-, Karls-, Fre­ deriks-, Charlottes- og Kvintus-bastion. De sidst­ nævnte syv, de bedst bevarede, er stadig lukket land for byens borgere, men alle, der har haft lejlighed til at komme indenfor gitterporten, er sikkert enige om, at byen ikke har en projnenade, der kan måle sig med turen under voldkronens træer med herlig udsigt over vand og land til begge sider. Forhåbentlig er den tid ikke altfor fjern, hvor de der magasinerede sprængstoffer bliver flyttet eller tilintetgjort, så også denne del af volden kan blive offentlig tilgængelig. Vest for Amagerbrogade var volden delvis frit tilgængelig. På Kalvebod bastion havde og har dog stadig „H jæ lpeko rp se t“ et storre afspærret areal, hvor rekonvalescenter efter tuberkulose kan færdes i sol og frisk luft, og Pantheren s bastion er ligeledes afspæ rret af hensyn til den der belig­ gende skydeskole. Det indre af Kalvebods og En- horns bastionerne er i tidens lob taget i brug til opførelse af forskellige fabriker, lagerbygninger o. 1 . løvrigt lå volde og grave hen så godt som uden opsigt særlig yndet af tvivlsomme eksistenser, den gang brændevin ikke kostede sto rt mere, end hvidtøl koster idag. Regn, børn, hunde og ro tter havde i menneskealdre arbejdet sammen på at bringe mest mulig jord nedad til sk ræn ternes fod. T ræernes rødder lå fortrampede over jorden, gamle kulkasser, støvler, døde katte og andre ra- riteter fandtes spredt i vandkanten, tjørn, mis­

Voldgaden set fra Lille Mølle ved Set, Annægade,

Den n edtraadte V old med Lille Mølle i Baggrunder

(Efter Foto 1910).

(Efter Foto 1910).