S_FørOgNu_Supplement2

til Opnaaelse af Balance og til Formindskelse af Statsgælden, men som i sine D røftelser ogsaa kom ind paa Spørgsmaalet om Muligheden af Forbedringer af Adm inistrationen. Flere Embeds- mænd afgav B etænkning om dette sidste Spørgsmaal. Blandt disse Betænkninger er der sæ rlig Grund til at fremhæve C a rl M o ltk e s , fordi han re tte r sit Angreb mod selve Kollegialsyste­ met, der for ham er G rundfejlen, da det efter hans Mening som Arbejdsmetode er underlegent i Forhold til M inisterialsystem et, om hvis Sejr han er overbevist. Først derved vil man opnaa Hurtighed og Enhed i Adm inistrationen, medens man under den kollegiale Raadslagning intet l'aar u d rettet. — Saaledes som han fyndigt u d tryk te d e t: „Vor lau ter R ath kommt man nicht zur T h at.“ C. Moltke vandt ikke ringe T ilslutning blandt sine Kol­ legaer, men alligevel blev Kommissionens A rbejde uden nogen væ sentlig Betydning. Dels kunde man ikke godt organisere F i­ nansstyrelsen alene som e t M inisterium , medens de andre Kolle­ gier vedblev at bestaa som saadanne, og dels kunde man ikke vente nogen S tøtte hos Frederik VI. Ved Frederik VI.s Død stod det gamle Regimente da ubeskaa- ret. Ingen principielle Æ ndringer havde fundet Sted. Af C h r i s t i a n V III var der Grund til a t vente større For- staaelse af Reformkravenes Berettigelse. Ikke blot var han af N atur langt m indre konservativ end Frederik VI, rnen han havde lang t flere Forudsæ tninger end denne for at tage In itiativ til en Reform inden for Forvaltningen. Han var selv adm inistrativ Fag­ mand, idet han som Tronfølger havde d eltag et i Embedsgerningen. I det aabne Brev, han ved sin Tronbestigelse udstedte, fastslog han da ogsaa straks Nødvendigheden af adm inistrative Reformer. Og den nærmeste Tid efter fremholdt han d ette Programpunkt med megen Styrke, men nægtes kan det ikke, at der deri laa en vis T aktik, idet han ved den stæ rke Fremhævelse af Reformer paa dette Omraade søgte at trænge Spørgsmaalet om Æ ndringer i selve Forfatningen i Baggrunden. Men det var ikke blot T aktik. Kongens Interesse for Forvaltningsreformerne var oprigtig nok. Med Christian VIII overtog Kongemagten In itiativ et i det adm i­ nistrative Reformarbejde. Om dette skulde lykkes vilde afhænge dels af, hvor megen K raft Kongen vilde sæ tte ind paa det, og dels af, hvor megen Hjælp han kunde faa af sine Embedsmænd. Ved Christian VIII.s Tronbestigelse var C entraladm inistrationen delt i følgende In stitu tio n er: 1. Danske Kancelli. 2. Tyske Kancelli. 3. D irektionen for U niversitetet og de læ rde Skoler. 4. Finansdeputationen. 5, D irektionen for Statsgæ lden og den synkende Fond. 6. R entekamm eret. 7. G eneraltoldkammer- og Kommercekollegiet. 8. Den alm. Pensionskassedirektion. 9. D epartem entet for de udenlandske Affærer. 10. General-Kommissariats-Kollegiet. 11. Adm iralitets- og Komm issariatskollegiet. Ressortfordelingen var i Hovedtrækkene saaledes, at Kancel­ lierne og D irektionen for U niversitetet og de læ rde Skoler be­ styrede det Omraade, som nu repræ senteres af Justits-, Kirke-, Undervisnings-, Sundheds- og Indenrigsm inisteriet. Finansdepu- tation er og de øvrige fra 5—8 oprettede Organer adm inistrerede Finanserne, det udenlandske D epartem ent forestod Udenrigspoli- tiken, medens G eneralitet og A dm iralitet havde under sig Krigs­ væsenet henholdsvis til Lands og til Søs. Samtlige Organer var — med Undtagelse af det udenlandske D epartem ent, indrettede som Kollegier. Men desuden fandtes der en stor Mængde af kongelige D irektioner og Kommissioner som f. Eks. Generalpost- direktionen, K arantæ nedirektionen og Fonden ad usos publicos. Saaledes var altsaa den adm inistrative Organisme, der nu skulde blive Genstand for Christian VIII s Reformbestræbelser. Indenfor Offentligheden vedblev en vis Interesse for Forvalt­ ningsproblemerne a t holde sig levende. Den fik Udtryk i for­ skellige D ebatter i Stænderforsam lingerne. I de holstenske Stænder blev der saaledes i 1840 frem sat For­ slag om at gaa over til M inisterialsystemet. Der kom im idlertid ingen P etition ud deraf, og en lignende krank Skæbne havde et lignende Forslag, der i 1844 blev forelagt Roskilde Stænder af Godsejer Tutein. Gennem disse D ebatter spores tydeligt Paavirkning fra uden­ landske Forbilleder, men det har iøvrigt ikke saa stor Interesse 482

