S_FørOgNu_Supplement2

men 1716 skiftede han Vaaben og blev forsat til holstenske Ryt­ terregiment som Oberstløjtnant. Strax efter Fredslutningen 1720 tog han Afsked med Obersts Karakter for at uddanne sig videre i fremmede Hære og skal bl. a. have tjent paa Sicilien. I den danske Hær kom han dog ikke mere til at beklæde nogen aktiv Stilling, men tog siden i en lang Aarrække Del i dens Styrelse. 1731 blev han nemlig titulær Generalmajor og Deputeret i Land- etatens Generalkommissariat, og efter 1739 at være forfremmet til Generalløjtnant udnævntes han kort efter Frederik V’s Tron­ bestigelse 1746 til General til Hest og Overkrigssekretær. 1753 tog han Afsked af Helbredshensyn. 1734 var han bleven Ridder af Danebrog, 1748 af Elefanten, 1750 af l ’union parfaite; 1752 havde han faaet Rang med Geheimeraader i Ivonseillet. Ved Arv og heldige Godshandler var Lerche bleven en meget rig Mand. Allerede 1735 havde Faderen overladt ham sine jyske Gaarde Rugaard, Lerohenfeld og Hessel; 1742 arvede han Baro­ niet Rosendal i N orge; men i Løbet af faa Aar solgte han alle disse Ejendomme for at erhverve andre paa Sjælland.

ægtede han 1. Sept. s. A. Anna Blome, Datter af Otto Blome til Kaltenhof. Han vendte tilbage til Frankrig, blev udnævnt til Generalmajor og tog sin Afsked 1651. Han tog nu i nogle Aar Ophold paa sine Godser Giiltzow og Rosenthai i Sachsen-Lauen- borg og var i 1654 Overamtmand i dette Hertugdømme, men vendte saa tilbage til Militærvæsenet, idet han 1656 blev Kom­ mandant i Hamborg. I 1658 blev han efter lange Forhandlinger naturaliseret som dansk adelig, udnævntes til Generalløjtnant og Oberst for Dronningens Livregiment og fik Løfte om et stort Len til Lønning. Efter yderligere Forhandlinger blev Forleningen Riberhus og Møgeltønder; han fik disse Len frit, og 1659 be­ stemtes det endog, at hans Hustru efter hans Død skulde have dem, saa længe hun var ugift, og deres ældste Søn efter hende, saafremt hun indgiic nyt Ægteskab. I Januar 1658 var Schack tillige blevet Medlem af det oprettede Krigsraad. Under Københavns Belejring erhvervede han sig et berømt Navn. Han blev udnævnt til Guvernør i den belejrede Hovedstad og Æren for Forsvarets Organisation og den heltemodige Mod­ stand maa sikkert i ikke ringe Grad tillægges ham.

1742 købte han Østrupgaard med saa at sige hele det daværende Kalundborg Amt: 7 Herregaarde, 13 Kirker, store Skove o. s. v., ialt henimod 4400 Tdr. Hartkorn. Kun et af Landets

Efter Freden blev Schack den faktiske Chef for hele den danske Hær, og tilmed fra August 1660 Medlem af Rigsraadet. I No­ vember s. A. blev han udnævnt til Rigs­

Grevskaber (Frijsenborg) kunde maale sig med dette Gods, og 1751 blev Lerche da ogsaa optagen i Greve- standen. Han oprettede dog intet Lensgrevskab, som, da han ikke havde Livsarvinger, efter hans Død vilde falde til Kronen, men et Stamhus, til hvilket andre Linier af den Lercheske Slægt havde Successionsret. Paa Ho­ vedsædet, som han gav Navnet „Lerchenborg“ byggede han en pragtfuld Hovedbygning og an­ lagde en tilsvarende Park, lig e­ som han i det hele paa Godset foretog omfattende Byggearbejder og andre Forbedringer. I Køben­ havn købte Lerche sig et Palæ paa Slotsholmen, den saakaldte „Ler- ches Gaard“ (en af de nuværende Ministerialbygninger).

