S_Forskønnelsen_1937

v

-

.

Façade af V artov efter „Danske V itruvius" 1746.

V a r t o v . at# Billedhugger. Greve Eigil Knuth.

A t gamle, faldefærdige Bygninger gaar al ko- - dets Gang og erstattes aff nye, tidssvarende, er der i Almindelighed ikke noget at sige til og især ikke, naar E rstatningen giver nye Værdier, baade praktiske og skønhedsmæssige i Stedet for de tabte. N a a r man alligevel imødeser Vartov s be­ budede Nedrivning med Ængstelse og gerne saa den undgaaet, har det sine triste G runde; der er fa re t h a a rd t frem mod det gamle kob en h av n gen­ nem T iderne og gøres de t stadig. Nybygninger er skudt op paa det Gamles Plads paa en Maade, der ofte viste sørgelig Mangel paa Plan, og Nybygn in ­ gerne selv virkede forstemmende ved a t afsløre Brister paa de simpleste arkitektoniske Skønheds- love, paa den i god gammel Haandvæ rk stradition nedarvede Sans for Materialers Anvendelse, for Proportionering og Profilering, ja selv paa det al­ lermest elementære og hovedsagelige: Følelsen for Volumenet i Bygningen med, hvad dertil horer an ­ dragende Mures Hojde og Bredde, Tagets Hæ ld­ ning og V induers Anbringelse, kort sagt, Fornem­ melsen af selve Huset, — den Grundenhed, som alle primitive Folk er fodt med at have Forestil­ ling om i en eller anden Skikkelse, ligesom Fuglene har Fornemmelse for Hojde, Bredde, Dybde og øvrige kon stru k tio n af deres Rede, Mod den Planloshed, som det ihærdigt „moder­ niserede“ ko b e n h a v n frembyder alt for talrige Eksempler paa, ligger V a rtov der som en Rest fra en Tid, hvor man vidste at praktisere Byplanlæg­ ning, hvor man kunde bygge ensartet, roligt og smukt, og hvor man — og det var netop en af G rundene til det foregaaende — endnu vidste,

hvad et Hus var. V a r to v er ikke noget større kun stvæ rk , kun vores altfor udb red te Uformaaen- hed hæver den i Ve jre t; de t er en ganske jævn og ligefrem ka rré e , men bygget med alle gode T ra ­ ditioner i Behold. Den omgærder smuk t og ukunst­ let med sine Længer den G rund mellem tre Ga­ der, som er blevet den tildelt, gor ingen Forsøg paa at hævde sig eller være intelligent ved Siden af, men er tilfreds med sin Mission, a t hvile i sig selv og pa a sin Grundtegning, det fornuftigste og fornemste, en Bygning kan gøre. Og saa er Vartov alligevel langtfra glædeslos; —- der er Rythme og Æ ste tik i dens lange V induesrader. Hvo rna a r er den bygget? I Thu rahs „Danske V itruv iu s“ fra 1746 staar at læse om bemeldte Wartow -Hospital: „Iblant de mange herlige Stiftninger, som erc i kiøbenhavn, for at underholde Fattige, Enker, Fader- og Mo­ derløse, og vanføre Mennesker eller krøblinger, er dette Wartow -Hospital et med af de anseeligste. Stiftningen er gammel, men Bygningen er for faa Aar siden gandske nye fra G rund en opfort; og har den Ære, at høysalig k o n g CHR IST IAN den Siette med egen Haand , som den gang værende Cron-Printz, har lagt den forste Steen til dets G rundvo ld.“ Dette skete efter and re k ild e r den første Maj 1726. Stilen var den ny i hine Tider; siden 1670-erne havde den hollandske klassificerende Barok (ifølge Professor Elling) været dom inerende i Monumen­ talbygningen, men efter den store nordiske krig begyndte den m ere holdningsfulde italienske Ba­ rok a t vinde Indpas, fremfort af Tessin, og den

2 8