S_FørOgNu_Supplement2

Lyskaster faldt skarpt ned over den dramatiske Scene. Ge­ vandtet ligefrem fløj og flagrede om Legemernes tætte Former; hos Artemis følger det Kroppens Kontur med en Kant af tynde Marmorfolder, som Lyset kunde trænge igennem, og man maa tænke sig Gudinden næsten omgivet af en lysende Aureole. Den Gipsafstøbning (Afb. 28), som nu tydeliggør hele Gruppens Op­ bygning, kan da næppe give et Begreb om den maleriske Pragt, som i den antike Kunst kun kan tænkes fra Hellenismens sene Tid. Overhovedet kom Samlingen til mere og mere at blive ledet efter kunsthistoriske Synspunkter, og allerede kunde der tænkes paa systematisk at indrette den saaledes, at hver Periode i den antike Kunst kunde vises gennem dens ejendommelige Monu­ menter. Sværest var det da naturligvis at faa fat i de Klasser

Rom nedenfor Quirinalskrænten og i Nærheden af Villa Bar- berini. Her laa i Oldtiden Sallust’s store Haver. Nu havde vistnok Carl Jacobsen allerede tænkt paa, — det staar i Tillæg fra 1892 —, at Torsoerne oprindelig havde dannet en Gruppe. Kun var det ikke muligt at forstaa hvordan. Men engang i 1898, da Prof. Studniczka fra Leipzig gæstede Byen for at stu­ dere Samlingen, fik han det lykkelige Indfald at lægge den mindre Torso paa tværs over en Brudflade, som saas ved Ar- temis’ venstre Knæ. Det viste sig da, at et lignende Brud i den anden Torsos Ryg passede nøjagtigt til denne Stilling. Dermed var Gaaden løst — foran Artemis’ Knæ havde den anden Kvinde­ skikkelse ligget, sammenbrudt, i en halvt knælende, halvt fal­ dende Stilling, og Gudinden maat.te have holdt hende ved Armen eller Skulderen. „Nymfen“ kunde da ikke være nogen anden

Afb. 40. U kendt græ sk Strateg. (Nr. 438).

Afb. 41. A lexander d. Store. (Nr. 441).

end den ulykkelige Ifigenia, som skulde ofres til Artemis’ Ære, men blev reddet af Gudinden selv, som rev hende væk fra Altret og hensatte hende til det vilde, fjerne Taurien. Det var denne dramatiske Scene, som her maatte have været fremstillet. Da dette Resultat var opnaaet, rejste Spørgsmaalet sig om, hvorvidt der ikke fandtes endnu flere Rester af den store Gruppe. Nødvendigvis maatte der jo have hørt en Hjort til, eftersom Gudinden i Følge de gamle Sagn erstattede Menneskeofret med en saadan. Det viste sig da ogsaa snart, at Bardini, Kunst­ handleren, som havde solgt de to Torsoer, endnu ejede en Del Fragmenter, som tilsyneladende hørte til Gruppen; og efter kort Tids Forløb lykkedes det at erhverve en Mængde tilhørende Stykker, hovedsagelig Hjortens Hoved med det store Gevir etc. Saaledes blev Gruppens Opstilling mere og mere tydelig. Carl Jacobsen lod da foretage en mindre Udgravning paa Findestedet i Rom. Der kunde det i 1902 paavises, at Gruppen havde været opstillet i en lang og halvmørk Korridor, hvor Lyset formodentlig var faldet skraat henover Gruppen gennem en Aabning i Hvælvingen. Selve Gruppen stod meget højt, — dens Sokkel var henved en Meter høj —, saa man kan tænke sig den næsten teateragtige Virkning, Gruppen med de to stærkt bevægede Figurer og den springende Hjort maa have haft, naar den saas fra den mørke Korridors Ende, og Lyset som fra en

af Skulptur, som blomstrede i det gamle Athen, men som, navn­ løse Værker af ukendte Kunstnere, snart glemtes og ikke en­ gang kopieredes til de romerske Kunstsamlere ligesom de navn­ kundige Mesterværker. Og dog var disse Storværker ikke mulige, hvis der ikke i en Tid, da Behovet for Skulptur var saa stort, havde arbejdet et uhyre Antal af dygtige Stenhuggere og Haand- værkere — en Mængde flinke Hænder, som i Samarbejde og under en maalbevidst Styrelse kunde sætte noget saa uhyre i Værk som Skulpturudsmykningen af Parthenontemplet i Athen. Mest var det Grav- eller Votivrelieffer, som Folk havde Brug for, og som opfyldte Byen Athen i 5. og endnu mere i 4. Aarh. f. Kr. Gravrelieffer synes der ligefrem ikke at have været Plads nok til, da det i 817 maatte forbydes at opstille flere af disse skønne, men tildels ogsaa store, ja luksuøse Monumenter. Saa kom denne Kunstgren i Forfald, Gravreliefferne forsvinder saa godt som fuldkomment, og Votivrelieffernes Kunst bliver mindre. Deres Blomstringstid laa da i Slutningen af det 5. og største Delen af det 4. Aarh. f. Kr. Mage til disse let modellerede, friskt udførte Skulpturer findes næppe i den antike Kunsthistorie. Dog er det ingenlunde en Modekunst, som leverer billige Former til F olk ; den kender, trods Opgavernes Lighed og Indskrænkning, ingen Gentagelse, den er uafladelig opfindsom. Det viser sig bare her, at Relieffets 828