S_FørOgNu_Supplement2

skredne, at Ducaen endelig, den 14. Febr. 1891 ved 12-Tiden om Natten, gik ind paa at overlade den til Carl Jacobsen, der skulde betale den med 34,500 Lire. Men nogle Dage efter kom der et nyt amerikansk Tilbud, som ikke var meget højere end Carl Ja­ cobsens, men lovede at betale straks, uanset om Eksporttilladel­ sen blev givet eller ej. Endnu en Gang var hele Købet i Fare; men det lykkedes Helbig i sidste Øjeblik at skaffe Regeringens Eks­ porttilladelse, og Pengene udbetaltes; Statuen var Carl Jacobsens. Saa kom Anakreonstatuen til København — endnu i Foraaret 1891, efter at Kampen om den havde varet halvandet Aar. Ogsaa ved denne Handel maatte Ducaen af Bomarzo opleve den Skuf­ felse at faa et meget højere Tilbud, 100,000 Lire, men næsten et Aar for sent; denne Gang var det Berliner-Museet, som gerne vilde have fat i den berømte Figur.

Men nu skulde ogsaa den i Palazzo Borghese værende siddende Digter, som man dengang ansaa for en Pendant til Anakreon­ statuen, komme til København. Man mente, at Regeringen ikke vilde lægge Hindringer i Vejen efter at have givet sin Tilladelse til, at Anakreonstatuen førtes til Udlandet. Men uheldigvis fik den italienske Oppositionspresse Nys om Forhandlingerne, og Re­ geringen saa sig da nødsaget til, for at klare Situationen, at for­ byde Statuens Eksport. Alt Haab om Køb af denne værdifulde Statue syntes saaledes i sidste Øjeblik at være bristet. Men skønt Carl Jacobsen i Øje­ blikket ikke kunde gøre andet end at vente, glemte han dog ikke Statuen. Den, der gaar langsomt, gaar sikkert, som man siger i Italien. 6 Aar efter, i 1897, kom den siddende Digter alligevel til Glyptoteket. I dette Aar lykkedes det endelig Carl Jacobsen at

Afb. 18. Prof. W. Helbig. (H. B. Hoffmann).

Afb. 17. Prof. V. Schmidt. (B randstrup).

købe Statuen af en romersk Kunsthandler, som dengang var dens Ejer. Endnu en Gang rasede det italienske Kammer, men forgæves. Den siddende Digter — eller Sanger, for han synger aabenbart til Lyren — er nu en af Glyptotekets bedste Statuer. Det kan ikke siges med Bestemthed, hvilken af de store græske Digtere den forestiller. Kun saa meget er sikkert, at den gengiver en kendt Mands Træk; thi der findes rundt om i Museerne ikke saa faa Gentagelser af dens Hoved. Statuen med dens store rolige Foldekast, den fuldendte Opfattelse af Holdning og Bevægelse, er et Værk af en meget udviklet Billedhuggerkunst; vistnok er den, eller dens græske Forbillede, mere end 100 Aar yngre end den langt strengere Anakreonstatue; det vil sige fra Slutningen af det 4. Aarhundrede f. Kr. 1896 kom ogsaa de sidste Statuer, som Familien Borghese hav­ de til Salg, til København. Det var en Gruppe af Musernes Kor og deres Anfører, Guden Apollon. Oprindelig har der nok været ni Muser, som Mytologien foreskriver. Men kun de fem naaede til Carl Jacobsens Glyptotek. De var allesammen fundne véd den Udgravning ved Monte Calvo, som ogsaa bragte Anakreon­ statuen og den siddende Digter for Dagens Lys. Man kan nok antage, at den kunstelskende Romer, som en Gang ejede alle disse Statuer, har villet vise Digterne i de Omgivelser, der til­ kom dem: inspirerede af de venlige Muser. 317

Den stod da forlængst opstillet i Carl Jacobsens Antiksamling, hvor den endnu i Dag er et af dens sjældneste Stykker. Oldtidens Forfattere fortæller, at der i det gamle Athen stod en Statue af Anakreon; det kan endogsaa formodes, at selve Phidias havde lavet denne, der var et Ideal-Billede, da Digteren paa Phidias’ Tid var død for længe siden. Beskrivelsen af den kan godt passe paa Glyptotekets Statue: Anakreon var fremstillet som de glade Visers Sanger, begejstret af Vinen, med Lyren i Haanden. Sta­ tuens Stilling er temmelig fri, Kroppens hele Tyngde ligger paa det venstre Ben, det højre er sat let til Siden. En saadan Stil­ ling var et Motiv, Kunstnerne dengang arbejdede meget med; men her kan den tillige forstaas som en Antydning af Usikker­ hed, som om Manden havde nydt alt for rigeligt af den stærke Vin. Saaledes blev det i hvert Fald forstaaet i de senere Athe­ neres spydige Epigrammer. Ogsaa det lille sjalagtige Klæde, som udgør Digterens hele Paaklædning, tyder paa, at han kom­ mer lige fra Drikkegildet; vi kender dette korte Klæde fra mange Vasebilleder. At Digterens Billede var kendt og afholdt ogsaa i Rom, viser flere Gentagelser af Hovedet; en af dem, en Buste i Conserva- torernes Palads i Rom, bærer Indskriften: Anakreon, og Jacob­ sen kunde være sikker paa at eje en Billedstatue af den berømte Digter. Kampen var da ikke ført forgæves.