S_FørOgNu_Supplement2

M i n i s t e r i e r n e s C h e f e r .

sit til at holde „Aanden fra 48“ inden for de rette Skranker. Ogsaa for de vanskelige finansielle Forhold i det første Krigsaar var hans Forbliven som Finansm inister en vigtig Garanti. Hvor fuldt og uforbeholdent Grev M. traad te ind under den nye Tids Fane vistesig bedst, da Regeringen under hans Forsæde ind­ bragte sitGrundlovsforslag, og han holdt ud med denne Sag indtilEnden, saa athans Navn er det første efter Kongens underGrundloven af 5. Juni 1849. I Novbr. 1848 afgav han Finansm inisteret til Grev Sponneck og overtog selv m idlertidig Udenrigsministeriet, hvilket han beholdt indtil Aug. 1850, da det overtoges af C. H. Reedtz. Ogsaa i det tredie konstitutionelle Ministerium, som dannedes i Juli 1851, førte han Forsædet, men efter at Reedtz i Okt. s. A. var afløst af C. A. Bluhme, bøjede Regeringens Politik sig mere og mere i helstatlig Retning, som M. efter de sidste Aars Begivenheder

Adam Wilhelm Greve Moltke var Søn af S tatsm inister Joachim Godske Greve M. Han blev født paa Einsiedelsborg i Fyen 25. Aug. 1785, dim itteredes privat 1801 af den senere Biskop J. P. Mynster, tog juridisk Eksamen 1805 og blev kort efter Avskultant i Højesteret, hvis Justitiarius den Gang var den af Landboreformerne saa højt fortjente Chr. Colbjørnsen. En lille Udflugt gjorde han i Diplomatiet, idet- han 1809 var „G esandtskabskavaller“ under Fredsforhandlingerne i Jønkøping, men ved sin Hjemkomst derfra vendte han tilbage til den højeste Domstol, hvor han s. A., endnu ikke fuldmyndig, blev Assessor. Vistnok efter Paavirkning af Colbjørnsen gik han der fra over i den adm inistrative Statstjeneste, hvilken han ofrede Hesten af sit Liv, og hvor han efterhaanden kom til at beklæde de højeste Stillinger. Han begyndte 1812 som D eputeret i Rente­

kamm eret og blev 1816 tillige Medlem af Finansdeputatio- nen sam t Medlem af D irektionen for S tats­ gælden og den syn­ kende Fond. 2 Aar efter i Okt. 1818, ar­ vede han ved Fade­ rens Død Grevskabet Bregentved, som han siden forøgede ved Købet af Jomfruens Egede og andet Jorde­ gods. Da han s. A. blev K urator for Vallø og Vemmetofte og over­ tog Bestyrelsen af Grevskabet Knuthen- borg for den endnu umyndige F.M.Knuth, hans Hustrus B roder­ søn, havde han under sin Ledelse et større Kompleks af H a rt­ korn end nogen anden Godsejer i Landet. Han udnævntes 1881 til Finansm inister (ef­ ter Møsting) og blev s. A. Geheimestatsmi- nister med Rang som Ekscellence, hvortil 1882 kom E lefant­ ordenen ; Storkorset af Dannebrog havde han b aaret siden 1828. Med hans høje Em­ bedsstilling forenedes Forsædet i flere vig­ tige D irektioner og Kommissioner, og 1845 udnævntes han til Præ sident i R ente­ kammeret. I det Statsraad, som bestod under Chr. VIIIs Regering, var Grev M. saaledes et af de mest frem træ ­ dende Medlemmer, men med Kolleger som Stemann og A. S. Ørsted har han dog sikkert snarest fulgt

