S_FørOgNu_Supplement2

Men eftersom de nationale Modsætninger i Begyndelsen af Fyrrerne skærpedes saa voldsomt, kunde det naturligvis ikke undgaas, at det kom til a t præge Forholdet mellem Dansk og Tysk indenfor Kollegierne. Man optraadte ganske vist stadig med den yderste Korrekthed, men det kunde ikke undgaas, at Forholdet prægedes af en vis Stivhed, som ofte føltes pinlig. Ogsaa indenfor selve det tyske Embedskorps medførte den vok­ sende Spænding en Sprængning i to G rupper: en rigstro og en slesvig-holstensk. Den sidste blev efterhaanden den langt over­ vejende i Antal, og da denne Gruppe flygtede fra København ved Oprørets Udbrud, tøm tes Kontorerne i det Slesvig-Holsten-Lauen­ borgske Kancelli næ sten fuldstændig. Der fandtes endnu en Modsætning indenfor C entraladm inistra­ tionen, en Modsætning, der er saa gammel som C entraladm ini­ strationen selv. Det er Modsætningen mellem danske Kancelli og Finanskollegiet. Den havde sin Aarsag deri, a t begge disse Or­ ganer, som jo tilsammen bestyrede S tatslivets vigtigste Omraader, begge stræ bte efter en Forrangsstilling indenfor Adm inistrationen. Formelt naaede ingen af dem en saadan, men der var Tider, hvor det ene af dem faktisk havde større Indflydelse end det andet. Det beroede som Regel paa de Mænd, der stod i Spidsen for Kollegierne. Indenfor danske Kancelli møder vi i Enevældens sidste A artier Mænd som Stemann, A. S. Ørsted og Algreen-Ussing. Af disse havde navnlig Stemann stor Indflydelse. Han var ogsaa en betydelig og k raftfu ld Personlighed, men navnlig var han en ubetinget Tilhænger af Enevældens Idé, som hvis absolutte For­ svarer han stod. Der er i denne ubetingede T ilslutning til en bestem t Idé et Vidnesbyrd om en vis Snæverhed, mens der er ogsaa i dette Standpunkt en stor Styrke. Ørsted var som P e r­ sonlighed svagere, men hans Kundskaber var rigere og hans Idé­ kreds ikke saa indsnævret. Han evnede at se en Sag fra flere Sider, søgte ogsaa ofte æ rligt at forstaa sine Modstandere, dog uden at det altid lykkedes ham. Navnlig stod han ganske ufor- staaende overfor de dybere Aarsager til Tidens nationale Mod­ sæ tninger. Men som den svagere Personlighed kunde han langt fra naa den Indflydelse, som Stemann havde. Det var da ogsaa Stemann, der i den alm indelige Bevidsthed stod som det urokke­ lige Bolværk for den ubetingede Enevælde. Ogsaa Finanskollegierne havde i denne Periode en Række dyg­ tige Embedsmænd, navnlig efter at A. W. Moltke i 1831 havde afløst Møsting som Finansm inister. B landt de mest frem ragende kan nævnes Carl Moltke, Collin, Grev Sponneck, Bluhme og P. G. Bang. Dog kan der næppe være Tvivl om, at Kancelliets Mænd havde den største Indflydelse i Enevældens to sidste Aartier, men til Gengæld blev det Finanskollegiernes Mænd, der efter Omvælt­ ningen k raftig st forstod at hævde sig overfor det nye. Alle de Mænd, der før nævntes, kom til a t spille en meget betydnings­ fuld Rolle efter 1848, medens en Mand som Stemann definitivt m aatte træde tilbage, fordi han ingen Mulighed havde for at faa Føling med den nye Tid; ogsaa Mændene fra Finanskollegierne var konservative, men de forstod at bøje sig for Kendsgerningerne og føje sig ind i de Forhold, som ikke mere lod sig ændre, og kunde derved give deres vægtige Bidrag til at forme den nye Tid. Der var altsaa Modsætninger indenfor den røde Bygning, men der var ogsaa en samlende Ide. De tjen te alle den samme H erre, den enevældige Konge. Om Enevældens Princip, som Kongen var Personliggørelsen af, kunde alle samle sig. Der kom vel en Tid, da mange indsaa, at dette Princip næppe vilde kunne opretholdes, men de, der vilde Omvæltninger, fandt ingen S tøtte hos nogen Kreds indenfor Kollegierne. Først da Omvæltningen var sket, blev Embedsstanden stillet overfor det afgørende Valg, om den skulde træde i den nye Tids Tjeneste. Meget ta lte h er­ for. Embedet var jo for de fleste Brødet, men ogsaa mange ideelle Grunde kan have væ ret virksomme. Det var af utvivlsom Betydning for Staten, at B ruddet med den gamle Tid ikke blev skarpere end nødvendigt. Det vilde i denne Henseende være af stor Betydning, om Embedsstanden blev paa sin Post og dermed paa et vigtigt Omraade bevarede K ontinuiteten med Fortiden. I det store og hele fulgte Embedskorpset da ogsaa med over efter System skiftet — naar bortses fra tyske Kancelli, hvor jo særlige Forhold gjorde sig gældende. Det var mest indenfor de højeste Embedsmænds Kreds, at Af­ skedsbegæringer fremkom, men det var ogsaa de højeste Embeds­ mænd, for hvem System skiftet vilde blive mest føleligt. Under 520

