S_FørOgNu_Supplement2

til hvert Skib i Flaaden, og heri var anbragt alt til Skibets Til- takling: Sejl, Reb, Taljer o. s. v. Bernt Petersen naaede næppe at se Proviantgaarden færdig. Han ‘synes at være død nogen Tid før dens Fuldførelse. Byg­ ningens Opgave fremgaar af dens Navn. Her opbevaredes Mel, Gryn, Flæsk, Brød o. s. v., med andre Ord al den Proviant, som brugtes til Skibenes Udrustning. Hele Anlæget var c. 1610 saa vidt i Orden, at Orlogsskibene kunde sejle ind i den lille Havn og ved Tøjhusets Vandport ind­ tage alt til deres Bestykning: Kanoner, Kugler, Taljer og andet Betjeningstøj, samt hvad der ellers opbevaredes her til deres Ud­ styr. Derefter kunde de sejle tværs over Havnen til Proviant- gaardens Vandport og indlade alt til Besætningens Forplejning for derefter at glide ud ad Kanalen, forbi Stadens Vartegn, mod

af R u stk am m e r sa le n . De omtalte Forraad fra de gamle Rust­ kamre var dog langtfra tilstrækkelige til at fylde dette lange Rum, men der kom ogsaa i de følgende Aar adskilligt mere til. Christian IV’s Iver for at forsyne sig med Krigsmateriel, giver sig intet Steds saa mægtige Udslag, som i de Genstande, der skulde rummes i dette Lokale. Paa Væggene i den lange Sal, der aldrig har været delt af noget muret Skillerum, ophængtes Harniskerne. Melchior Plattenslager i Helsingør og endnu et Par Plattenslagere i København var i disse Aar travlt beskæftiget med at forfærdige i tusindvis af Rytterharnisker, Landsknægtharnisker og Korseletter, og da det dog ikke gik Kongen stærkt nok, forskrev han en Del fra Udlandet. Fra Solingen hjemtog han Aar efter Aar Klinger i knippevis fra saa berømte Klingesmedes Værksteder som Clemens Meigen,

Det gam le Bryghus, 1910.

Clemens Horn og Clemens Stamm — Kortelasser, Rygstrygere, Pun- nerter og hvad Navne, de nu ellers havde, og herhjemme gik hans Sværdfegere i Gang med at forsyne dem med Fæster. Fra Suhl kom titusindvis af Bøsser, for en stor Del indkøbt gennem Faktorierne i Hamborg og Lübeck; men ogsaa de hjem­ lige Bøssemagere havde travlt. Kunde de end ikke præstere den Massefabrikation, som fordredes, kunde de til Gengæld udføre fint og kunstfærdigt Arbejde, der vel ikke var bestemt til de gemene Soldater, men til Kongens Hajdukker og Enspændere samt til et af Livregimentets Kompagnier, der bestod af Gønger, de saa- kaldte „blaa Drenge“. Det var B rød r en e K a lth o ff, der skabte „Konstbøsser“, som i Virkeligheden var fint konstruerede Magasin- geværer (se Billedet Side 342). Mærkelig nok blev alle de ældre Rustninger, hvoraf mange var af overordentlig Værdi og Skønhed, henvist til en af Loftsetagerne. Ganske vist var de for en stor Del gaaet af Mode til Krigsbrug, men de anvendtes endnu paa Rendebanen. Til Loftsetagerne henvistes ogsaa Indholdet af Kongens eget private Harniskkammer, som Mikkel Plattenslager i April 1604 transporterede herover fra Slottet. Skønt mange af Genstandene heri var ufuldstændige og medtaget af Tidens Tand, vilde dette Kammer, om det blot havde eksisteret i vore Dage, have været af en overordentlig Værdi. løvrigt var Lofterne afskildret i Rum, saaledes at der hørte eet

de Kampe, der satte saa mange Mærkepæle i Danmarks Historie. Det lave og stærkt grundede Vand Vest for Tøjhuset blev om­ trent samtidig opfyldt, vel sagtens med alt hvad der gravedes op inde i Havnebassinet, saa at Slotsholmen paa dette Sted fik den Udstrækning, som den har den Dag i Dag. Yderst ude mod Stranden blev bygget et Svovlhus, men c. 1609 blev dette nedbrudt, og Aaret efter opførte en Murmester M o rten S ø r e n se n her en muret Bastion, som i Forbindelse med en Bastion, omtrent hvor Prinsens Bro nu begynder, skulde forsvare Holmen mod Angreb fra denne Søfront; thi det maa erindres, at Ny Vestergade- og Glyptotekskvarteret er opfyldt Grund, og at Kystlinien gik saa langt mod Nord, at det halve af det nuværende Raadhus ligger ud over denne Tids Kystlinie. ■" I 1616 traf Kongen imidlertid den Bestemmelse, at Tømmer­ mester Vit Kragen skulde rejse et Sparreværk over den murede Bastion. To Aar senere blev der rejst Gavle paa den og lagt et Tag af Skifer. Den Bygning, der saaledes opstod, er den første Be­ gyndelse til „det g am le B r y g h u s“, der med sine svære, røde Mure og sit mægtige høje Teglstenstag endnu i Dag er af overordenlig malerisk Virkning. Dens besynderlige Uregelmæssighed fortæller ogsaa om, at den ikke er blevet til efter nogen fast Plan. I 1619 blev der for første Gang indrettet Bryghus deri, og i over halv­ andet Hundrede Aar virkede Bygningen efter denne Bestemmelse. 344