S_FørOgNu_Supplement2

Paa den ene Side staar Tyske Kancelli med aabenbar Sympati for System skiftet, som desuden efter deres Opfattelse maa blive en uundgaaelig Konsekvens af S tatsraad ets Oprettelse. Det vil desuden sagligt være at foretrække, og Spørgsmaalet er da egent­ lig kun, om det uden altfor alvorlige politiske Følger lader sig gøre a t oprette fælles M inisterier og afskaffe den adm inistrative Selvstændighed, som man i slesvig-holstensk Kredse satte saa stor Pris paa. H elt anderledes stillede danske Kancelli sig. Det var Stemann, der blev dets Ordfører. Han indrømmede, a t det udvidede Stats- raad vilde overflødiggøre Kollegierne, men den Slutning han drog d eraf var den, a t saa m aatte S tatsraad et opgives. Desuden mente han ikke, a t en m inisteriel Adm inistration kunde gennemføres, uden at dette vilde medføre Krav om M inisteransvarlighed, men da denne ikke var forenelig med Enevælden, var altsaa Ministe- rialforvaltningen uforenelig med den absolute Kongemagt. Modsætningen mellem de to Standpunkter er skarp og uforlige­ lig, og det lykkedes heller ikke Christian VIII at opløse dem — saa lidt som det lykkedes ham at forlige de andre farlige Mod­ sætninger, som navnlig i hans sidste Aa,r blev en stadig alvor­ ligere Trusel mod Landets Enhed og Fred. Det var da ikke store Ting, der skete inden for A dm inistra­ tionen i Christian VIII.s Tid. Der kan dog ingen Tvivl være om, a t hans oprindelige P laner med en gennemgribende Omorganisa­ tion af de forskellige Forvaltningsorganer, har væ ret alvorlig ment. Men her som saa ofte bøjede han af for Modstanden. Han turde ikke sidde sine Raadgiveres Indvendinger overhørige, fordi han ikke havde Personlighed nok til at stole paa sin egen Dom. Men derfor er hans Indsats i C entraladm inistrationen ingen­ lunde uden Betydning. Faktisk havde han i mange Henseender ved a t fremhæve Ideer og ved at tilføre Adm inistrationen nye K ræ fter skabt Forudsæ tninger for, a t den danske Centraladm inistration e fter Omvæltningen kunde fortsæ tte sit Arbejde og derved yde sit værdifulde Bidrag til at opbygge og fæstne den nye Ordning. Den politiske Omvæltning i 1848 medførte Kollegiestyrets Fald. Dog ikke som nogen nødvendig Konsekvens. Der er in te t i Vejen for, at Kollegiestyret kan bestaa i en konstitutionel S tat. Og det var i 1848 heller ingenlunde saaledes som i 1860, at C entral­ adm inistrationen var ved at gaa i Stykker indefra. Ingen kunde nægte Kollegiernes Brugbarhed. Alligevel var den alm indelige Opfattelse i Datiden sikkert den, a t Overgangen til frie forfat­ ningsmæssige Former nødvendigt m aatte medføre Overgangen fra Kollegie- til M inisterialstyre. P aa Kasinomødet 20. Marts 1848 blev det krævet af T s c h e r n i n g , at K ravet om Kollegiernes Op­ hævelse skulde udtrykkes i den Resolution, man vilde overrække Kongen Dagen efter. Im idlertid hengik der dog et P ar Maaneder mellem Christian VIII.s Død og den nye Tids Frembrud. Christian VIII døde den 20. Ja ­ nuar, og man regner alm indeligvis den 21. Marts for System­ skiftets Dag. Disse to Maaneder blev af stor Betydning for Ad­ m inistrationens Udvikling, og dette skyldtes navnlig, at C a rl M o ltk e i denne Tid indtog en frem trædende Plads i Regeringen. Ham skyldtes Affattelsen og Kundgørelsen af 18. Janu ar 1848, hvor der blev givet Folket Løfte om en for hele Riget fælles Re­ gering, og i de følgende Uger arbejdede han sammen med Ø rs te d og P. G. B a n g paa a t angive Hovedtrækkene af denne F o rfat­ ning. Dog indeholder deres Forslag ikke blot dette, men ogsaa en Plan til en Omordning af Adm inistrationen. Forslaget gik ud paa at ophæve sam tlige Kollegier og erstatte dem med 8 Mini­ sterier. H eraf skulde de 4 være fælles for hele Riget og bestyre henholdsvis de udenrigske Anliggender, Finanserne, Hær og Flaade og Handelsvæsenet. Desuden skulde Kongeriget have to særlige M inisterier, Justitsm inisterium og Indenrigsm inisterium , og endelig foresloges et Ministerium for Holsten og et for Slesvig. I Spidsen for hver af disse M inisterier skulde stilles en ansvarlig Minister. D ette Forslag maa i alt væsentlig betragtes som Carl Moltkes Værk, og da den af ham skitserede adm inistrative Ordning meget nær er lig den, der endelig blev gennemført, har han altsaa Æ ren af a t være Banebryder for den nuværende Ordning af Landets adm inistrative Ordning. Dette bør fremhæves, da han nemlig ikke kom til at knytte sit Navn til den nye Ordning. Han blev afskediget som M inister den 21. Marts 1848. Netop den 20. Marts om Aftenen havde han og hans Medarbejdere fuldendt deres Ud­ kast. Den 21. kom Folketoget til Kongen og d erefter M inisteriets og dermed Moltkes Afskedigelse.

