S_FørOgNu_Supplement2

Af de bevarede Billeder skyldes kun eet Coffre — Billedet i Conseillets lille Forgemak, nu Finansministerens Venteværelse. — en Allegori over Freden. Af Krock er fire Billeder

Da Christian VI 1730 besteg Tronen, arvede han fra sin For­ gænger den Opgave at skaffe Plads til Postvæsenet, der hidtil havde ført en noget omtumlet Tilværelse. Sidst var

tilbage: I Overkrigssekretærens Gemak, nu Finans ministeriets første Departement: Retfærdig­ heden og Freden, der kysser hinanden; i Conseilssalen, nu Statsgældsdirektørens Kontor: Herkules’ Optagelse blandt Gu­

det 1727 anbragt i en Ejendom i Købmagergade, som Kongen havde købt til dette Formaal og hvor han tillige havde indrettet et nyt Regeringskontor, Generalpostamtet. Men

denne Bygning brændte med saa mange andre i den store Brand 1728 og Ge­ neralpostamtet med hele Postvæse­ net maatte foreløbig bo til Leje i nuværende Thotts Palæ paa Kon­ gens Nytorv, indtil det planlagte nye Posthus paa Slotsholmen tæt ved det nye Arkivhus kunde blive færdigt. Men netop her var det, den unge Konge havde store Planer om et nyt Konge­ slot, der vilde kræve Plads; han ønskede overhovedet ikke Byg­ ninger af nogen Art paa denne Del af Slotsholmen, der ene og alene skulde være forbeholdt det vordende Christiansborg.

derne; i Justitsministeriets Departe­ mentchefsværelse: Sejren, Æren og Avind med Athene og Apollo, og endelig i Kommercekollegiets Sal, nu Indenrigsministeriets, en meget vidtløftig Allegori over Guds For­ syn, med mangfoldige Dyder; Stukkaturerne her understreger samtidig meget kraftigt Behage­ lighederne ved Finansernes Flor.

Som Tidens Smag af en Monu­ mentalbygnings Indre krævede en vis bred og tung Pragtudfol­ delse, fordrede den ogsaa udadtil en vel gennemarbejdet Fagade- Komposition. Heller ikke her svig­ tede Bygmesteren Tidens Idealer. Den mere beskedne dekorative Stil, man fra først af havde tænkt anvendt, blev opgivet, og Ernst endte med at gennemføre en Fagadeordning, der minder overordentlig om Frederiksberg Slots, som den netop dengang var bleven efter nylig sted funden Ombygning. Det er atter Paavirkningen fra romersk Paladsarkitektur, der gør sig gældende — rolig vandret Inddeling, hvor det dekora­ tive i Fagadeholdningen hovedsagelig besørges af de frontonprydede Vinduer. Efter Kongens

Man udsaa da til Postadministra­ tionen en Gaard bag Kancellibyg­ ningen i „Gaden bag Børsen“ og dermed var indledet en Udvikling, der til Slut skulde føre til, at de flest mulige Administrationskontorer blev sam­ lede i Slotsholmsgade. Tanken var i og for sig baade nærliggende og praktisk, idet Kon­ torerne her vilde komme til at ligge overordentlig bekvemt for Kancelli- og Arkivbygningen. Man maa kun beklage, at der som Følge af Princip­ pet, kun at benytte ældre, forhaandenværende Ejendomme, ikke blev Lejlighed til at skabe nye arkitektoniske Udtryk for Statens øverste Styrelses forskellige Organer.

K ong Frederik IV, som opførte K ancellibygningen 1716—21.

udtrykkelige Ønske blev en oprindelig paatænkt flad Trekant- fronton midt over Hovedfagaden erstattet af en lovlig stor — senere af Thura kritiseret — halvrund Fronton med Frederik IV’s Byste anbragt midt imellem alle Kri­

Den Bygning, hvori Christian YI fik anbragt General­ postamtet tilligemed „de ridende og agende Po­ ster“, havde tidligere tilhørt hans Stifmoder, Dronning Anna Sofie Reventlow, og er den

gens og Fredens Attributter. Dette store Bil­ ledhuggerarbejde er et Værk af Sturmberg. Andet Billed- og Stenhuggerarbejde paa Bygningen skyldes Didrich Gerchen.

anden i Rækken Syd for Kancellibygnin­ gen. Selve Bygningen var opførte. 1696 af islandsk Købmand Knud Pedersen Storm. Efter hans Død var Ejen­ dommen kommen til Toldinspektør

Da Ernst endelig kunde aflevere Bygningen — efter mangfoldige Gen­ vordigheder — kunde han være sit Arbejde bekendt. Noget Mester­ værk er den ikke, men hører den Dag i Dag til de Bygninger, der præger København — et helt igennem gedigent Arbejde. Vistnok i August Maaned 1721 er Kancellibygningen bleven ta ­ get i Brug.

J. M. Leer, og her boede — maa- ske fra 1709 — Frederik IV’s da­ værende Elskerinde, Frk. Schinde- len, Grevinde af Frederiksholm, idet Kongen maa formodes fra dette Aar at have været den egentlige Ejer. Al Verden talte om, at der fra Slottet, gennem Løngangen og videre gennem Provianthuset var en bekvem uset Forbindelse med Grevindens Gaard. Da hun fik Løbepas, flyt­ tede Anna Sofie Reventlow, Fyrst­ inde af Slesvig, ind under sin For­ gængerindes Tag, og da hun senere som Dronning drog ind paa selve Slottet til Glans og Herlighed, beholdt hun Ejendommen, indtil hun ved sin høje Gemals Død mistede d en—-som saa meget andet. Men forinden var denne, vel nok den dengang mest omtalte Ejendom i København, ud­ videt med den hele Grund ud mod Kancellibygningen som Frederik IV havde arvet efter sin Moder, Dron­ ning Charlotte Amalie. Postadministrationen holdt til i den S to rm sk e

Imidlertid havde man 1715 taget fat paa Arbejdet paa den n y e A r k iv b y g n in g , der via Provianthuset skulde forbindes med Kancellibygningen. Men her blev de oprindelige Planer slet ikke fulgt. Alskens Uheld, endog en Ildebrand, sinkede Arbejdet og greb ændrende ind i dets Gang. Den fire Fag brede og tre Stokværk høje Bygning fik ikke i sit Ydre nogen monu­ mental Karakter og gemmer sig beskedent ind mellem Provianthus og Biblioteksbygning. Til helt op mod den allersidste Tid opførtes ingen selvstændig Nybygning for Centraladministrationen. Det Posthus, Frederik IV 1730 vilde have paabegyndt paa Slotsholmen, blev aldrig til Virkelighed. Man

Anna Sophie R eventlow F yrstinde af Slesvig, senere F r. IV ’s D ronning

klarede sig i henimod 200 Aar ved Erhvervelsen af andre for­ haandenværende Bygninger, der ved Om- og Tilbygninger blev gjort skikkede til Brug for Administrationen.

Gaard, ligetil den 1780 flyttedes til den saakaldte Marskalgaard paa Købmagergade, hvor den endnu er til Huse. Da Postvæsenet flyttede til Købmagergade, rykkede andre Regeringskontorer ind

450