S_FørOgNu_Supplement2

lige Arbejder, samt det samme Aar oprettede Landbrugsministerium, der hidtil havde haft Plads i Kommunikationsbygningen og den Stormske Gaard, hvor til Gengæld det 1924 oprettede Social-Mi- nisterium, nu Sundhedsministeriet, flyttede ind. Hertil flyttedes ogsaa Statistisk Departement fra den Schackske Gaard. Med Flugten fra Slotsholmen, endsige længere ud, er det nu forbi -— i al Fald foreløbig. Slotsholmen har praktisk talt samlet alle Regeringskontorerne. Her er nu ogsaa Rigsdagen til Huse og Højesteret og her er Kongens Repræsentationslokaler. Slotsholmen er med sine mange Bygninger — store og smaa — i enestaaende Grad et Riges officielle, repræsentative Udtryk. Med sine mange historiske Minder paa godt og ondt, med sine talrige Bygningsværker, ligefra Absalons Borg til den sidst op-

1 Aaret 1908 vedtoges en Lov om Opførelse og Omdannelse af Bygninger til Rigsarkivet, samt om Tilvejebringelse af fornødne Lokaler paa Slotsholmen til Brug for Ministerierne. Den sidste Opgave gjaldt navnlig Kultusministeriet, der — efter i lange Tider at have holdt til i det Wurtembergske Palæ, kom til at fraflytte dette og 1910 rykkede ind i Hovedfløjen af den af v, Platen i Begyndelsen af 18. Aarh, i romersk Palæstil opførte S ta ld m e s te r g a a r d , efter at dennes Indre havde gennemgaaet en indgribende Omdannelse. Ogsaa en anden ærværdig Bygning fra Enevældens Barndom blev taget i Brug paa ny Maade, idet F r e d e r ik IIP B ib lio ­ t e k s b y g n in g , — i sin Tid opført af Albertus Mathiesen, tillige med dens senere Forlængelse mod Vest ned mod Tøjhusbygningen

E ot. E lfelt.

K ancellibygningen: Ind en rigsm inisteriets Sal (opr. R entekam m erets K ollegiesal), som findes i Fløjen m od Syd. L oftsm aleriet ses paa næste Side, •

— blev overladt til Brug for Rigsarkivet. 1909 paabegyndtes en total Ombygning af den tidligere Biblioteksbygning under Le> delse af Arkitekt Ludvig Andersen. Det var her Frederik III’s gamle Bygning — oprindelig bygget til at rumme Kanoner i det hvælvede nederste Stokværk, Kongens Bibliothek paa første Sal og Kunstkammer paa anden Sal — det gik stærkt ud over, med Gennembrydning af en Del af den hvælvede Stue og Anbringelse af Ekstravinduer. Sidst men ikke mindst gik det ud over Fre­ derik IILs store, statelige Bibliothekssal. Samtidig foretoges Forandringer i den nordlige Del af Proviant­ husfløjen, der i sin Tid var bleven overladt Arkivet, ligesom I. C. Ernst’s gamle Arkivhus fik paabygget en Etage. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at man — for første Gang siden Frederik IV’s Dage — har bygget helt af nyt til Brug for Centraladministrationen. I Aarene 1928—24 opførtes af kgl. Bygningsinspektør Thorv. Jørgensen den store B y g n in g bag det W u r tem b e r g sk e P a læ , i stilistisk Tilslutning til dette og Sidefløjen og saaledes, at disse tre Bygninger tilsammen omslutter en til de tre Sider lukket Gaard med ensartet stemte Fagader, Her anbragtes i den nærmest følgende Tid de to 1901 oprettede Ministerier: Handelsministeriet og Ministeriet for offent-

førte Administrationsbygning, repræsenterer Slotsholmen tillige et monumentalt Udsnit af Danmarks Historie, Vilh. Lorenzen.

Kong Christian V havde med Dronning Charlotte Amalie 5 Børn, den senere F r e ­ d e r ik IV, f, 1671, samt ydermere 3 Sønner og 1 Datter. Sam­ tidig havde Kongen (fra 1671) med sin Elskerinde, Sophie-Amalie Moth, 5 Børn, hvoraf 2 spillede en historisk Rolle. C h r istia n G y ld e n lø v e , død allerede 1703, 31 Aar gammel som Feltmarskal. Han blev Stamfader til Slægten Danneskjold- Samsø. U lr ik C h r is tia n G y ld e n lø v e , død 1719, som General-Admi­ ral (Billed Side 453). Kong Frederik IV havde med Dronning Louise (død 1720) 2 Børn, den senere C hri­ s t ia n VI, f. 1699, og Prinsesse C h a r lo tte A m a lie . Kongen ægtede efter Dronning Louises Død i 1720 sin Elsker­ inde, A nna S o p h ie R e v en tlow , til hvem han forud, allerede i 8 å 9 Aar havde staaet i Forhold. Med hende havde han ingen Børn.

458