S_FørOgNu_Supplement2

denter efter den Bedstefar, der havde udgravet Genstandene. Saa begyndte Sagen at blive et Stridens Spørgsmaal i Familien Bor- ghese. Arven maatte deles, før den kunde sælges. Til alt dette medgik der et Aar, og man var kommen ind i Sommeren 1890. Naturligvis stod Glyptoteket ikke stille i den Tid. Der blev stadig købt det, Tilfældet gav Lejlighed til. Og endelig syntes ogsaa Tiden for Købet af de Borghesiske Skulpturer at skulle komme. De to Digterstatuer tilfaldt ved Delingen Fyrstens Bror, som havde det smukke Navn Francesco Duca di Bomarzo. Han var villig til at sælge dem, men da en romersk Adelsmand ikke plejede selv at passe sine Affærer, lagde han det hele i Hænderne paa sin Majordomo, sin Hushovmester. Denne var aabenbart en ganske dreven Mand, og naturligvis vilde han ved Handelen gerne tjene nogle Penge selv. Naar Tingene skulde sælges til Køben-

Romerne aabenbart holdt meget a f ; i hvert Fald har de gentaget den mange Gange, har ogsaa brugt den til Portrætstatuer af deres egne Kvinder. Romerne havde Øje for denne Heras ejen­ dommelige Charme, dens værdige og dog ømme Holdning, dens store Former og den virtuost gennemførte Modsætning mellem Legemet, der ligefrem skinner igennem det tynde Undergevandt, og den svære, folderige Kappe, som dækker Figurens nederste Halvdel. Senere, ved en Auktion i Udine (Norditalien), erhvervede Carl J a c o b se n endnu en Statue af samme Type (Nr. 248); men den er ikke saa fint gennemført. Originalen til disse Statuer er vistnok udført sidst i det 5. Aarh. f. Kr. Efter at Herastatuen var kommen til Glyptoteket, kunde man

Afb. 12. Hvilende Am azone. (Nr. 54).

Afb. 13. Hvilende Am azone. (Nr. 54).

(Spydet i venstre H aand er en u rig tig t tilføjet m oderne R estauration).

vente, at der ogsa,a kunde blive Lejlighed til at iværksætte den Plan med Hensyn til Anakreonstatuen, som Hushovmesteren i Bomarzo havde udtænkt. Men Tiden gik, Ducaen rejste til Paris, og der skete ingenting. Endelig, sidst i Januar 1891, lykkedes det Helbig i en Samtale med Ducaen di Poggio-Nativo, en anden af de Borghesiske Brødre, som nu havde taget Affærerne i sin Haand, at opklare Grunden til denne mærkelige Standsning. Kort efter, at Herastatuen var solgt, kom der nemlig et Tilbud fra Museet i Boston, som ønskede at erhverve denne Statue; Amerikanerne bød 40,000 Lire. Det var for sent for Ducaen at slaa t i l ; men han var skuffet, og i hvert Fald vilde han sætte Prisen for de to andre Statuer betydeligt op: 40,000 Lire for hver af dem. Ugerne efter denne Samtale gik med Forhandlinger til alle Sider; de maa have været ret livlige. En Ministerkrise, som efterfulgte Valgene, bragte en ny Kultusminister i Embedet; da han aabenbart ønskede at gaa de Veje der var modsat hans For­ gængers, kunde man haabe, at han vilde give Eksporttilladelse uden større Vanskeligheder. Men imidlertid havde Brødrene Borghese indbyrdes foretaget en ny Fordeling af deres Antiker, saaledes at Statuen af den siddende Digter havde faaet en ny Ejer. Imens var Forhandlingerne om Anakreonstatuen saa vidt frem-

havn, maatte der jo skaffes Eksporttilladelse fra Regeringen, og den var altid vanskelig at faa, især til saa berømte Statuer. Derfor fremkom Hushovmesteren med en udmærket Plan. Han foreslog, at den staaende Digter, Anakreonstatuen, skulde over­ føres til Bomarzo, hvor Hertugen havde sit Slot. Nu forestod netop dengang Valgene i Italien. Selvfølgelig vilde der komme Valgagenter ogsaa derude for at tale og gøre Propaganda. Saa skulde Hertugen invitere den ministerielle Valgkandidat og vise ham Statuen og love ham sin Stemme, naar bare han vilde skaffe Eksporttilladelsen fra Regeringen. Da Hertugen havde Valgene i denne Valgkreds saa godt som i sin Haand, var der ingen Tvivl om, at Kandidaten vilde gaa ind herpaa. Saa vandrede Anakreon altsaa til Bomarzo for dér at afvente Nyvalgene i Rom. Imidlertid begyndte Helbig Forhandlingerne om Herastatuen, som var forbleven i Rom. Denne gik det hurtigere med. Det var Hushovmesteren selv, som sørgede for, at Købet gik i Orden. Regeringen gav, skønt efter nogen Tøven, sin Tilladelse — ogsaa her var Helbigs vidtstrakte Forbindelser til stor Nytte — og Sta­ tuen kom tilsidst, i Januar 1891, til København. Dens Pris var 14,000 Lire. Denne „Hera Borghese1' kopierer en græsk Kvindestatue, som

315