Den 21. Marts 1848 er altsaa Dagen for det politiske System ' skifte og dermed faktisk ogsaa for det adm inistrative. Men for­ m elt blev det nye M inisterium først udnævnt den 24., og det er ogsaa først den Dag, a t Kongen har givet den formelle Ordre om Kollegiernes Omdannelse. Selve denne Ordre findes ikke. For­ m entlig har Kongen givet Ordren mundtlig, saa at en skriftlig Ordre aldrig har eksisteret. Der udstedtes heller ingen Kund­ gørelse om de gamle Ministres Afskedigelse og det ny M iniste­ riums Udnævnelse. Disse Begivenheder meddeltes først officielt i Kollegialtidende for 31. Marts, hvor det fandtes under Rubriken „Befordringer og A fgang“. Den officielle Meddelelse gentages i P lak at af 4. April 1848, hvori det ogsaa fastslaas, hvilke Kolle­ gier hver M inister har a t overtage, „indtil de nye M inisterier kan organiseres“. Som bekendt falder de her om talte Begiven­ heder sammen med Udbruddet af det slesvig-holstenske Oprør, der stillede Danmark overfor store F arer og Vanskeligheder ud­ adtil. Under disse Forhold kunde der have være god Grund til ikke at tage nye, vanskelige Opgaver op, med mindre det var absolut nødvendigt. Men Omorganiseringen af Forvaltningen var ingen Nødvendighed. Det kunde meget vel have væ ret udskudt til bedre Tider. Naar man ikke gjorde dette, men straks skred til Omordningen, ligger heri et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad de nye Magthavere ansaa denne Omordning for politisk nødvendig. M inisteriet tog altsaa Opgaven op, og den 24. November 1848 udgik Kundgørelsen om de nye M inisteriers endelige Ordning, men allerede længere Tid forinden havde dog flere af M iniste­ rierne begyndt deres Virksomhed. I det store og hele maa det siges at være et fortrin lig t Arbejde, der ydedes af M inisteriet ved denne Omordning, men blandt de nye Ministre var ogsaa flere velskolede Embedsmænd som A. V. Moltke, Bardenfleth og Bluhme. Af stor Betydning var det ogsaa, at Embedskorpset i det store og hele gik med over, da det nye System gennemførtes. M artsm inisteriet bestod af 6 — senere 7 — Fagm inistre og de to Ministre uden Portefølje. De M inisterier, som straks konsti­ tueredes var Udenrigsm inisteriet, Finansm inisteriet, Kultusm ini­ steriet, Justitsm inisteriet, Handelsm inisteriet, K rigsm inisteriet og Marinem inisteriet. Men a t man udnævnte M inistre betød jo ikke, a t ogsaa Mini­ sterierne var der. Man m aatte derfor foreløbig hjælpe sig med Kollegierne. Fordelingen af Kollegierne gav sig jo nogenlnnde af sig selv — særlig var det da T ilfæ ldet med de m ilitæ re og finansielle Kollegier. Af de andre Kollegier overgik Kancelliet til Justitsm inisteriet, D irektionen for U niversitetet og de lærde Skoler til K ultusm inisteriet og G eneraltoldkamm eret til Handels­ m inisteriet. Men naturligvis m aatte hele Ordningen nøje gen­ nemarbejdes. Denne Ordning falder i to Tempi. I første Om­ gang organiseredes Justitsm inisteriet, K ultusm inisteriet og de to m ilitæ re M inisterier, og ved Kundgørelsen af 24. November fore- slaas saa den endelige Ordning for sam tlige M inisterier. Det Forvaltningsorgan, der først fik gennemført den nye Ord­ ning, var K r i g s m i n i s t e r i e t . Allerede den 25. Marts kunde den nye Krigsminister, A. F. T s c h e r n in g , udsende Meddelelse om, at General-Kommissariatskollegiet var ophævet og e rsta ttet af et K rigsdepartement. Overgangen her var nu ogsaa særlig let. Dels var M inisteriets Omraade skarpt afgrænset, og dels kunde man i alt væsentlig benytte den eksisterende indre Ordning. M inisteriet blev inddelt i fire Afdelinger, hver under sin Chef, der var ansvarlig overfor M inisteren. Kort efter fik M arinem inisteriet sin Ordning, der i alt væsent­ ligt stem te med Krigsministeriets. Noget vanskeligere var Forholdene ved Ordningen af Justits- og Kultusm inisteriet. Som nævnt overtog Justitsm inisteriet Kan­ celliet. D ette bestod i 1848 af 5 Departem enter. I. Dep. besty­ rede Kirkevæsenet og den lavere Undervisning, II. og III. Dept. delte Justits- og Kommunalvæsenet imellem sig saaledes, at hvert Dep. havde sin Del af Landet, IV. Dept. havde Lensvæsen og Ud­ skrivningsvæsen og V. Dept. forestod Revisionen og B randforsik­ ringen. Af disse overførtes I. D epartement til Kultusm inisteriet, der kom til at bestaa af to Departem enter, et for de kirkelige Sager og et for det samlede Undervisningsvæsen, idet D irektionen for U niversitetet og de lærde Skoler ogsaa overgik til Kultusm ini­ steriet. Justitsm inisteriet fik derimod 3 A fdelinger; de to første havde Justits-, Politi-, Kommunal- og Næringsvæsenets Anliggen- 486