S_FørOgNu_Supplement2
med dette nye. I Aaret 1900 bestilte han „Broncealderen“, og hurtigt fulgte Bestilling paa Bestilling, saa Rodin i et af sine Breve kunde skrive: „Det er ikke længer i Florents, at Medi- cæerne lever, det er i København.“ Rodin har selv sagt,
men laante ud for ikke at berøve Meunier noget af den Ære, han fortjener. Større Modsætninger end de to samtidige Kunstnere: Meunier
og Rodin kan næppe tænkes, og blandt Kunstværkerne i den moderne Afdeling er det Rodins, som i vore Øjne rager op over alle andre. Hans første Arbejde blev afvist fra Sa lonen, saa gik der tretten Aar, inden han slap ind med sin Sta tue „Broncealderen“, der viser, hvordan han til Fuldkommenhed behersker det menne skelige Legeme. Den næste Statue „Johan nes Døberen“ er den første blandt hans gaaende Figurer, se nere kommer »Bor gerne fra Calais“; om dem vidste han kun, hvad der berettes i nogle faa Spalter af en gammel Krønike, men det var nok for ham, og han valgte det Øje blik, da disse Mænd bryder op for at van dre ud og give deres Liv til Frelse for deres
at han følte sig knyt tet til Carpeaux, hans Grubler gaar da og- saa tilbage til Ugo- lin o ; men bag dem begge staar Michelan- gelo. Alle disse Bron- cer er nu opstillede udenfor Glyptoteket, hvor Vind og Vejr har taget paa den kun stige, grønne Patina, som Rodin selv havde bestemt for dem; roen Regn og Sne og Smuds giver dem kun et Plus, som forhøj er Virknin gen af deres fuldendt gennemarbejdede Overflade, hvor ikke en Plet er tom eller ligegyldig; men Flade ved Flade staar klart og fast bestemt. Ogsaa indenfor Glyp totekets Mure er der fuldt op af hans Me sterværker: en Række af hans impressioni stiske, gnistrende le
C onstantin M eunier: U dkast til A rbejdets M onum ent. O riginaltegning.
vende Broncebuster og talrige Marmorskulpturer, Gips og nogle Tegninger, der alle vidner om hans kolossale Skaberkraft. Ma terialets Forskelligartethed var afgørende for hans Behandling af Bronce og Marmor, naar han taler om Farven i Marmoret, mener
By. I syv Aar arbejdede han paa denne Gruppe, og den var paa et hængende Haar bleven forkastet; endnu havde man ikke væn net sig til denne nye, oprørske Kunst. Saa meget mere maa man beundre Carl Jacobsen, der ikke var bange for at give sig i Kast
C onstantin M eunier: Industrien, Relief til A rbejdets M onum ent.
300
Made with FlippingBook