S_FørOgNu_Supplement2

At Bryghuset er blevet udvidet ved Tilbygninger, derom bærer det den Dag i Dag tydelige Spor. Dets Uregelmæssighed og navnlig den underste hvælvede Etages mange Krinkelkroge er endnu noget af en Oplevelse for dem, der faar Lov at færdes derinde. I Maj 1720 da J o r is K lo vm an d var Forpagter under nogen­ lunde samme gunstige Betingelser som Forgængeren, fik Bryghuset en ny Udvidelse, som senere atter er forsvundet. Langs den nordlige Gavl lagdes en Bygning paa ca. 89 Alens Længde og 18 Alens Bredde, som med sin ene Gavl kom til at springe noget frem foran Bygninges Østmur. Denne Tilbygning kan ses paa Planen ca. 1750 (Side 359) og det maa være en Rest af den, der ses — øjensynlig under Nedbrydning — paa Billedet Side 343 øverst. Omkring Aar 1700 havde disse Bryggeriforpagtere yderligere opnaaet at faa opført en Bolig lige Nord for Bryghuset. Oprin-

Trofæer, fordi deres Erobring betegnede vedkommede Regimenters fuldstændige Opløsning og Ødelæggelse, blev ophængt i Frue Kirke. Saaledes havde det været Skik i hvert Fald siden Christian Fs Dage. Med Enevældens Indførelse skete der imidlertid den Æn­ dring deri, at Fanerne i Stedet for bragtes til Tøjhuset, hvor de ophængtes i Rustkammersalen, som Kongens personlige Ejendom. De ældste, som hænger her den Dag i Dag, er erobret i Kampene mod S v e n sk e r n e , da de i 1658—59 oversvømmede Landet. Blandt de æ ld ste S ta n d a r te r findes der imidlertid en, der maa antages at stamme fra de kejserlige Tropper i T r e d iv e a a r s k r ig e n (Bil­ ledet Side 854). Den bærer Indskriften: Pro Christo et ecclecia (For Gud og Kirken), hvilket Valgsprog jo daarligt kan tænkes at være blevet anvendt af protestantiske Tropper. At den oppe i Hjørnet bærer et Dannebrogsmærke, vil kun sige at den har været

Nationalm useets A rk iv.

Udsnit af et Kort over Slotsholmen, ca. 1692.

ført af den Eskadron, der har erobret den, et Forhold, som ofte ses gentaget ned gennem Tiden. Alle de gamle Faner i Frue Kirke gik desværre til Grunde ved den­ nes Brand i 1728, og yderligere er ogsaa mange Trofæfaner paa Tøj­ huset smuldret hen, fordi de gennem mange Aar ikke blev konserveret. Tessin blev ogsaa meget imponeret af B r y g h u se t, som han fandt var det største og bedste i sin Art, som han endnu havde set. Bryghuset var siden 1687 blevet bortforpagtet til P e te r K lovm an d mod at denne skulde holde saavel den kongelige Hofholdning som Kastellet og Flaaden forsynet med 01. Han fik derfor ogsaa det Privilegium, at maatte bruge „Ruste-Kar“ med dobbelt Bund, hvad ingen anden Brygger i Staden maatte, uden at Accisen forhøjedes. De to store Rustekar i Bryghuset maatte nemlig nødvendigvis havde dobbelt Bund paa Grund af deres Størrelse og den idelige Brygning. Der fandtes ogsaa her Mæske- maskiner, medens man i de fleste private Bryggerier nøjedes med at omrøre Malten med Træaarer. Stadens øvrige Bryggere saa skævt til denne priviligerede Mand af deres egen Stand, der endog for sin Part havde faaet en særlig for sin Person indføjet Paragraf i den Laugsskraa, som Bryggerne havde faaet udstedt af Kongen den 26’ Marts 1687; men alle deres Angreb og Klager til Kongen førte til intet. Nogen Grund havde de nu nok til at se skævt til ham, thi han drog efterhaanden saa meget af Bryggernæringen til sig, at Bryggeriet allerede i 16S8 maatte udvides.

delig var den vist kun en enlænget Bygning af ret anselig Længde, men efterhaanden opnaaede den adskillige Udvidelser, saa at den omkring 1740 var blevet til en temmelig stor firelænget Gaard med baade Slagtehus, Stald, o. m. m. Der var yderligere den Fordel ved den, at den stadig indgik sammen med de øvrige Bygninger i de af Staten betalte Reparationer. Tillige havde Bryggeren opnaaet at faa overladt et stort Havestykke Øst for den Bygning, der løb parallelt med Tøjhuset, og som o. 1730 kaldtes P o n to n h u se t. Sandsynligvis var den i Nord—Syd gaaende vestlige Længe af B r y g g e r g a a r d e n oprindelig en Rest af den gamle Løngang, som endnu ca. 1700 havde forbundet Bryghuset med den i 1668 byggede Bolig for Staldmesteren (sml. ovenstaaende Plan). I Maj 1720 omtales nemlig „et Hus som kaldes den gamle Løngang.“ Dette Hus var paa den Tid 48 Fag la n g t; men af disse blev ved denne Lejlighed, hvor der ofredes 400 Rdlr. til Reparationer, 10 Fag revet ned, og samtidig ses der at være rejst et Plankeværk mellem Bryghuset og Løngangen. Der kan neppe være Tale om andet end denne Bygning, og sammenlignes Planerne Side 350 og Side 359, støttes denne Antagelse meget godt. — I 1739 skaffede Bryggerlauget sig af med den besværlige privi­ ligerede Konkurrent ved selv at forpagte Bryggeriet for en aarlig Afgift paa 3000 Rdlr. til den kgl. Kasse. At Joris Klovmann var en Mand, der kunde faa Penge ud af alt, kan bl. a. ses deraf, at Lauget ved Overtagelsen maatte betale ham ikke mindre end 250 350