S_FørOgNu_Supplement2

at følge disse D ebatter. De førte jo dog ikke til noget R esultat — og kunde vel næppe tænkes at gøre det — nu da Kongemagten selv havde proklam eret, a t den vilde tage Initiativet. Og fra Kongemagtens Side ønskede man hu rtig Fremme af Planerne. Og allerede en Maaned efter T ronskiftet kom den første Reform. Som rim eligt var, begyndte man med F in an ssty relsen ; dels fordi Reformer her mest tiltræ ngtes, og dels fordi Kongen her kunde regne med S tøtte fra en Kreds af overordnede og dygtige Em- bedsmænd. Den Reformplan, der i sin Tid var frem sat af Carl Moltke — med T ilslutning fra J o n a s C o llin — tilsigtede a t cen trali­ sere Overledelsen, at sammendrage det splittede Kasse- og Regn­ skabsvæsen, simplificere den daglige Forretningsgang ved at for­ lade Kollegiemetoden og endelig at indskrænke Personellet. Det var tilsyneladende ganske i Modstrid med disse Principper, n aar den første Frugt af Reformbevægelsen bestod deri, a t man indenfor Finansstyrelsen oprettede en ny Institution, S e k r e t a ­ r i a t e t fo r N a a d e s s a g e r , som skulde forvalte alle G ratialsager, d. v. s. alle overordentlige U nderstøttelser af S tatens Midler til trængende Embedsmænd eller deres Enker. Men faktisk betød det dog en Centralisering af Sager, der h id til havde væ ret spredt indenfor de forskellige O rganer og derfor havde unddraget sig enhver Kontrol. Det blev da ogsaa paalagt S ek retariatet at ned­ bringe Udgifterne — noget som iøvrigt kun i ringe Grad opnaaedes. Den næste Forholdsregel var en forandret O rganisation af den øverste Finansforvaltning, der i adskillige Henseender er bygget over de Principper, der laa til Grund for Carl Moltkes og Collins Reformplaner 1836. Omorganisationen stilede navnlig mod to Form aal: at styrke Overledelsen og lette Forretningsgangen, medens der ingen Æ ndringer skete med de ydre Rammer, Der­ imod blev Forholdene indadtil betydelig forandrede. Dette skete navnlig med Finansdeputationen, som blev udskilt fra den eg en t­ lige Forvaltning og dannede et sæ rligt Organ under Ledelse af Finansm inisteren, og da denne tillige førte Forsædet i Statsgæ lds­ direktionen, var der virkelig nu tilv ejeb rag t større Koncentration i den øverste Styrelse. Forretningsgangen vedblev ganske vist a t være ordnet efter Kollegialprincippet, men en Forenkling opnaaedes dog ved, at kun de mere betydelige Sager skulde behandles kollegialt, medens en Mængde Sager kunde afgøres og ekspederes af den enkelte Embedsmand. Grænsen mellem de to Kategorier af Sager blev draget ved Instrukser. Der laa i denne Adskillelse af Sagerne en Tilnærmelse til den nyere Tids adm inistrative Principper. Af Betydning er ogsaa Omordningen af Revisionsvæsenet, idet Revisionen i Rentekamm eret og Generaltoldkammeret udskiltes som selvstændige Embedsoinraader, hvorved man mente a t opnaa en energisk og sikker Revision. Alle disse Omordninger dekreteredes ved Forordningen af 30. De­ cember 1840. Som næste Led i Omordningen af Finansstyrelsen udgik Kund­ gørelsen af 26. Februar 1842, der ophævede D irektionerne for den alm indelige Pensionskasse og Fonden ad usus publicos. Deres Forretninger blev henlagt under Finansdeputationen. Det er utvivlsomt, at disse Reformer betegner et Fremskridt, men de ophævede dog ingenlunde alle Manglerne ved F inanssty­ relsen. En virkelig Enhed i Ledelsen var ikke opnaaet og Re­ visionsafdelingen blev ikke suppleret med et effektivt K asseefter­ syn, saaledes at der i V irkeligheden kun blev Tale om en T al­ revision, og endelig havde man ikke brudt med Kollegialsystemet, selv om det paa et enkelt Punk t var blevet indskrænket. At Reformen ikke blev helt tilfredsstillende har sin Forklaring deri, at Reformer, der indskrænkedes til et enkelt Forvaltningsomraade, ikke kunde gennemføres uden a t gribe ind i de andre Kollegiers Forretningsgang. Det lod sig ikke gøre a t omdanne Finanskol- legierne til et Ministerium, naar de andre Forvaltningsorganer beholdt den kollegiale Form. Det næste Omraade af Styrelsen, inden for hvilket der gennem ­ førtes Reformer, var G eneralitetet, hvis Forretningsgang blev om­ ordnet efter Finanskollegiernes Mønster. Men uberørt af Reformerne stod fremdeles alle de andre Kol­ legier. Ejendommeligt nok er det, at A dm iralitetet ikke under­ kastes en lignende Forvandling som G eneralitetet. Hvad Aarsagen d ertil er lader sig ikke oplyse. I Udenrigsm inisteriet gjorde sæ r­ lige Forhold sig gældende, saa Reformer her ikke var paakrævet. Derimod var danske Kancelli, tyske Kancelli og D irektionen for

