S_Forskønnelsen_1937
Af Havearkitekt E. ErstackJørgensen.
D ut ur iar ut kvart århundrude sidun, istandsæt- tulsun af Christianshavns volde hluv på begyndt. „Er dut virkelig så længe siden“, vil en og anden nok tænke, men endnu flere vil vistnok undre sig over, at volden ikke altid har set ud, som den gor nu, og det vil måske derfor ikke være upåkrævet her i „ Forskønnelsen “ at minde om det store arbejde til byens forskønnelse, som den gang blev udfort på initiativ af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse af grosserer Chri stian Holm, der i tre perioder på tilsammen 13 år var formand i foreningen. Af de efter tidens forhold betydelige fæstnings værker, dur under Christian IV og Fredrik IIl anlagdes til hovedstadens forsvar, ligger alene Kastellet mcd Smedelinjen tilbage vest og nord for havnen, medens hele fæstningsanlæget fra Kastellet i en bue udenom den gamle bys vestside til Sondre havn ikke længere findes i sin oprinde
lige form, men dog er bevaret dels som frilufts bælte i form af parker: (jstre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Tivoli, og dels som boulevardlinje med dens træer og mindre blom- sturanlæg. Tivoli blev anlagt 1842— 13, Ørstedsparken 1869, Botanisk Have og Østre Anlæg 1871—74. Anderledes med voldene om Christianshavn, tler for hovedvoldens vedkommende er bevaret indtil vor tid ligufra Langebro til den nordlige ende af Orlogsværftet. På strækningen fra Langebro til Amagerbrogade er dog udenværkerne omdannet til Amager Boulevard og et smalt græsbælte langs vandet, men iovrigt ligger hele fæstningsanlæget intakt i den oprindelige form med sine 12 bastio ner, sine raveliner, redaner og lynetter, sådan som Frederik III og Niels Rosenkrands i året 1667 videreudviklede Christian IV' lille befæstnings anlæg omkring selve Christianshavn, og sådan
d «vm-a S 6
HANENS
UJUJNLANl)
tfSENSTEN-
•'.vø's:-'-.v'
maqer
Plan af Kobenhavn og Christianshavn i Christian V Tid (Carl Bruun: Kjobenhavn)
5
Made with FlippingBook