feltherre, Præsident i Krigskollegiet og Medlem af Statskollegiet. Paa Riber­ hus og Møgeltønder Len fik han et nyt Livsbrev i Jan. 1661 og blev til­ lige Stiftsbefalingsmand over Ribe Stift; disse Embeder beholdt han til 1674, da han afløstes af sin Søn Otto Diderik Schack; fra 1661—63 var han desuden inspektionsha­ vende over Lundenæs Amt. An­ dre Æresbevisninger og Stillin­ ger tilfaldt ham i den følgende Tid, idet han blev Ridder af Ele­ fanten i Okt. 1668, Medlem af Ge- heimekonseillet 1670, udnævnt til Greve 25. Maj 1671 og Danebrogs- ridder i Okt. s. A. Schack var under alt dette blevet

en stor Godsbesidder i Danmark. Mø­ geltønder, som han hidtil havde haft som Len, fik han 1661 udlagt som Ejen­ dom i Vederlag for sine Forstrækninger til Kronen. I Slesvig Len købte han 1664 Gram Gods af Christopher Rantzau. Hertil kom senere en stor Erhvervelse paa Sjælland. Han havde opkøbt nogle Fordringer paa Kronen som nogle Borgermænd sad inde med, og derved erhvervet deres Pantegods i

Lerche giftede sig 1744 med Amalie Margrethe Christiane Caroline Grevinde Leiningen-Westerburg (f. 2%> 1713, f 8h 1800), Datter af Georg Carl Ludvig, Rigsgreve Leiningen- Westerburg og Margrethe, f. Komtesse Danneskjold- Laurvigen. Hun blev 1753 Dame de l’union parfaite. Lerche døde e/'i 2 1757, og Palæet paa Slotsholmen blev som en Del af Grevskabet Lerchenborg i den følgende Tid lejet ud til forskellige inden Staten 1805 tilbagekøbte Ejendommen til Brug for Administrationen og den anvendes endnu som Ministerial- bygning (se Beskrivelsen Side 448 og 449). Ivar Rosenkrantz (se Billedet Side 453) fødtes 1674 som Søn af Gelieimeraad Erik Rosenkrantz til Rosen­ holm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Faderen døde, da han var 7 Aar, men han synes at liave faaet en meget omhyggelig Opdragelse og en god Undervisning. 1698 blev han efter Hjem­ komsten fra en Udenlandsrejse udnævnt til Kammerjunker hos Prinsesse Sophie Hedevig; men det skulde dog ikke blive Hof­ mandsbanen, han kom til at gaa. Allerede i Aaret 1700 udnævntes han til Afsending hos Carl XII og 1702 kom han som Statsafsending til England, hvor han vir­ kede til 1705, hvorefter han ledsagede Kong Frederik IV paa paa hans Italiensrejse 1708—09 som Hofmarskal, og var derefter atter i flere Aar (indtil 1714) Statsafsending i England. Siden 1709 havde han været Amtmand i Københavns Amt, men først fra 1716 tillod Forholdene ham at give sig af med denne Stilling. Fra 1716—23 var han Formand for Politi- og Kommercekollegiet. I Aaret 1709 var han bleven Ridder af Danebrog og 1717 fik han Gehejmeraadstitel. Men i 1723 indtraf der en Forandring i hans Stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans Hoved; han blev gjort til Stiftamtmand i Viborg.

Kong C hristian VI. Se Teksten Side 450.

Københavns Amt. Da nu Kronen ønskede at indløse dette, kastede han sit Blik paa Gisselfeldt, som Kronen havde inddraget efter Cai Lykkes Fald. En Overenskomst kom i Stand 1670, hvorved Schack foruden at opgive det nævnte Pantegods tilmageskiftede Kronen Strøgods paa Fyen og til Gengæld fik Gisselfeldt over­ draget. Endnu samme Aar overførte han det dog til sin Sviger­ søn, Oberstløjtnant Ditlev Rumohr, men fik det tilbage Aaret efter. Saavel paa Gisselfeld som paa Møgeltønder Gods nedlagde Schack hensynsløst meget Jordegods for at udvide Hovedgaardene; stor Interesse viste han ogsaa Fiskeriet. Men i alt Fald Gissel­ feldt Gods gik i hans Tid stærkt tilbage. Han byggede 1666 den saakaldte „Schackske Gaard“ paa Hjør­ net af Slotsholmsgade og Christiansgade, af hvilken endnu Sand­ stensportalen er bevaret (se Beskrivelsen Side 448 og 449). Hans Schack døde 27. Febr. 1676, og bisattes med stor Pragt i Trinitatis Kirke. Greve Christian Lerche (se Billedet Side 453), Overkrigssekretær, Godsejer, født 15. Juni 1692 som Søn af Ge- hejmeraad Vincents Lerche. Han blev altsaa voksen, da Dan­ mark indvikledes i den store nordiske Krig, og det var derfor naturligt, at han valgte Soldaterstanden. Som Søn af en rig og ved Hove velset Slægt gjorde han hurtig Karriere. I Slaget ved Gadebusch 1712 var han Generaladjudant hos Hærens øverstbe­ falende, General Scliolten, og blev derefter Kaptajn i Fodgarden,

460