S_FørOgNu_Supplement2

Manér fra Slutningen af 4. Aarh. Manden stod i en bredt ud­ faldende Stilling, Klædningens Folder og Hjelmbusken vajer som i stærk Vind. Men i al denne Storm ser hans Ansigt roligt og alvorligt ned paa Modstanderen, uden Sejrsglæde, uden Kamp­ iver: Ej glad, ej sørgende, som Homers store Skygge hos Dante. A n tik s a m lin g e n i d en n y e B y g n in g . Dette smukke Relief kom til Samlingen i 1896. Senere hen fik Glyptoteket endnu flere græske Originaler, baade Relieffer og Rundskulptur; en af de bedste, som ikke maa forbigaas, ses i Afb. 29. Det er en Akroterie-Figur, som engang har pyntet et Tempeltag; fra en Udgravning ved Argor kom den til Glyptote­ ket i 1909. Den forestiller vistnok en Aura, en Luftgudinde, der svæver, mens Vinden fylder hendes brede Kappe som et Sejl.

bundne Kunst dog lettere beherskes, ja tillader mere Frihed end den store Plastik. Saa disse mindre Kunstnere synes alligevel stadig at arbejde med i den store Kunsts Problemer, som i Reli­ efferne spejler sig fra det ene Aarti til det andet. Hvert nyt Stykke, som dukker op af denne Art, kan da være en Overraskelse for os, der alligevel kun kender til en saa lille Del af den antike Kunstrigdom. Kun herved forklares det, at et Stykke som det nmstaaende, afbildede Relief (Afb. 26), da det i 1895 kom til Glyptoteket, kunde vække Mistanke om at være en Forfalskning. Denne Skæbne lider ofte de bedste An­ tiker netop paa Grund af deres Originalitet og Nyhed. I Dag, da Stykket har været kendt i 30 Aar, vil næppe nogen mere betvivle dets Ægthed; men den Slags Anfægtelser kan ikke mangle i nogen Antiksamlings Historie. Det er et Votivrelief, et Relief, som var indviet af en Mand

Afb. 51. A ugustus. (Nr. 610).

Afb. 52. Livia. (Nr. 614).

(i højre Hjørne ses endnu en lille Rest af den lille Stifter-Figur) til fire Guddomme eller Heroer. Opstillet var det sagtens som Bekroning af en Stele, med en Ramme omkring „Billedet“, hvor man vistnok har kunnet læse Figurernes Navne. Nu, da Rammen er tabt, er det vel umuligt at genfinde Navnene. De to Kvinder, som staar i Midten, synes at have dannet en Gruppe midt i Billedet, de vender sig til hinanden, og den ene lægger Haanden paa den andens Skulder. Betyder dette, at de hører sammen, at de er Søstre, eller snarere Moder og Datter som Demeter og Persefone? Navnene er tabt, kun Figurerne er tilbage, dybt udskaarne i det sartgule penteliske Marmor. De staar, eller bedre skrider, hver i en uendelig elastisk Bevægelse, Kroppene tegnes i en flydende, blød Kontur. Det var Polykleitos’ (se ovenfor S. 320) store Figurer, som her har paavirket den attiske Kunstner. Der med bestemmes Relieffets Tid til det 5. Aarhundredes sidste Tredjedel. Som Eksempel paa et Gravrelief giver vi her Afb. 24. Det er kun et Fragment, og ikke af den sædvanlige Slags, hvor Gravrelieffet viser den afdøde eller døende siddende paa en Stol, omgivet af venlige, sørgende Mennesker. Dette var en Kriger­ grav, og her stod den Afdøde i Tvekamp fuldt rustet, oprindelig nok foran en liggende, fældet Fjende. Han vises som Sejrherre, som altid paa lignende Gravrelieffer, selv naar det var ham, der faldt i Slaget. Man ser, at Gruppen har været meget bevæget, i den dristige

I 1897 købtes den smukke Figur Afb. 25; det er ingen Original, men Kopi efter et berømt Værk af Billedhuggeren Skopas fra 4. Aarh. Midte. Statuen gengiver Meleager, den unge Jæger; desværre er kun Torsoen bevaret, Hovedet er sat paa i en Gipsafstøbning. For at give et Begreb om Samlingens hurtige Vækst i denne Tid, kan det anføres, at i 1896 optegnes i Inventarbogen 114 ny­ erhvervede Antiker; i det følgende Aar 72, og i 1898—1900 holder Tallene sig omkring de hundrede. De fleste af disse Indkøb sker gennem Kunsthandelen, der blomstrer hovedsagelig i Rom og Paris og opsluger alt, hvad der viser sig til Fals. Der føres, ligesom sjældne Stene i en Gletsjer­ moræne, endnu en Mængde Rester af de gamle Samlinger med, som Aartierne før havde opløst; sammen med nye Fund og Ud­ gravninger, som gerne gaar denne Vej, naar der bare bydes en Eksportmulighed. Intet Under, at ogsaa Valbyhuset snart var opfyldt, saa det kneb med Plads til Kunstværkerne; Afb. 23 giver et levende Indtryk deraf. Dette Billede fra en af de store Midtersale derude er taget i 1906, i sidste Øjeblik. Thi i dette Aar fuldendte Kampmann sin nye Bygning ved Vestre Boulevard, og Antikerne flyttedes dertil. Det er den Bygning, som nu rummer Antiksamlingen, i det store og hele endnu i den An­ ordning, som Carl Jacobsen traf den Gang, understøttet af Sam­ lingens daværende Inspektør, Th. Oppermann, der nu er Direktør for Thorvaldsens Museum. 330