S_FørOgNu_Supplement2

Krav og Behov, skete Inddelingen i de øvrige Sale mere syste­ matisk. Det er en Gang igennem Oldtidens Skulptur, det ny Glypto­ tek vil byde sine Besøgende. Efter denne Plan blev Samlingen opstillet og ledet. Museets første Afdeling er, naar man er kommen igennem Palmehaven op til Antiksamlingen, den ægyptiske. Den er opstillet i den store Sal tilvenstre for Hovedtrappen. Paa Afb. 34 og 35 ses den enkle, langstrakte Sal i to forskel­ lige Perioder af den ægyptiske Samlings Tilværelse. De to Bil­ leder er et smukt Eksempel paa, hvor hel og god en Virkning en Skulptursamling i disse Sale kan opnaa, naar bare den opstilles tilstrækkeligt klart og rigtigt. Forskellen mellem den gamle Op­ stilling (Afb. 34) og den nuværende (Afb. 35) er tydelig nok og behøver næppe at forklares. Først den sidste giver, samtidig med

„urbant“, det er en Bykultur, som skaber saa vel afvejede, glatte Former, saa fine Klæder som den runde Lammeskindshue, saa fine Hænder. Indskriften, som er læst og snart skal publiceres i det franske Tidsskrift Monuments Piot, fortæller da ogsaa, at Manden er Bykongen Gudea af Lagash. Denne Konge havde op­ stillet sit Billede mange Steder i sin By, og der er fundet flere Portrætter af ham. Louvre i Paris ejer en Del af dem, for det meste Fragmenter. Glyptotekets Statue, som er købt paa en Auk­ tion i 1925, er da et ganske enestaaende Stykke. Da det i denne Sammenhæng ikke er muligt af den græske Samling, der følger nu, at give et mere udførligt Billede end de allerede omtalte Hovedstykker kan gøre det, saa indskrænker vi os til endnu at henvise til den Samling af græske og romerske Portrætter, som efterhaanden er bleven en af de største i Glypto-

Afb. 79. H elbig-M useet. Kælder-Rummene under Indflytningen.

teket, ja en af de rigeste, noget Museum ejer. Dens Begyndelse var, som man husker, Busterne fra Liciniergraven (Afb. 5 Pom- pejus, ogsaa Kvindehovedet Afb. 67 hører dertil). Men siden stod denne Samling altid Carl Jacobsens Hjerte nær. Den er heller ikke i den sidste Tid bleven forsømt; endnu i 1925 lykkedes det at forøge den med tre Portræthoveder, som tidligere havde til­ hørt Kammerherre Paus i Oslo: den mærkelige hellenistiske Dig­ ter Afb. 48 og Romerinderne 72 og 73. Portrættets Historie hos Grækerne begynder forholdsvis sent. Kun ganske langsomt bliver det muligt i den store Mængde af „ideale“ Hoveder, i hvilke den græske Skulptur har vist sin Stræ­ ben efter Maal, Form og Lov, at genkende bestemte Personer, individuelle Træk. Først Slutningen af det 5. og saa det 4. Aarh. f. Kr. bringer os Portrætter i større Tal. At den hellenistiske Tid, ligesom Renæssancen rig paa store, lidenskabelige og kraftfulde Mennesker, var en Blomstringstid for Portrætkunsten, er en Selv­ følge. Men Oldtidens mest passionerede Portrætelskere blev Ro­ merne. I Rom var denne Gren af Billedhuggerkunsten en gammel Arv fra Etruskerne og bundede i Forfædrekulten. Derfor ejer vi fra romersk Tid en Overflod af Portrætter, baade Kejsere og Hoffolk, lige til de mange Billeder af Romere, hvis Navne er glemt for længe siden; og, hvad der aldrig kunde udfolde sig i den græske Verden, som fortrinsvis levede for Livets mandige Bedrifter,

at de enkelte Skulpturer kommer til deres Ret, et smukt Indtryk af Arkitekturens Hensigt, nemlig at opfordre Øjet til en Gennem­ gang, en Vandring igennem de lange skulpturfyldte Sale. Denne nye Opstilling kunde først gennemføres i 1921, da en ny og mindre Sal byggedes til, saaledes at den store kunde aflastes. Samlingen havde nemlig paa det Tidspunkt udvidet sig saa stærkt, at de oprindelige Sale ikke mere slog til. Denne Tilvækst skyldes i Hovedsagen de Udgravninger, som blev iværksat i Ægyp­ ten. Der kom Skulpturer fra Prof. Garstangs Udgravninger i Meroe, fra Mr. Firth, i Sakkhara og fra de Fund, som Englænderne gjorde i Tell el Amarna, ligesom fra de mange Udgravninger, som Prof. Flinters Petrie har foretaget saa at sige overalt i Ægypten. Efter den ægyptiske Samling fører de to Figurer Afb. 36 og 37 os ind i en hel anden Verden: de er sumeriske. Skønt deres Alder — den siddende Mand maaske omkring 3000, den staaende fra 2600 før Kr. — godt kan maale sig med de ægyptiske Old­ sagers, har de dog intet fælles med dem. Sumererne, som har lavet disse mærkelige Skulpturer, er den ældste Befolkning, vi kender i Eufratlandene. Den tykke Mand er vist en rig Godsejer fra disse engang saa frugtbare Egne — sikkert en fornem Mand, derfor er han saa tyk. Det skal vise, at han i ingen Henseende lider Nød. Statuen ved Siden af har derimod noget virkeligt

335