S_FørOgNu_Supplement2

Auguste R odin; M aleren Jean Paul LaurenSi

A uguste R odin: B illedhuggeren Jules Dalou.

han Forskellen mellem sort go hvidt, Lys og Skygge, og for at hans Marmorværker kan opnaa deres fulde Virkning, for at al det flimrende i deres Overflade kan komme til at leve, maa de have de Lysforhold, som han selv nøje har beregnet. Naar C. J. kunde forlige sig med denne nye Kunst, skyldes det maaske for en Del hans nære Venskab med Billedhuggeren Stephan Sin­ ding, som selv fortæller, hvor­ dan han i Danmark „havde fun­ det den Mand, som til sin Død skulde blive en mægtig Beskyt ter af min Kunst og en trofast Ven“. Allerede i 1883 købte C. J. hans Barbavgruppe, og Sinding fortæller derom: „Næ­ sten mod sin Villie. Han havde helt siden sin Barndom været vant at betragte Thorvaldsens Museum som det eneste rette, og min Gruppe var det stik modsatte i Stil og Udførelse“.

Ogsaa efter C. J.s Død er mange af Sindings Arbejder bievne er­ hvervede, saa at han hører til de fyldigst repræsenterede Kunstnere i Glyptoteket. Og nye Navne er kommet til, nye Afde­ linger indrettede, Freundsalen og m. m. Foruden de mange Billedhug­ gerarbejder skænkede C. J. ogsaa en Del af sine Malerier til Glyp­ toteket, og i hans sidste Aar blev den lille Samling forøget, navnlig ved Køb af franske Male­ rier ; den vokser ogsaa stadigt, saa at man kan studere fransk Malerkunst fra David til vore Dage i den Afdeling, der er blevet til noget andet og mere, end hvad Carl Jacobsen tænkte, da han sagde: „Glyptoteket er ikke et Pinakotek; men er De træt af at se paa de mange Skulpturer, gaa saa op i Maleri­ salen og glæd Dem over de skønne Farver.“ V. Brunckhorst.

Stephan Abel Sinding: En B arbarkvinde b æ rer sin dræ bte Søn b o rt fra Slaget.

308