S_FørOgNu_Supplement2

skriften ham ogsaa, ug dette antyder, at lian maa have haft at gøre med Teater og Skuespilkunst. Denne fortrinlige Statue var da bleven opstillet i Fundiliernes Familiehelligdom ved Siden af en Kvinde­ statue (Afb. 77), syv Portrætbuster, Hermer o. a. De er nu alle

Forandringer, der foregik i hans Omgivelser, lod ham da heller ikke i Stikken. Igen var det ham, som først forstod dette Om­ sving og kunde udtrykke det i klare Sætninger. Anledningen dertil gav Grev Tyskiewicz’ Død ham. Som det ikke sjældent hænder en Mand,

i Glyptoteket. Blandt de andre Statuer var der en af Kejser Tiberius, som Fyrst Orsini sam­ men med de andre Skulpturer havde ladet opstille i sit Palazzo. Da den nu skulde sælges, fore­ slog Helbig at foranstalte en lille Udgravning paa det Sted, hvor Tiberius-Statuen var funden, og hvor der maaske fandtes endnu flere Rester af den daarligt bevarede Figur. Udgravningen foretoges, og den gav ganske rigtigt nogle Fragmenter, som kunde fuldstændiggøre Statuens Restaurering. Udgravningen var vistnok en af de billigste i Ar­ kæologiens Historie, — den ko­ stede nemlig 38 £, Helbigs Rejse til Stedet indbefattet. Anden Periode. Fra 1896 til nu. I 1897, Aaret efter, at disse Statuer var kommet til Glypto­ teket, maatte Carl Jacobsen er­ fare, at en romersk Kunsthand­ ler Bardini havde købt Resten af Fyrst Orsinis Skulpturer. Det var kun de Ting, som Carl Jacobsen havde ladet ligge som anden Klasses Skulpturer, men Bardini gav 12.000 £ for dem.

døde han, den store Samler, hvis Navn vi allerede har nævnt et Par Gange i Glyptotekets Historie, næsten samtidig med den Tidsperiode, der havde dan­ net hans Livselement. Det skete lige i Overgangstiden — i De­ cember 1897. „Hans Hus“, skriver Helbig, „var det sidste kunst­ neriske Centrum i Rom, som sva­ rede til den gamle Overlevering, hvor man altid saa en Mængde af Noviteter, og hvor saa vel ind­ fødte som fremmede Kunstelskere altid færdedes paa en ugenert Maade“. I sit næste Brev omta­ ler han en Gang til Tyskiewicz’ Død og det store Prisfald, Efter­ retningen herom havde haft til Følge paa Kunstmarkedet. Men her føjer han til: „Glyptoteket vil have liden Nytte deraf; de talrige Opdagelsers Tid er forbi. Nu er vi henvist til enkelte, til­ fældige Fund . . .“ Alt dette betød, at den lang­ somme Opløsning, som mange af de gamle Antiksamlinger havde undergaaet, nu var fuldendt. Der var nogle faa., som havde kunnet holde, som den i det

Afb. 30. D øende Amazone. Saadanne Priser var man ikke vant til i Datidens Antikhandel; det var kun muligt at forstaa dem som et Tegn paa en snarlig Forandring i hele den Situation, Helbig i sin Tid havde spaaet en Varighed af 20 Aar. De 20 Aar var rigtignok ikke helt omme; men der kom flere og flere Tegn paa, at Konjunkturen, forretningsmæssigt talt, nær­ mede sig en ny Fase. Helbigs særlige Evne til at sanse de mindste

B ronce. F ør R ensningen.

mørke Palazzo Torlonia; men dets store Port havde den gamle Fyrste, der beboede Huset, af Harme over den ny Tid ladet lukke forbestandig. Nogleandre havde Staten sørget for at be­ vare; de blev Museer ligesom Villa Borghese, eller de fyldte det nyskabte Museo Nazionale’s rummelige Magasiner. Og Resten var nu efterhaanden solgt og kommen paa faste Hænder eller var endt hos Kunsthandlerne. Disses usynlige og internationale

Afb. 32. Døende Amazone. B ronce. I Zinkbaand.

Afb. 31. Døende Am azone. Bronce. Renset.