S_FørOgNu_Supplement2

Portrætter af Ministeriernes Medlemmer, fortsat fra Side 509.

Som man ser, er der i de sid­ ste 30 Aar fore- gaaet en bety- deligUdvikling inden for Cen­ traladm in istra­ tionen med ikke faa Ny­ dannelser. Men medens tid li­ gere — i Halv­ tredserne —

fremdeles laa under Inden­ rigsm inisteriet. Regeringen var da ogsaa klar over denne Urimelighed og ønskede a t raa- de Bod derpaa. men det skete dog først ved Bekendtgørel­ sen af 1861. E fter denne samledes igen alle finansielle Sager under F inansm iniste­ riet, dog med

forfatnings­ mæssige og

ikke sjæ ldent personlige Hen­ syn var afgø­ rende for ad­

m inistrative Forandringer, er det i vore Dage den økonomiske og sociale Udvikling, der har væ ret afgørende. Men trods det meget nye, der er kommet til, danner Ordningen af 24. Novbr. 1848 dog stadig Kærnen i dansk Centraladm inistration. Da C entraladm inistrationen er det um iddelbare Organ for Ud­ øvelsen af den politiske Magt, vil denne sidste — navnlig efter mere eller m indre dybtgaaende Omvæltninger — sandsynligvis stille to Krav til Adm inistrationen — ikke blot det selvfølgelige, at den er brugelig, men ogsaa, at den er paalidelig. Og navnlig kan dette Spørgsmaal stilles, n aar selve Forfatningen skifter som her i 1848. De nye Magthavere m aatte hu rtig t og bestem t have Svar paa, om Embedskorpset loyalt vilde gaa ind under de ændrede A rbejdsvilkaar, som Forfatningsforandringen medførte. Det har næsten overalt, hvor Omvæltninger har fundet Sted, vist sig, at Embedskorpsets store F lertal gik med over under de nye Forhold. Saaledes ogsaa her i D anmark i 1848, og Embedsstanden gav dermed sit vægtige Bidrag til, at de nye Forhold h u rtig t kunde vinde Fasthed. Det vil derfor være rimeligt, selv i en kort Skildring af C entraladm inistrationen til sidst a t sige et Par Ord om selve Embedskorpset og om dets Stilling før og efter Over­ gangen til den nye Tid. Tilsyneladende er de forskellige Kollegier i det 19. Aarhundrede ganske ensartede. Metoden var overalt den samme. Men den ydre Form var dog meget forskelligartet. Hvert Kollegium dan­ nede en Helhed for sig, og alle var de i um iddelbar Forbindelse med Kongen, derimod uden Forbindelse indbyrdes, og navnlig var hvert Kollegium uden Afhængighed af noget andet Kollegium. Kancelliet gjorde ganske vist stadig Krav paa en vis Forrangs­ stilling, men uden at have nogen som helst M agtstilling overfor de andre Kollegier. Denne indbyrdes Uafhængighed kunde blive farlig ved at hindre Enhed og sam let K raft i Styrkelsen, selvom der naturligvis var et Forbindelsesled mellem Kollegierne i Kon­ gen. Af ham var de jo alle afhængige. Men var Kongen ikke k raftig nok til selv a t præge Styrelsen — og det var navnlig ikke T ilfæ ldet med Christian VIII — blev denne Mangel paa Enhed kendelig. Ledelsen af de forskellige Kollegier var re t ensartet. I Spidsen for den stod D e p u t e r e d e — tre eller flere — som alle havde Stemme i Kollegieforsamlingen, hvor Afgørelserne blev trufne. Ved Siden af de D eputerede fandtes ofte K o m m i t t e r e d e , der nok kunde have Ret til at møde i Kollegieforsamlingen, men som ikke havde Stemmeret undtagen i enkelte Tilfælde som Suppleant for en Deputeret. Endelig havde flere af Kollegierne en Præses, hvis Opgave var a t referere Sagerne for Kongen. I Kollegial­ møderne havde han kun Stemme som de andre. I Kancellierne havde han T itel af Præsident, i Rentekamm eret og General­ toldkammer- og Kommercekollegiet kaldtes han derimod D irektør. Siden 1813 førte Præ sidenten i Danske Kancelli T itel af Ju stits­ m inister, siden 1816 havde 1. Deputerede i Finansdeputationen T itel af Finansm inister, og endelig førte Chefen for det uden­ rigske Departem ent siden Struenses Dage T itel af Udenrigsm ini­ ster. Disse M inistre var alle Medlemmer af S tatsraadet. men Kongen kunde udvide Kredsen ved a t udnævne andre Geheime- statsm inistre. Medens Ledelsen saaledes var ret ensartet, var den øvrige per­ sonelle Ordning ret forskellig og navnlig overordentlig indviklet 518

