S_FørOgNu_Supplement2

sin egen Arkitekt, eller i hvert Fald kun arbejde med Folk, om hvem han vidste, at han vilde faa det sidste Ord. Han knyttede til sig en ikke-akademisk Arkitekt, Ludvig Andersen, og en Bygmester T. Lange, der i Praksis realiserede hans Planer, navn­ lig med Fagadens Gennembrydning. Denne var aldrig noget arkitektonisk Mesterværk: men — som Figura udviser — nu blev den helt slem at skue med sin lange Række Yinduer, hvoraf hvert andet fik en Indfatning og Fronton af Cement, hvert andet

tede hovedkuls ned ad Trapperne og kom ikke mere i Geheime- arkivet i Wegeners Dage“. Da A. D. J ø r g e n se n i 1882 blev Wegeners Efterfølger, kom der et friskere Pust indenfor det gamle Arkivs Mure. Rigtignok var det smaat bevendt med Pladsen, men det lykkedes dog Jørgensen at faa indrettet en mere menneskelig Arbejdssal paa første Sal, ligesom den ny administrative Ordning med Rigsarkivets Opret­ telse skyldtes hans Initiativ.

C onferensraad W egener. G eheim earkivar 1848—1882.

A. D. Jørgen sen .

V. A. Secher.

R igsarkiv ar 1882—1897.

R igsarkivar 1903—191C.

ikke. Med Rette rej­ ste dette Makværk en Storm af Uvilje, ikke blot hos Slots­ arkitekten, men hos en Række af vore ypperste Arkitekter, der tog stærkt til Orde mod denne Vandalisme. Men Secher blev dem ikke Svar skyldig. I en underlig bru­ tal affattet Pjece („Rigsarkivet og Ar­ kitekterne“) røbede han en næsten trod­ sig Ligegyldighed for en Bygnings Ydre: hans Hoved­ argument var, at en Bygning skal bygges indefra, det Ydre v a r li g e g y ld ig t . Og han undsaa sig ikke for at gaa aggresivt

Under V. A. S e ­ ch ers Ledelse blev Rigsarkivet Arvta­ ger til det kongelige Biblioteks Bygning og indvandt derved en haardt tiltrængt Plads. Den gamle store Pragtsal blev nu omdannet til Ma­ gasiner efter mo­ derne System, idet dog dens østlige Del blev omformet til en ret hyggelig Ar­ bejdssal og en For­ stue, der kunde tje­ ne som Udstillings­ lokale for nogle af de mærkeligste Ar- kivalia. Samtidig med Gennembryd- ningen af underste Etage blev Indgan­ gen, fra den gamle Krog op mod For­

L. R. L aursen. R igsarkivar 1924 .

Kr. E rslev. R igsarkivar 1916—1924.

bindelsesbygningen til Slottet, forlagt til højre Side af Porten til Proviantgaarden. For saa vidt var alt godt og vel, selv om man med et Suk maatte se det kgl. Bibliotheks gamle og skønne Sal forvandles til et Magazin for Arkivalierne. Men Secher gik videre i sin Reformiver end det vist havde været nødvendigt. Han, der var en meget selvraadig Karakter, og i hvis Væsen det laa at rage uklar med mange Mennesker, havde egenmægtig sat sig for endnu flere Reformer. Han omkalfatrede ogsaa det gamle Bibliotheks Ydre ved at bryde Hul i Murene og sætte det dob­ belte Antal Vindusfag ind i Fagaden. Dette skete antagelig for at skaffe bedre Lysforhold; men den, der har arbejdet aarevis i den store Sal, der jo havde Vinduer baade til Kavalergaarden og til Tøjhusgaarden, tør hævde, at dette var ikke nogen Nød­ vendighed. Men Secher var som sagt selvraadig, han vilde være

til Værks mod det ny kongelige Bibliotheks Bygmester Professor Hans Holm, og ligefrem haane denne for de Skønhedsværdier, han havde skabt i den nyeBygningsYdre og Interiører, og tillagdeBibliothekets Personale enUvilje, som dette (enkelte Mangler ved Bygningen, som den altfor rigelige Lufttilførsel, fraregnet) aldeles ikke nærede. Den liden Sympati, som der forud hos mange fandtes for Rigsarkivaren, forskertsede han yderligere ved dette Overgreb. At den gamle Bibliotheksbygning nu præsen­ terer sig som en uskøn Pendant til den nye, er i første Række hans Værk. Men heldigvis gør Forbindelsesleddet — det skønne Haveanlæg — sit til at dæmpe Modsætningerne.

480