Stillinger. Endvidere gav Systemet kun i meget ringe Grad Plads for den enkeltes In itiativ og Energi. E thvert frisk In itiativ kunde kvæles af e t reak tionæ rt F lertal indenfor Kollegiet. Dette var Skavanker, som alle kunde se, og allerede i Frederik VI.’s Tid fremkom der som om talt en skarp K ritik af Kollegierne — for­ øvrigt ikke blot af udenfor staaende, men ogsaa fra enkelte Kol- legieembedsmænd. Angrebene kunde im idlertid vanskelig føres med nogen synderlig Vægt. Den offentlige Mening savnede Or­ ganer. Thi som saadanne anerkendtes Datidens Aviser paa ingen Maade af Regeringen, og de Angreb, der fremkom deri, tillagdes derfor ingen Vægt. Et virkeligt Organ for den offentlige Mening skabtes forst med Stænderforsam lingerne. Her havde Folkets Re­ præ sentanter ikke blot Ret, men P lig t til at udtale deres An­ skuelser om Statens Forhold, og Regeringen, som selv havde skabt Stænderforsam lingerne og givet dem deres Kompetence, havde svæ rt ved a t ignorere virkelig sagligt begrundede Anker mod Ad­ m inistrationen. Det varede da heller ikke længe, før man i Stænderne kom ind paa en K ritik af Statsforvaltningen. N atu r­ ligvis virkede denne K ritik ikke straks. Men den har alligevel sin store Betydning, id et Forhandlingerne i Stænderne og de til Regeringen indsendte P etition er fik sin Betydning for Reformerne under Christian VIII. Udgangspunktet for Stænderforsam lingernes K ritik af Kollegie- sty ret blev deres D røftelser af Finansstyrelsen. Thi for dem, der ønskede Offentlighed i Statsstyrelsen, spillede Hensynet til Finanserne den altovervejende Rolle. Herom sam lede sig de største Bekym ringer og dermed den største Interesse. Og da man ikke blot kritiserede den finansielle Plan, men ogsaa selve For­ valtningsm askineriet kom Drøftelsen til sidst ind paa hele Kol- legievæsenet. Der var heller næppe noget Forvaltningsorgan, der i den Grad indbød til K ritik som Finansstyrelsen. E fter 1816 styredes F i­ nanserne af 5 Kollegier, men uden Forbindelse mellem de enkelte Kollegier og uden noget samlende Centralorgan. D ertil kom, at der inden for hvert Kollegium fandtes et U tal af Kasser og Fonds, og at et virkeligt Statsbogholderi ikko fandtes. Under disse Om­ stændigheder var det ganske umuligt for nogen enkelt Mand at skaffe sig et blot nogenlunde sikkert Overblik over S tatens finan­ sielle Stilling. Det var dette V irvar i Styrelsen, man i S tæn­ derne kritiserede og til Gengæld fremhævede Nødvendigheden af at skabe Enhed og Klarhed. I Roskilde Stænder kom man im idlertid foreløbig ikke ind paa paa en principiel Drøftelse af selve Systemet. Det gjorde man derimod baade i Viborg og Slesvig, og her fik Forsamlingerne Lejlighed til at tage Stilling til Spørgsm aalet: Kollegialsystem eller M inisterialsystem . I \ iborg Stænderforsam ling blev der stillet et direkte Forslag om, a t indsende en P etition til Kongen om, a t indføre det m ini­ sterielle System. Forslagsstilleren, Oberst Brock, henviste til Norge og de E rfaringer, man der havde gjort om dette System, a t det var billigere og gav en hurtig og mere en sartet Forret­ ningsgang, bedre Overblik og en sikrere Hævdelse af Ansvaret. Forslaget fik im idlertid ikke megen T ilslutning i Forsamlingen. Med stort F lertal blev det næ gtet videre Behandling i et Udvalg. I Slesvig gik det anderledes. Her blev et lignende Forslag underkastet en Drøftelse i en Komité, som derefter indstillede til Forsamlingens Vedtagelse, at man skulde andrage Kongen om en Forandring i Statsforvaltningen. D ette blev vedtaget med ca. 3U af Forsamlingens Stemmer. I begge Forsamlingerne tog den kgl. Kommissarius Stilling til Spørgsmaalet. De gjorde det som Regeringens R epræ sentanter, og begge Steder var de absolut afvisende. Af særlig Interesse er A. S. Ø r s te d s Udtalelser i Viborg. Skønt han stod som Re­ geringens R epræ sentant og altsaa var bunden til at udtale dens Anskuelser, er der over hans Foredrag en saadan Varme, at der ikke er nogen Grund til at tvivle om, at Regeringens Anskuelser faldt sammen med hans egne. Det ses altsaa, a t endnu i 1888 fandt en Mand som Ørsted det bestaaende System fuldt tilfred s­ stillende. Men ikke blot sine egne Anskuelser udtalte Ørsted ved denne Lejlighed. Der kan ingen Tvivl være om, a t han paa dette Punkt var i den nøjeste Overensstemmelse med sine Kol­ legaer inden for danske Kancelli. — Derimod forblev Finanssty- relsens Mænd ikke helt upaavirkede af den K ritik, der rettedes mod deres Omraade indenfor Forvaltningen. K ritiken medførte, at der i 1886 blev nedsat en Kommission, som skulde anvise Veje