U niversitetet og de læ rde Skoler rene Kollegier. En virkelig gennemgribende Reform af Adm inistrationen som Helhed kunde naturligvis ikke gennemføres, saalænge disse vigtige Kollegier stod h elt paa det gamle Systems Grund. Det var da ogsaa Christian VIII.s Hensigt a t gennemføre en Reform her, men over­ for den Modstand, han mødte, navnlig fra danske Kancelli, gav han op, og ved hans Død efterlod han sig K ancellierne i samme Form, som de havde ved hans Tronbestigelse. At han veg tilbage for en Omordning af Kancellierne, kan ogsaa skyldes nationalpolitiske Motiver. En Omordning af Kan­ cellierne efter M inisterialsystem et kunde neppe gennemføres paa anden Maade end ved at opløse K ancellirammerne i tre Mini­ sterier: Justits-, Indenrigs- og Kultusm inisteriet. Men da der i Forvejen bestod et sæ rligt slesvigholstensk For­ valtningsorgan, nem lig tyske Kancelli, og man naturligvis ikke fra slesvigholstensk Side vilde opgive dette, vilde det blive nød­ vendigt at have et dobbelt Sæt af de nævnte M inisterier — en naturligvis ganske urimelig og kostbar Ordning. I det hele tag et kommer der nu en Tid, hvor Hensynet til Ad­ m inistrationens Tarv ofte m aatte underordne sig politiske Hen­ syn. Eftersom den dansk-tyske Modsætning skærpedes, blev man fra tysk Side meget øm over Hertugdømmernes adm inistrative Sæ rstilling og var i høj Grad paa Vagt overfor ethvert formodet Forsøg paa at udviske denne Særstilling. Denne af politiske Motiver dikterede Modstand sammen med B u reaukratiets Modstand standsede Reformerne indenfor Admini­ strationen. Et betegnende Eksempel herpaa har man i Sagen angaaende Oprettelse af en fælles Overbestyrelse for Kirke- og U ndervisningsm inisteriet. Som det var, var Undervisningsvæse­ nets Overbestyrelse sp littet, idet U niversitetsdirektionen adm ini­ strerede den højere Undervisning, K ancelliet den lavere. Dette fandt mange uhensigtsmæssigt. Derimod fandt man det rimeligt, a t K irken, der jo førte Tilsyn med Almueskolerne, blev adm ini­ stre re t af samme Centralorgan som Undervisningsvæsenet, medens man ikke synes, de kirkelige Sager re t hørte hjemme i Kancel­ liet, der havde Justitsvæ senet til Hovedressort. Sagen havde flere Gange væ ret under D røftelse i Stænderne, og i 1841 nedsatte Kongen en Kommission til Undersøgelse af Sagen. Men Planen om en saadan fælles Overbestyrelse fandt intetsteds Tilslutning. Der blev afgivet B etænkninger baade af Kommissionen, Universitetsdirektionen og Kancelliet. Alle tog Afstand fra Planen, Kancelliet endda med sæ rlig Skarphed. Og endelig var det Kancelliet, der gav Forslaget Dødsstødet ved at fremhæve, at skulde en Forandring endelig ske, saa var det i hvert Fald rigtigst, a t Forvaltningen af dette Omraade blev fælles for hele Riget, hvorfor man m aatte anbefale at forelægge Sagen for tyske Kancelli og de hertugelige Myndigheder. Dermed var Sagen afgjort, th i naturligvis mødte Forslaget om et sa,adant fælles Be­ styrelsesorgan den mest afgjorte Modstand fra tysk Side, hvor­ efter Sagen blev henlagt. Dels savnede Kongen K raft til at bryde gennem Modstanden, og dels var han stæ rkt optaget af vigtigere Spørgsmaal. Det er nemlig i denne Tid — i sidste Halvdel af Fyrrerne •— at han og hans Raadgivere er optaget af P laner om en Fæ lles­ forfatning som Modtræk mod den slesvig-holstenske Seperatisme. Et Led i disse P laner var at omforme Kollegierne til Ministerier. I 1847 var Planerne blevet nøjere udformede og gik nu ud paa at skabe det saakaldte udvidede Statsraad. Dette var tæ n k t som et Foreningspunkt for hele Statsstyrelsen og skulde navnlig drøfte finansielle Sager og udføre det forberedende Lovgivningsarbejde, hvorefter Sagerne skulde forelægges G ehejm estatsraadet til en­ delig Afgørelse. Da dette Statsraad, som skulde sammensættes af Repræ sentanter for de højeste Embedskredse og af Stænder­ forsamlingerne og endelig af „kundskabsrige og interesserede Mænd“, var tæ n k t som et Kollegium, kunde derved Vejen banes for Overgang til M inisterialsystem et. Tiden var da ogsaa efter Kongens Mening inde til nøje at overveje, „om hos os for Tiden den kollegiale Forretningsgang ganske kan ønskes hævet, især i Justitskollegierne, hvor den unægtelig giver Betryggelse mod uoverlagte Beslutninger“. Alt dette foreligger nøje udarbejdet i et Udkast, som Kongen i 1847 gav S te m a n n til Betænkning, men ogsaa andre Mænd blev spurgt og opfordret til a t afgive deres Betænkning derom. Betænkningerne viser, at Dansk og Tysk ogsaa i dette Spørgs­ maal stod skarpt overfor hinanden. 484