S_Forskønnelsen_1937

i

kom især til at præge O p ­ bygningen efter den store Ildebrand i 1728, hvor hen­ ved 1500 Bygninger lagdes i Aske. En ny Periode havde dermed holdt Indtog i Ho ­ vedstadens A rk itek tu rh isto ­ rie, hvoraf Frugten blev Mol bergtidens „disciplinerede“ Gadeprospekter, som vi kan glæde os over paa sam­ tidige Kobberstik og i høj Grad har Lov til at misunde. Vartov, hvis Hovedopforelse kom til at foregaa efter den store Brand, blev et smukt Stykke Inventar fra dette i arkitektonisk Henseende or- densprægede Holbergtidens Kobenhavn.

. T 'ÖI ¿a, m 9 5

s l -aa. « i .-a i a X

i

Stueplan af V artov efter „Danske V itruvius“ 1746.

Arkitekten var Overlandbygmester Johan Cor­ nelius Krieger, en Hollænder, som blandt andet har bygget Moltkes Palæ i Bredgade og haft Over­ opsynet med Opførelsen af Fredensborg Slot, hvor han helt og holdent selv var Mester for „Neben- bygningerne“, Marskalhusene, Slotskirken og Stal­ dene. Samme Mand holdt stæ rk t paa Fastholdel­ sen af de hævdvundne Gavlkviste under Nyopfo- relserne i København og standardiserede denne Hustype i sin Bog: „Berechnungen und Desseins auf drei differente grundgemauerte Gebäude“ (1729). Paa V a rto v saa han da ogsaa sit Snit til at faa et Par af Holberggavlene anbragte. Bygningens Floj mod Løngangsstræde er den ældste, og heri var en Kirke, som ombyggedes ved Stiftelsens Udvidelse 1754—55, 10 Aar efter at Fløjen mod Farvergade med Forstander- og P ræ­ stebolig fuldendtes. Saa sent som i 1840 foretages den sidste Tilbygning, den fjerde Fløj inde i Ga a r­ den. Det vigtigste og eneste bemærkelsesværdige ved Va rtov s senere Historie er som bekendt Grundtvigs Præstegerning i Kirken, der strakte sig fra 1839 til hans Død. Foruden Va rtov kan den danske Vitruvius og Thurahs anden Københavnsskildring fra 1748, „Hafnia hod ie rna “, opregne og afbilde en Række offentlige Bygninger, alle hæderlige, harmonisk samstemmende Huse, som satte deres umiskende­ lige Præg paa Holbergtidens København: Raad- huset mellem Gammel- og Nytorv, Vaisenhuset paa Nytorv, hvor Domhuset nu ligger, Børnc- eller lug thu se t paa Lagkagehusets Plads paa Chri-

stianshavns Torv (der omtales som „indeholdende over 500 vanartige Personer af begge Kion“), Ko­ mediehuset og Giethuset paa Kongens Nytorv, So­ etatens Bygninger og mange andre. De fleste af disse offentlige Institutioners Huse er forsvundne, og andre, f. Eks. en Del af Adelspalæerne, frem­ træder nu i en saa mishandlet Skikkelse, at de svært lader sig genkende, berøvede deres selv­ stændige Tage, forhøjede og udlignede med G a ­ dens øvrige triste Facadehuse, — eller, som det nu karakteristisk nok paa københavnsk Dialekt hed­ der, „E jendomme“. Dette gælder meget fine Pa­ læer som det Danneskiold-Laurvigske i Store Kon­ gensgade (Nu Forsikringsselskabet London), det Holsteinske Palais i Stormgade (Landbygningernes alm. Brandforsikring), det Lercheske i Slotsholms­ gade. Gid man havde Raad til at tage de øverste Etager af dem igen og sætte deres tabte Tage paa Plads; de vilde hver for sig blive en Pryd for Byen. I Stedet for nogle af Barokhusene har vi faaet Empirens og Klassicismens Ny vindinger, men si­ den Klassicismens Dage, med al Respekt for hæ ­ derlige Beboelseshuse i nyeste Tid som f. Eks. Lagkagehuset paa Christianshavn, — hvem kan pege paa uomtvistelige Gevinster, som skønheds­ mæssig set fuldtud har kunnet opveje, hvad der gik tab t? Man har klemt, man har trykket, man har forsiret, man har afskrællet og man har kon­ strueret; men det selvfølgelige, klare og indly­ sende Skønne, det, som bringer Ø jet Ro og Glæde, saa man føler, at det kunde ikke være anderledes og bedre gjort, — hvor er det blevet af?

2 9