S_FørOgNu_Supplement2

Thiset har i sine Erindringer givet et Billede fra 1870erne, da han som ung Forsker har studeret Adelshistorie — det var i Conferensraad W e g e n e r s Tid („den brave“) —, der er ubetaleligt i sin Impressionisme. Et enkelt Brudstykke, der omhandler Loka­ liteterne, bør citeres: „Fra Rigsarkivets moderne Læsesal kan man vanskeligt danne sig et Billed af Geheimearkivets Læsesal for 40 Aar siden. Den­ gang var Læsesalen eller „Contoiret“, som dets officielle og mere correcte Betegnelse var, paa Bygningens 2den Sal. Ad den charak- teristiske Trappegang kom man gennem en lav og smal Dør ind i et ved Trægitter fra en Arkivhvælving afskildret lille Rum, der tjente dels til Forværelse for Contoiret dels til Garderobe og Toiletterum. Til den Ende var der paa Træskillerummet anbragt 5,

sen sættes sædvanlig til 1848). Desuden Højesterets, det kgl. The- aters, Nationalbankens og private Arkivalia. Dette var en gennemgribende administrativ Foranstaltning og Omlægning af Statens Arkivsager; men rent lokalt set skete — indtil det kgl. Bibliotheks Flytning — ingen Forandring, idet den historiske Afdeling blev ved at være til Huse, hvor den havde sin Plads siden Anno 1700. Før dette Tidspunkt havde Statens Arkivalia (Haandfæstninger, Skøder, Traktater m. m.) haft deres Plads paa forskellige af de kongelige Slotte — snart Vordingborgs, snart Kallundborgs, indtil de under Frederik III 1665 samledes i en Hvælving paa det gamle Kjøbenhavns Slot. Henimod 16-Hundredtallets Udgang var den imponerende „røde Bygning“ bleven færdig paa Hjørnet af den nuv. Slotholmsgade og

Slotspladsen. Dens fornemste Bestilling var at give Plads til Centraladministrationen, og da særlig „Rentekammeret“. I Mel­ lemrummet mellem denne og det kgl. Bibliotek blev i 1700 den ikke store, men massive Murstensbygning opført, der fik Navn af d et k gl. G e h e im e a r k iv . Mod Syd blev den sammenbygget med Christian IV’s Provianthus, mod Nord stødte den op til Løngangen, hvorved Facaden ligesom blev overskaaret. Nogen smuk og impo­ sant Bygning blev det ikke, uden nogen arkitektonisk Forsiring rejste den sig i tre Stokværk, men solidt var den bygget med Hvælvinger, der skulde tjene dens Formaal: at give brandsikkert Rum for Statens Arkiver. Først i 1860 fik den en Udvidelse ved at den nærmest liggende Del af Provianthuset med Christian IV’s Hvælvinger inddroges. Man kunde kalde det en Lærdommens Enklave, et claustrum, hvorhen kun de faa og stille Forskere tyede, som endda maatte have Adgangstilladelse ; thi ikke enhver kunde frit gaa ud og ind i Geheimearkivet. Der fandtes i 2det Stokværk kun et Contoir eller „Læsesal“, hvor Arkivets Personale sad beskæftiget med sit Arbejde og maatte enes om Pladsen med de faa Gæster. Det hele Interiør havde ikke blot en historisk Duft, men næsten et forhistorisk Snit; det var som om Tiden her stod stille. Afd. Arkivsekretær

siger og skriver fem Knager, og ved Døren ind til Contoiret stod en meget gammel, tarvelig Servante. Medens Knagerne var tilgænge­ lige for os alle, saavel for de Besøgende som for Arkivets Perso­ nale, saa gjaldt det samme ikke Servanten. Jeg mindes ialtfald aldrig, at andre end Arkivets høje Chef betjente sig af den, hvad enten det nu skyldtes den for Arkivet gældende Subordination og Respect, eller simpelt hen den Omstændighed, at Døren til Læse­ salen altid stod aaben, hindrede andre i at benytte den. Vist er det, at denne Omstændighed ikke i fjerneste Maade anfægtede Chefen. Det skete, at en ung Dame [Frøken Thyra Sehested] havde faaet Tilladelse til i Arkivet at anstille Studier, et hidtil i Geheimearkivets Annaler ganske ukendt T ilfæ lde; men alle Forsøg paa i den Anledning at faa Servanten henflyttet til en mindre iøjnefaldende Plads strandede ganske. „Vil Frøken S. arbejde her i Arkivet, maa hun tage Forholdene som de ere, vi kan ikke lave Geheimearkivet om for hendes Skyld“. De let forudseelige Følger udeblev ikke. En Dag kom Frøkenen op ad Trappen just som Geheimearkivaren stod ved den aabne Servantedør. Han kla­ rede Situationens Vanskelighed med overlegen Ro: „Lad Dem ikke genere, lille Frøken, vær saa god — jeg er straks færdig!“ Men Frøken S. bevarede ikke en tilsvarende Sindsligevægt. Hun flyg- 434