ikke troede at kunne følge, og 27. Januar 1852, Dagen før den Kundgørelse, der slog H elstaten fast som det Maal, hvortil der fra nu af skulde ar­ bejdes hen, indgav han sin og M inisteri­ ets Demission, efte r­ fulgt af C. A. Blulime med Carl Moltke og H. Reventlow-Crimi- nil som Kolleger. Som Landstingsmand, hvad han havde væ­ ret siden 1849, ved­ blev han at følge det politiske Liv, uden dog at tage nogen frem trædende Del deri. Han kunde ikke sympatisere med den Politik, som først Bluhme og siden A. S. Ørsted søgte at tv in ­ ge igennem, men det laa ikke for hans Natur at gaa i for­ reste Række af Op­ positionen eller at tage Del i de liden­ skabelige Kampe, som førtes i hine Aar. Han modtog derfor ogsaa Valget til det ved Forordningen af af 26. Juli 1864 skab­ te raadgivende Rigs- raad for Monarkiet og var dettes Præsi­ dent. E fter Forfat­ ningen af 2. Okt. 1855 valgtes han til Med­ lem af dennes Iiigs- raad og vedblev som saadan indtil 1868. Hovedtrækket i Grev M.s Personlig­ hed var Mildhed, Vel­ villie, et varm t H jer­ te, Sympathi for en­ hver alvorlig og ædel Stræben, Lyst til at

Adam W ilhelm Greve M oltke. I. M artsm inisteriet 22/s 1848—15/n 1848. II. Novemberm inisteriet le/n 1848—I3/7 1851. III. 18/7 1851—2T/i 1852

fremhjælpe alt godt. Han var gennemgaaende human, fri for al bureaukratisk Fordom, liberal i sin Tænkemaade, frastødt af alle Yderligheder, gennemtrængt af en dyb national Følelse. Hvad dermangledeham, var ensikker, bestemt Villie og K raft og Energi til atsæ tte denne Villieigennem. I en meget sym- pathetisk K arakteristik, som H. E. Schack har givet af ham hedder det: „Intet hos ham minder om Kontorerne i Kancellibygningen, men desto mere er der, som erindrer om Salene paa Amalienborg og paa Bregentved. Disse to Steder synes begge at have paatryk t ham deres Præg, man ser paa én Gang Amalienborgs gamle Hofmand med det høflige Smil, der ser saa oprigtigt ud, og Bregentveds p a tria r­ kalske Godsejer med den velvillige Mine, som vistnok er aldeles oprigtig. Thi at Grev Moltke i Egenskab af Godsejer har ment det godt med alle paa Bregentved, er lige saa sikkert, som at han i Egenskab af Statsm inister mente det godt med alle i Danmark. Grev M. var 2 Gange gift (1817) med Frederikke Louise, f. Komtesse Knuth, som døde 1819, og (1823) med hendes Søster Marie Elisabeth.

end angivet hin Styrelses politiske Retning. Den Opposition, som rettedes imod denne baade af liberale og nationale Grunde, havde derfor heller ikke nogen personlig Adresse til ham; hans store Velvillie og fordomsfri Elskværdighed var kendte og skattede af af alle, og hans Navn var populært i alle Samfundsklasser. Da den afgørende Krisis kom i Marts 1848 m aatte Tanken derfor naturlig henledes paa ham som den Mand, der fremfor nogen kunde, hvis han vilde, bygge Broen mellem den gamle og den nye Tid. Det var ikke at vente, at Grev M. efter sin hele Fortid og sine Forbindelser skulde fuldt ud billige de stærke folkelige Rørelser eller med uforbeholden Tillid stille sig i Spidsen for dem. Han har sikkert ogsaa haft sine store Betænkeligheder, men han følte, at Tiden var kommen, hvor det gamle System m aatte vige Pladsen for et nyt, han indsaa, at Fædrelandets højeste Vel stod paa Spil, og han havde et saa varm t dansk H jerte, a t han ikke kunde eller vilde unddrage sig det Kald, der lød til ham baade fra Konge og Folk. Den Tjeneste, som Grev M. herved viste Danmark og den danske Nation, kan ikke skattes højt nok. Dette, at den ansete Statsmand, der havde tjen t de 2 sidste Enevældskonger, stillede sig i Spidsen for et Ministerium, som i sig havde optaget de mest udprægede Førere for Folke­ stemningen, gav den nye Styrelse et Legitim itetens og Paalidelig- hedens Præg, som havde den allerstørste Betydning, og bidrog

491