ikke naa ud over de allerlaveste Stillinger, men dette medførte, at der var et meget skarpt Skel mellem det overordnede og det underordnede Personale, og selv de dygtigste blandt det under­ ordnede Personale havde kun meget ringe Mulighed for a t naa op i de øverste Stillinger. Det var da heller ikke paa nogen Maade nogen Forudsætning for a t naa de højeste Stillinger, a t man havde arbejdet sig gennem de lave Grader. Unge Mænd fra fornemme og indflydelsesrige Kredse begyndte som A uskultanter — en Slags særlig priviligerede Volontører — og avancerede meget hurtigt. Endelig var det ikke sjældent, at Chefsstillingerne besattes med Mænd udefra, som ofte endda var uden nogen Praksis med Hensyn til A rbejdet i Kollegierne. Dette var saaledes T ilfæ ldet med Mænd som Carl Moltke, Stemann og A. S. Ørsted, alle Mænd, der kom til a t spille en meget betydelig Rolle. De Mænd, der naaede frem i første Række indenfor Admini­ strationen, fik derved en meget betydelig Magt. N aturligvis laa denne Magt i højere Grad hos Kollegieforsam lingen end hos den enkelte, men ogsaa den enkelte kunde øve en betydelig Ind­ flydelse. Det er bleven sagt, at Landet styredes af et Kollegial­ aristok rati med en Konge i Spidsen. Dette nære Forhold til Magten lokkede naturligvis mange, men for Manden uden For­ bindelser var Vejen til Toppen dog saare trang og lang, om den ikke h elt var spæ rret. Og for dem, der m aatte blive i de lavere Stillinger, var T il­ værelsen inden for Kollegiet ikke af megen T iltrækning. Deres Stilling var yderst afhængig, og Lønnen var, særlig i Frederik VI.s Tid, ussel. I Memoirer og andre literæ re E fterladenskaber fra den Tid møder man ogsaa ofte K lager over de underordnede Embedsmænds tarvelige Lod. F ra Regeringens Side var man ikke uvidende om disse Forhold, men i Stedet for at ændre dem søgte man at bøde paa dem ved forskellige Midler, frem for alt ved at give Embedsmændene G ratialer eller Forskud. Men at yde Forskud betød jo ikke nogen Forbedring af Embedsmændenes Kaar, men da maa man huske paa, at Embedsmændene regnede med, at disse Forskud ikke skulde betales tilbage. Og det var ikke helt smaa Summer, det drejede sig om. Ved Christian VIII.s Tronbestigelse havde Statskassen ikke m indre end 732.000 Rdl. tilgode, som var ydet i Gageforskud, som ikke var b etalt tilbage. Christian VIII krævede disse Penge indbetalt til S tatsk assen ; men det skete ikke, og ved hans Død var Summen endog steget til 1 Mill. Rdl. Det vides, a t en stor Del af disse Forskud er tru k k e t af Kollegiernes Embedsmænd — særlig blandt de over­ ordnede — og a t Embedsmændene indenfor Finanskollegiet gik i Spidsen. Det kunde ikke andet end virke demoraliserende nedad, naar et saadant Exempel blev givet fra oven. Foruden det Skel, der herskede mellem overordnede og under­ ordnede, existerede der ogsaa i Datiden en anden Skillelinie — den imellem Dansk og Tysk. Det tyske Elem ent fandtes først og fremmest indenfor det Slesvig—Holsten—Lauenborgske Kancelli, hvor saa godt som alle Poster — baade over- og underordnede — beklædtes af Holste­ nerne. I Tiden fra 1804—42 var Præ sidenterne dog danske Mænd, navnlig M ø s tin g og O tto M o ltk e , men i 1842 udnævnte Christian VIII en Holstener, Grev Reventlow-Criminil til Præ si­ dent. Da han senere aabenbart lagde Slesvig-holstenske Sym­ p atier for Dagen, m aatte han opgive sit Embede og blev e fte r­ fulgt af Carl Moltke, der vel var Holstener, men fuldt ud loyal overfor den danske Helstat. I Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli og i Kamrenes tyske Afdelinger var Forretningssproget Tysk, og hele Personalet havde tysk Uddannelse. Præget var altsaa saa afgjort tysk, at man kunde tænke sig, a t det vilde medføre et vist Modsætningsforhold til de danske Kollegier. Saaledes var det dog ikke — i hvert Fald ikke i Frederik VI.s Tid. En vis fast Form i Omgangs­ tone og Samarbejde med gensidig Hensyntagen og næsten æng­ stelig Korrekthed bar over Vanskelighederne for dem, for hvem de existerede. Det gjorde de — navnlig i Tiden før 1840 — la n g t­ fra for alle. Der er da ogsaa talrig e Exempler paa, a t der var livlig selskabelig Forbindelse mellem danske og tyske Embeds­ mænd, ligesom ogsaa talrige af de sidste var fast k n y ttet til København ved Fam ilieforbindelser. Indenfor nationalliberale Kredse saa man med Mistro paa denne nære Forbindelse mellem Dansk og Tysk, og man var ikke fri for a t hævde — dog ganske med U rette — at det danske Embedskorps derigennem var blevet Slesvig-holstensk inficeret.