S_FørOgNu_Supplement2

Tøjhuskomplekset. C h r istia n IV ’s K rig sh a vn , T ø jh u s e t, P r o v ia n tg a a r d e n , d e t g am le B ry gh u s. Af Kaptajn Otto Smith. Før Christian IV besluttede sig til at bygge et Tøjhus ved Stranden Syd for Københavns Slot, havde de danske Konger haft adskillige Tøjhuse rundt om i Byen. Ved et Tøjhus forstod man før Christian IV’s Tid en Bygning til Opbevaring af Kanoner og Artillerimateriel. Fra denne Tid blev Begrebet en Del ændret, idet der ved det nye Tøjhus ogsaa skabtes Plads til de Rustninger og llaandvaaben, der hidtil havde haft Plads i forskellige Rustkamre. Desuden knyttede Christian IV til Tøjhuset en Række andre Byg­

sioner til at rumme det Artilleri, der endnu havde en halv privat Karakter, og som var nogenlunde ligeligt fordelt mellem Kongen, Adelen og Byerne. Baade det gamle Tøjhus i Boldhusgade og en Arkeligaard (det tidligere tyske Kompagni) benyttedes som Artil­ lerimagasiner, og gennem Frederik II’s Regeringstid steg Kravet om forøget Plads. En af Christian IV’s første Handlinger efter Kroningen blev da ogsaa Planlæggelsen af et Bygningsværk, der skulde danne Basis for Udrustningen af den Hær og Flaade, som vilde blive nødvendig med den forestaaende Kamp for Øje, hvori Afgørelsen skulde træffes om, hvem der skulde være Herre i Østersøen, Danmark eller Sverige. Allerede i Mickel Plattenslagers Bestalling som Rustmester af 1596 5/10 omtales „dett nye Rustkammer, ieg naadigen er tilsinds at ville lade in r e tte ............. “

ninger, hvori Krigsmateriellet fabrikeredes. Senere hen gik det hele som en Institu­ tion ind i Hæren, saaledes at Ordet „Tøjhus“ dækkede over baade Vaa

Men dette Rustkammer var kun en Del af Tøjhuset, og dette atter kun en Del af hele den Krigshavn, som det tog end­ nu et Par Aar at planlægge.

benmagasiner og Vaabenfabrik- ker. Saaledes er det vedblevet til vore Dage, selv om Brugen af Ordet undertiden har væ­ ret noget vaklende. Eet er

Planen, der i alt væsentligt blev fulgt, gik ud paa, at tre sam­ menstødende Bygninger skulde indramme en aaben Plads (den nuværende Biblioteks­

givet: Hærens Tøjhus ligger nu paa Amager og omfat­ ter de under Hærens tek­ niske Korps sorterende Fabrikker og Magasiner. Man vil af dette for-

have) og i denne skulde udgraves en Havn med Bol­ værker, ved hvilke Ski­ bene skulde kunne for­ synes med alt nødven­ digt Materiel fra de tre Bygninger. Ud mod Kalvebodstrand skulde Havnen lukkes med en længere og en kortere Bygning, hvorimellem Indsejlingen til Havnen skulde findes.

staa, at na ar Folk i vore Dage taler 0111 Tøjhuset og mener den historiske Vaabensam- ling (hvad de ofte gør), er det en Fejltagelse, der baade rummer po­ stale og administrative Ulemper, og som skyl­ des den Omstændighed, at Vaabensamlingen og dens Forløbere har haft til Huse i Christian IV’s gamle Tøjhus lige fra dets yngste Dage. Om faa Aar er de sidste Rester, af Hæ­ rens gangbare Materiel flyttet bort derfra, og hele Bygningen vil da blive Ramme 0111 et stor- slaaet Armé- og Vaabenmuseum. Saa stor er imidlertid Traditionens Magt, at man sikkert ogsaa til den Tid vil vedblive at kalde Museet for „Tøjhuset“, skønt dette allerede nu er en ganske misvisende Betegnelse. — De Tøjhuse, der gik forud for Christian IV’s, var saa godt som alle oprindelig