Undtagelse af Skattevæsen og den dertil hørende Revision, og endelig i 1865, da Hertugdømmerne ikke mere stod i Vejen, blev ogsaa disse Sager henlagt til Finansm inisteriet. Andre Om­ lægninger inden for de forskellige M inisterier betød ligeledes en Tilbagevenden til T ilstanden før 1855, og hele Udviklingen i d ette T iaar bliver da en Cirkelbevægelse tilbage til Ordningen fra før 1855, det vil sige den Ordning, der var grundlagt ved Kund­ gørelsen af 24. Novbr. 1848. Denne Ordning, som altsaa nu a tte r var tra ad t i K raft, bestod derefter i a lt væsentlig urokket i ca. 50 Aar. Thi a t der i 1874 oprettedes et islandsk M inisterium berørte ikke C entraladm inistra­ tionen og skyldtes ogsaa kun forfatningsmæssige Grunde. Først i 1894 nødvendiggjorde det stadig voksende Arbejdsstof, at det blev nødvendigt at oprette nye Organer. Det første nye Ministerium, der oprettedes, var M i n i s t e r i e t fo r o f f e n t l i g e A r b e j d e r , der oprettedes 13. Januar 1894. Det nye M inisterium fik hele sit Arbejdsstof fra Indenrigsm inisteriet, som kun beholdt 1 . Departement, medens alle andre Sager over­ gik til det nye Ministerium, som fik Jernbane-, Post- og T elegraf­ væsen, Vejvæsen, Havnevæsen og enkelte andre Sager. O rdnin­ gen blev im idlertid ikke varig. Allerede to Aar efter ophævedes M inisteriet, men i Stedet oprettedes saa et L a n d b r u g s m in i­ s te r iu m , som foruden de egentlige Landbrugssager bestyrede Domænevæsenet, Jagt- og Skovsager. Ogsaa Landbrugsm inisteriet fik Hovedparten af sine Sager fra Indenrigsm inisteriet, som jo im idlertid fik alle Sagerne fra det ophævede M inisterium for offentlige A rbejder tilbage. Det varede derfor ikke længe, før en Aflastning af Indenrigs­ m inisteriet a tte r blev nødvendig, og i Aaret 1900 oprettedes da M inisteriet for offentlige Arbejder igen med i alt væsentlig samme Arbejdsomraade som før. Det tredje i Rækken af nye M inisterier blev H a n d e ls m in i­ s t e r i e t , der ogsaa modtog største Delen af sit Arbejdsstof fra Indenrigsm inisteriet, saaledes Bestyrelsen af Handel og Søfart, af Industriens og Haandværkets kommercielle Interesser, af den indenrigske og udenrigske Handel sam t Bankvæsenet m. m. I 1916 spaltedes Kultusm inisteriet i to selvstændige M inisterier: K irkem inisteriet og Undervisningsm inisteriet. Grænsen mellem disse to M inisterier faldt af sig selv. I 1919 oprettedes et Socialministerium, som under sig havde den sociale Forsorg, A rbejderforsikring, A rbejderbeskyttelseslov­ givningen, sam t Institutioner til Forebyggelse af Stridigheder mellem Arbejdere og Arbejdsgivere. Endvidere Værgeraadssager, Statsforsorg for forsømte Børn m. m. Ved M inisterskiftet i 1920 blev dette Ministerium dog atter ophævet, og de fleste af dets Sager vendte tilbage til Indenrigs­ m inisteriet, men ved M inisteriet Staunings T iltræ den blev det genoprettet — endda med et noget udvidet Arbejdsomraade. Ved sidste M inisterskifte December 1926 ophævedes Socialm inisteriet atter, men i Stedet oprettedes et S u n d h e d s m in is te r iu m , hvis Arbejdsomraade for en stor Del falder sammen med Socialmini­ steriets. f Endelig kan nævnes, at under M inisteriet Stauning skiftede Handelsm inisteriet Navn og kaldtes Erhvervsm inisteriet. E fter det sidste M inisterskifte er man igen vendt tilbage til den gamle Betegnelse.