S_FørOgNu_Supplement2
Portrætter af Ministeriernes Medlemmer, fortsat fra Side 509.
Som man ser, er der i de sid ste 30 Aar fore- gaaet en bety- deligUdvikling inden for Cen traladm in istra tionen med ikke faa Ny dannelser. Men medens tid li gere — i Halv tredserne —
fremdeles laa under Inden rigsm inisteriet. Regeringen var da ogsaa klar over denne Urimelighed og ønskede a t raa- de Bod derpaa. men det skete dog først ved Bekendtgørel sen af 1861. E fter denne samledes igen alle finansielle Sager under F inansm iniste riet, dog med
forfatnings mæssige og
ikke sjæ ldent personlige Hen syn var afgø rende for ad
m inistrative Forandringer, er det i vore Dage den økonomiske og sociale Udvikling, der har væ ret afgørende. Men trods det meget nye, der er kommet til, danner Ordningen af 24. Novbr. 1848 dog stadig Kærnen i dansk Centraladm inistration. Da C entraladm inistrationen er det um iddelbare Organ for Ud øvelsen af den politiske Magt, vil denne sidste — navnlig efter mere eller m indre dybtgaaende Omvæltninger — sandsynligvis stille to Krav til Adm inistrationen — ikke blot det selvfølgelige, at den er brugelig, men ogsaa, at den er paalidelig. Og navnlig kan dette Spørgsmaal stilles, n aar selve Forfatningen skifter som her i 1848. De nye Magthavere m aatte hu rtig t og bestem t have Svar paa, om Embedskorpset loyalt vilde gaa ind under de ændrede A rbejdsvilkaar, som Forfatningsforandringen medførte. Det har næsten overalt, hvor Omvæltninger har fundet Sted, vist sig, at Embedskorpsets store F lertal gik med over under de nye Forhold. Saaledes ogsaa her i D anmark i 1848, og Embedsstanden gav dermed sit vægtige Bidrag til, at de nye Forhold h u rtig t kunde vinde Fasthed. Det vil derfor være rimeligt, selv i en kort Skildring af C entraladm inistrationen til sidst a t sige et Par Ord om selve Embedskorpset og om dets Stilling før og efter Over gangen til den nye Tid. Tilsyneladende er de forskellige Kollegier i det 19. Aarhundrede ganske ensartede. Metoden var overalt den samme. Men den ydre Form var dog meget forskelligartet. Hvert Kollegium dan nede en Helhed for sig, og alle var de i um iddelbar Forbindelse med Kongen, derimod uden Forbindelse indbyrdes, og navnlig var hvert Kollegium uden Afhængighed af noget andet Kollegium. Kancelliet gjorde ganske vist stadig Krav paa en vis Forrangs stilling, men uden at have nogen som helst M agtstilling overfor de andre Kollegier. Denne indbyrdes Uafhængighed kunde blive farlig ved at hindre Enhed og sam let K raft i Styrkelsen, selvom der naturligvis var et Forbindelsesled mellem Kollegierne i Kon gen. Af ham var de jo alle afhængige. Men var Kongen ikke k raftig nok til selv a t præge Styrelsen — og det var navnlig ikke T ilfæ ldet med Christian VIII — blev denne Mangel paa Enhed kendelig. Ledelsen af de forskellige Kollegier var re t ensartet. I Spidsen for den stod D e p u t e r e d e — tre eller flere — som alle havde Stemme i Kollegieforsamlingen, hvor Afgørelserne blev trufne. Ved Siden af de D eputerede fandtes ofte K o m m i t t e r e d e , der nok kunde have Ret til at møde i Kollegieforsamlingen, men som ikke havde Stemmeret undtagen i enkelte Tilfælde som Suppleant for en Deputeret. Endelig havde flere af Kollegierne en Præses, hvis Opgave var a t referere Sagerne for Kongen. I Kollegial møderne havde han kun Stemme som de andre. I Kancellierne havde han T itel af Præsident, i Rentekamm eret og General toldkammer- og Kommercekollegiet kaldtes han derimod D irektør. Siden 1813 førte Præ sidenten i Danske Kancelli T itel af Ju stits m inister, siden 1816 havde 1. Deputerede i Finansdeputationen T itel af Finansm inister, og endelig førte Chefen for det uden rigske Departem ent siden Struenses Dage T itel af Udenrigsm ini ster. Disse M inistre var alle Medlemmer af S tatsraadet. men Kongen kunde udvide Kredsen ved a t udnævne andre Geheime- statsm inistre. Medens Ledelsen saaledes var ret ensartet, var den øvrige per sonelle Ordning ret forskellig og navnlig overordentlig indviklet 518
