S_FørOgNu_Supplement2

det Store Kongelige Bibliothek — som det nu kaldtes til Forskel fra Kongens Privatbibliothek paa Slottet, som forøvrigt gik op i Flammer ved Slotsbranden i 1794 — erklæret for en offentlig Insti­ tution, til hvilken Adgangen var aaben for alle mod betryggende Sikkerhed. Imidlertid var det i den nærmest følgende Menneske­ alder smaat bevendt med denne Adgang. Udlaan var kun tilgæn­ gelig paa fem af Ugens Dage, og endda skulde Bøgerne, som rekvire­

Som han havde lukket sig ind og fra Kabinettet traadte ind i den store Sal, saa han i Maanestraalerne, der spillede ind paa Marmorgulvet og kastede Reolernes Skygger frem for sig, en pelsklædt Skikkelse forsvinde bag en Reol. Moldenhawer fulgte efter den, Skikkelsen retirerede — Overbibliothekaren raabte den an og bød den at staa — stadig forsvandt den bag en ny Reol, helt ned til Salens Ende. Endelig stod han foran det lodne Dyr

redes, bestilles Dagen forud. Og den „Læse­ sal“, som etableredes ved at inddrage et Stykke af en af Kunst­ kammerets Sale, som laa den ny Tilbygning nærmest, var kun et lille Rum, tilgænge­ ligt for en halv Snes Mennesker, og kun to Timer om Dagen fra 11 — 1 . Det var dette Nabo­ skab, som kostede os Guldhornenes Til­ intetgørelse. En ung Guldsmed Heyden- reich havde forelsket sig i Guldhornene — h a nm a a tte eje dem. Og for lettere at naa sit Maal spillede han den ivrige Studeren­ des Rolle, indfandt sig daglig paa Læse­ stuen og snakkede saa godt for den gamle Fyrbøder og Opsynsmand, at han fik Lov at indfinde sig en Time før, me­ dens den Gamle tul­ lede omkring og

eller hvad det var — og genkendte til sin Overraskelse sin egen gamle Bibliotheks- sekretær E c k a r d t, en Særling og Bog­ orm, der undertiden ikke havde Lyst at gaa til sit ensomme Hjem om Aftenen, men foretrak at over­ natte i Bibliotheket i Bjørneskindspels og laadden Hue. Det blev ogsaa Thieles Fortjeneste at give Kunstkam­ meret paa 2den Sal Dødsstødet. Det var nu helt fuldtproppet af alskens gammel Ragelse, godt og værdiløst mellem hinanden —et Pragt­ stykke var den ud­ stoppede hvide Hest, der havde konkurre­ ret med en kongelig Løber! Sent og tid­ ligt ytrede Thiele, at det kgl. Kunstkam­ mer burde opløses, revideres, og hvad der duede anbringes i særlige Museer, Hans Ord fandt Gen­ lyd paa højere Ste­ der. 1 1827 skete Ud­ flytningen, og næste Aar kunde Bibliothe­ ket tage hele Byg­ ningens anden Etage i Brug. Læsestuen fik nu den Skikkelse, som den bevarede til Flytningen i 1906, og Resten af Lokalerne blev taget i Brug af den danske Afdeling og af Haandskrif- terne. Men en Menneske­ alder senere kneb det igen med Plads. En Optælling i 1862 viste, at Bibliotheket

gjorde i Stand. En Dag lagde Fyrbøde­ ren Nøgleknippet fra sig paa Bordet, mens han syslede andet­ steds — og paa dette Øjeblik havde Hey- denreich luret. Det var ham et Øjebliks Sag at tage Voxaf- støbning af de Nøg­ ler, der kunde lukke ham ind i Bibliothe- ket og Læsestuen —- og derfra videre ind i Kunstkammeret. En mørk November-Nat i 1802 lykkedes det ham at slippe ube­ mærket forbi Skild- vagten ved Indgan­ gen til Bibliotheket, lukke sig ind, røve den uvurderlige Skat og med Guldhornene i sine Arme atter at slippe ud. — Der var en vis mystisk Atmosfære over det gamle Bibliothek. Den unge T h ie le , der var Copist ved Udlaanet, fortæller i sine E r in d r in g e r , hvordan der gik Frasagn om at det spøgede i den store Sal. Skildvagterne nede i Artillerigaarden havde set Skik­ kelser bevæge sig heroppe ved Midnatstide. Forklaringen paa dette Spøgeri kom omsider. En Aften havde Overbibliothekar M o ld e n h aw e r været i Selskab hos Grosserer Tutein. Man var kommen op at disputere, og Moldenhawer, der næsten kendte Bibliotheket i Blinde, besluttede da i den maanelyse silde Aften at hente en Bog fra Bibliotheket for at gøre Ende paa Striden.

Stukloft fra Fr. lll’s Tid i K ontoret i gam le kgl. Bibliothek.

havde naaet den halve Million Bind (man kan regne, at Tallet nu er fordoblet, saa at det kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn er Nor­ dens største og første). Endelig var da Tidspunktet kommet, til at den sidste uvedkommende Gæst maatte forlade Huset. Hvait Fællesskab var der desuden mellem Kanoner og Bøger? Hele Stueetagen blev nu rømmet for Artilleriinventar, og Rummene indrømmet til Bibliothekets Udvidelse ved Opstilling af overmaade høje Reoler, hvor Stigen næsten altid maatte benyttes. At frem­ tage en Bog fra de øverste Hylder i det temmelig mørke Rum, hvor kunstigt Lys ligesaa lidt fandtes som i de andre Lokaler, var næsten livsfarligt. Rummene her i Stueetagen var saa vist ikke ideelle. Bøgerne blev skimlede og fugtige.

417