S_FørOgNu_Supplement2

den travlt beskæftigede Zernikow, og da denne endelig indfandt sig, var Kongen saa rasende, at det kun skyldtes den Omstændighed, at to Rigsraader lagde sig imellem, at Kongen ikke lagde Haand paa sin Felttøj mester. Dennes Skyld i Branden har ikke været stor, men alligevel lod Kon­ gen ham et Par Dage efter fængsle og derefter stille for en Krigsret. Han blev imidlertid frikendt og atter indsat i sit Embede; men Kon­ gen tilgav ham ikke, og et halvt Aar senere forlod han Tjenesten. Kongens Harme gav ham jo ikke hans Tøjhus og hans Vaaben tilbage, og Aaret efter døde han og blev efterfulgt af Sønnen Frederik III, hvem det nu kom til at paaligge at genoprette, hvad der var ødelagt. Indtil videre klarede man sig med at anbringe Rustkammer­

Taget rejste sig ganske vist stolt som hidtil ca. 15 Meter over Murens Kant og dækkede over tre Lofter, det ene over det andet (se Bygningsplanerne Side 372 og 373); men til at tække med Bly var der ikke Raad, og de store Kviste eller Gavle midt paa Bygnin­ gen, som havde brudt den ensformige Flade, blev udeladt saavel som Spadseregangen langs Mønningen. Taget blev lagt med blaa glasserede Tagsten af Tegl, og der blev for Enderne rejst almin­ delige Valmgavle, der dog allerede i 1666 blev erstattet med de karakteristiske to Træaltaner, der endnu findes for hver Gavl, og hvortil der er Adgang fra tredie Loft. Der var heller ikke straks Raad til at genrejse Spiret over Trappe- taarnet, men i Sommeren 1680 lod Christian V det kobbertækkede Spir opføre, som endnu findes, og som øverst krones af en for­

F ot. „F ør og N u “ ved E lfelt. Spiret paa Christian IV’s Taarn, rejst 1680. Nedenfor ses B ibliotekshaven (det gam le H avnebassin) 1926. T il venstre Proviantgaarden (Generalstabens B ygning), i Baggrunden dot kongelige B ibliotek.

gyldt Fløj med denne Konges Navneciffer (se ovenstaaende Billede). Til denne Fløj maaler Taarnet ialt 33 Meter. Medens vi nu om Stunder sætter saa stor Pris paa Munke­ stenenes varme røde Farve, var det ikke i Datidens Smag, og hele Bygningen blev derfor efter Genopførelsen atter kalket udvendig. „Hvælvingen“ ved Havneindløbet blev aldrig genrejst. I dens Sted opførtes en Mur, hvorigennem en Port førte fra Tøjhusgaarden ud til Søbatteriet. Faa Aar efter Tøjhusets Fuldførelse indesluttede Svenskerne København, og der kom travle Tider i Tøjhusets Værksteder med at fremskaffe saa meget Krigsmateriel, at baade Soldater og Borgere kunde forsynes. Under et Udfald fra Fæstningen over mod Amager, opholdt Frederik III sig paa Bryghusets Tag for at følge Kampen. Udfaldet kom ganske overraskende for Svenskerne, og det var med Nød og næppe, at Carl Gustav selv slap bort i en Baad. Under Kampen fratog en af Frederik III’s Livknægte den svenske Bøddel hans Sværd, og dette opbevares endnu paa Tøjhuset i den historiske Vaabensamling (Billedet Side 348). Befæstningsanlægene ved Tøjhuset maatte døje en »Del under Belejringen. Det svenske Stormangreb Natten til den 11. Februar

genstandene dels i nogle Rum i Proviantgaarden, dels i „Kongens Gang“, som Træ-Løngangen mellem Tøjhuset og Proviantgaarden ofte kaldtes og som ogsaa er den Betegnelse som anvendes paa Otto Heyders Kort. Af samme fremgaar det dog, at Betegnelsen ogsaa har været anvendt paa andre Løngange. Fyrværkerkamret eller Arkeliet, der jo var en Del af Artilleriet, anbragtes i Bryg­ huset, og de Skure vest for Tøjhuset, hvor Smedene og Hjulmagerne havde til Huse. fik en nødtørftig Udbedring. Den fortrinlige kø­ benhavnske Arkæolog Oberst Ramsing har over for Forfatteren udkastet den Formodning, at Branden ikke opstod i „Hvælvingen“, men i den i 1614 paabegyndte, men aldrig fuldførte Nordfløj, der muligvis paa denne Tid stod med en kort Tværfløj til Tøjhuset (se Teksten Side 343). Denne Antagelse er dog ikke blevnt fæst­ net gennem arkivalslce Bidrag til Bygningshistorien. Christian IV lod straks efter Branden C o r f it s U l f e l d t udarbejde et Overslag over, hvad Tøjhusets Istandsættelse vilde koste, og han gav H a n n ib a l S e h e s te d i Norge Ordre til at sende Tømmer ned fra Kronens Skove deroppe. I August 1655 var man naaet saa vidt, at Taget atter kunde rejses over Bygnin­ gen. I det store og hele blev den som i Christian IV’s Tid; men de trange Tider kom dog til at sætte sit Præg paa den.

347