Undtagelse af Skattevæsen og den dertil hørende Revision, og endelig i 1865, da Hertugdømmerne ikke mere stod i Vejen, blev ogsaa disse Sager henlagt til Finansm inisteriet. Andre Om lægninger inden for de forskellige M inisterier betød ligeledes en Tilbagevenden til T ilstanden før 1855, og hele Udviklingen i d ette T iaar bliver da en Cirkelbevægelse tilbage til Ordningen fra før 1855, det vil sige den Ordning, der var grundlagt ved Kund gørelsen af 24. Novbr. 1848. Denne Ordning, som altsaa nu a tte r var tra ad t i K raft, bestod derefter i a lt væsentlig urokket i ca. 50 Aar. Thi a t der i 1874 oprettedes et islandsk M inisterium berørte ikke C entraladm inistra tionen og skyldtes ogsaa kun forfatningsmæssige Grunde. Først i 1894 nødvendiggjorde det stadig voksende Arbejdsstof, at det blev nødvendigt at oprette nye Organer. Det første nye Ministerium, der oprettedes, var M i n i s t e r i e t fo r o f f e n t l i g e A r b e j d e r , der oprettedes 13. Januar 1894. Det nye M inisterium fik hele sit Arbejdsstof fra Indenrigsm inisteriet, som kun beholdt 1 . Departement, medens alle andre Sager over gik til det nye Ministerium, som fik Jernbane-, Post- og T elegraf væsen, Vejvæsen, Havnevæsen og enkelte andre Sager. O rdnin gen blev im idlertid ikke varig. Allerede to Aar efter ophævedes M inisteriet, men i Stedet oprettedes saa et L a n d b r u g s m in i s te r iu m , som foruden de egentlige Landbrugssager bestyrede Domænevæsenet, Jagt- og Skovsager. Ogsaa Landbrugsm inisteriet fik Hovedparten af sine Sager fra Indenrigsm inisteriet, som jo im idlertid fik alle Sagerne fra det ophævede M inisterium for offentlige A rbejder tilbage. Det varede derfor ikke længe, før en Aflastning af Indenrigs m inisteriet a tte r blev nødvendig, og i Aaret 1900 oprettedes da M inisteriet for offentlige Arbejder igen med i alt væsentlig samme Arbejdsomraade som før. Det tredje i Rækken af nye M inisterier blev H a n d e ls m in i s t e r i e t , der ogsaa modtog største Delen af sit Arbejdsstof fra Indenrigsm inisteriet, saaledes Bestyrelsen af Handel og Søfart, af Industriens og Haandværkets kommercielle Interesser, af den indenrigske og udenrigske Handel sam t Bankvæsenet m. m. I 1916 spaltedes Kultusm inisteriet i to selvstændige M inisterier: K irkem inisteriet og Undervisningsm inisteriet. Grænsen mellem disse to M inisterier faldt af sig selv. I 1919 oprettedes et Socialministerium, som under sig havde den sociale Forsorg, A rbejderforsikring, A rbejderbeskyttelseslov givningen, sam t Institutioner til Forebyggelse af Stridigheder mellem Arbejdere og Arbejdsgivere. Endvidere Værgeraadssager, Statsforsorg for forsømte Børn m. m. Ved M inisterskiftet i 1920 blev dette Ministerium dog atter ophævet, og de fleste af dets Sager vendte tilbage til Indenrigs m inisteriet, men ved M inisteriet Staunings T iltræ den blev det genoprettet — endda med et noget udvidet Arbejdsomraade. Ved sidste M inisterskifte December 1926 ophævedes Socialm inisteriet atter, men i Stedet oprettedes et S u n d h e d s m in is te r iu m , hvis Arbejdsomraade for en stor Del falder sammen med Socialmini steriets. f Endelig kan nævnes, at under M inisteriet Stauning skiftede Handelsm inisteriet Navn og kaldtes Erhvervsm inisteriet. E fter det sidste M inisterskifte er man igen vendt tilbage til den gamle Betegnelse.
Made with FlippingBook