Ud for Indløbet til Hav­ nen rejste Kongen senere paa den saakaldte Hav­ fruegrund en Søjle, og paa denne stilledes Københavns Vartegn: Leda med Svanen. Hvorledes Havnen og dens Omgivelser kom til at se ud, fremgaar af v an W ic k s P ro ­ s p e k t ov er K ø b en h a v n (se Billedet Side 338), som er udført i Aaret 1611, da hele Anlæget var omtrent fuldført. Om de enkelte Byg­ ningers Anvendelse skal der i det føl­ gende gøres nøjagtig Rede. Man tog først fat paa den vestligste Bygning, Tøjhuset. Til at forestaa hele det store Bygnings­ værk hidkaldtes B e rn t P e te r se n , der netop havde vist sin Duelighed ved at opføre Kæmpe- taarnet paa Koldinghus. Den 29. September

— ¿ ¿ V S 7 0 H

Chr. IV 3 A ar før lian begyndte Bygningen af Tøjhuset.

bestemt til andre Formaal, f. Eks. fungerede St. Klara Kloster i en Række Aar som Tøjhus, ligesom der paa Hjør­ net af Boldhusgade og Admiralgade laa et Tøjhus, der endnu paa Christian IV’s Tid anvendtes som saadant. Imidlertid havde allerede Christian III i 1550 bygget et Tøjhus i Nærheden af Københavns Slot. Det laa lige i Strandkanten paa det Sted, hvor nu Rigsarkivet ligger. Omridsene af Slotsholmen var nemlig paa den Tid langt mindre end nu. Den var oprindelig kun saa stor, at den lige netop op­ tog Slottets Bygninger. Kun mod Sydvest løb den ud i en Spids, der strakte sig lidt vestligere end den nuværende Tøjhusbygnings nordlige Del. Den sydlige Kystlinie gik gennem Proviantgaar- dens Nordgavl, løb derefter c. 10 Meter Syd for Rigsarkivet og derefter c. 2 Meter Syd for Trappetaarnet paa Tøjhuset. Hele Christian IV’s Bygningsværk, der skal omtales i det føl­ gende, er saaledes bygget ud i den flade Strand, og lidt efter lidt dannedes ved Opfyldninger og Inddragninger af en Række Smaaholme den Slotsholm, som vi nu kender. Christian IIl’s Tøjhus, der var bleven opført af hans Bygmester Morten Bussart, var allerede i hans egen Tid af for smaa Dimen­ Supplement til „Før og N u“. 1926. 337

1598 udnævntes han til kongelig Bygmester. I Oktober samme Aar gik han i Gang med at afmærke hele det storeBygningskompleks i den lave Strand og begyndte der­ efter at se sig om efter de Materialer af Sten og Tømmer, der i saa store Mængder krævedes til Værket. Stenene til de første Aars Forbrug blev indforskrevet fra Holland, senere skaffedes de til Veje fra adskillige Teglværker paa Fyn,Langelandog Sjæl­ land. Derimod er Traditionen om, at der benyttedes Sten fra nedbrudte Kirker i Roskilde, ganske uholdbar. Tømmeret skaffe­ des navnlig ved Hugst i Kronens Skove i Jylland, Skaane, Norge og paa Gulland. Tøjhuset blev en 163 Meter lang Bygning, opført af svære, røde Mursten (Munkesten). Den gjordes 24 Meter bred, og Mu­ rene, der hvilede paa en udtrappet Murfod i c. 3 Meters Dybde, gjordes i hele nederste Stokværk 3,45 Meter tykke ogopførtes ikke som Kassemure, men massive. Det nederste Stokværk kom til at bestaa af to jævnsides lø­ bende Rækker af sytten Korshvælvinger, der hvilede paa 3,3 Me­ ter høje, firkantede Piller, som over Jorden var af Sandstens­