S_FørOgNu_Supplement2

Det gamle kgl. Bibliothek (nuværende Rigsarkiv) og den gamle Kavalergaard.

et tomt Rura til at anbringe den for hvert Aar stadig voksende Bogforøgelse. Men allerede i 1867, da han forhandlede med Mini­ steriet om et Varmeværk, slog han paa, at det inden ret længe vilde være nødvendigt at skaffe det kgl. Bibliothek en ny Bygning. Ministeriet afviste forfærdet Tanken.

bygning tilGeværfabrikation — lige foran den massive gamle Bageribygning, som blev staaende fordi det vilde være for kost­ bart at nedrive den — fremdeles en Smedie, en Række

Arbejdsskure, et Haveanlæg for Artillerigeneralen m. m. Det hele saa usymmetrisk og skønheds­ forladt som tænkes kunde. At Hverdagens Krav kunde forenes med Skønhedens havde m an i hin Tids Byggeperiode liden For- staaelse af. Overalt gabede de smud- siggraa Mursten frem. Alligevel

Just paa dette Tidspunkt var Bibliothe- kets Omgivelser bagud begyndt at skifte Karakter. Pladsen mellem lange Tøj­ hus og Proviantgaarden havde fra Christian IV’s Tid været optaget af et Bassin, der paa den søndre Side afgrænsedes af den massive saa-

skulde denne Tøjhusplads komme til at spille en vigtig Rolle i Bib­ liothekets Historie. Men der var endnu lang Vej frem.

kaldte „Bageribygning“, en Slags Pendant til Kongens gamle Bryg­ hus paa Hjørnet af Havnen og Frederiksholms Kanal, men hvis underste Hvælvinger gav Plads for Kongens Galeier. Det er denne Bygning, paa hvis Fundament det nye kgl. Bibliotheks Læsesal hviler, medens de gamle Hvæl­ vinger, hvor Baadene haledøs ind om Vinteren og hvor man endnu ser Krogene, hvormed de blev trukne tilvejrs, er Hovedbestanddelene af Avismagazinet. Dette Bassin, hvortil en Kanal førte ind fra Havnen (over nuværende Christiansgades Grund), havde det praktiske Formaal, at Smaafartøjer kunde sejle herind og indtage dels Proviant og dels Ammunition og Udrustning til Orlogs- mændene, henholdsvis fra Proviantgaardens og Tøj­ husets Magaziner. Endnu i 1864 lagde Smaafartøjer Kultusminister I til lige uden for Bibliothekets Mure. Det var en Se Teksten ejendommelig og malerisk Enklave i det gamle Kjø- benhavn. Man kaldte det „Venedig“. — Den nye Hærlov til- I kastede dette Bassin, og paa dets Terræn opførtes en Værksteds- I

Der gik nu nogle Aar; men i Bibliothekets Aarsberetningl875 slog Bruun atter kraftigt til Lyd for en ny Bygning, og i 1877 fore­ slog da den videnskabeligt ud­ dannede Kultusminister F isc h e r at udarbejde en Plan, livad og- saa snart skete. En Kommission blev i 1879 nedsat til Overvejelse af forskellige offentlige Bygnings­ foretagender. Bruun fik Sæde i den, og det overdroges Arkitekt H an s J. Holm — Bibliothekets senere saa vel­ fortjente Bygmester — at arbejde videre paa Planen om en ny Bibliotheksbygning. Kommissionen foretog ogsaa flere Rejser til Udlandet for at bese moderne ny Bibliotheks- bygninger og afgav 24. Sept. 1884 — en hurtig Mand var Hans Holm ikke — sin Betænkning. 10 Dage senere brændte Christiansborg Slot for anden Gang, Bibliotheket havde været i yderste Fare. Og der maatte vist en Kalamitet af dette Omfang

. C. H. Fischer.

Side 419 .

til for at bringe Fart i Sagerne. Saadan plejer det jo at gaa i Danmark. En ny Kommission nedsattes, der bl. a. skulde foreslaa

419