S_FørOgNu_Supplement2

K onstruktion af B ibliothekssalen paa Frederik Ill’s Tid.

Adgangen var en solid Egetræs-Vindeltrappe, der har været slidt af mere end to Aarhundreders Generationers Fodtrin. Den førte ind til et mindre Kabinet, lige til Flytningen Bibliothekets Hovedkontor, Udlaansværelse m. m., ligesom der paa den anden

saa bestemt til at være mere end et Bibliothek. Den var indviet til M ars, L ex & Ars 0 : til Krigen, Literaturen og Kunsten. Dens Stueetage overlodes til Tøjhuset, og i Hvælvingerne depo­ neredes i henved 200 Aar en Samling af det svære Skyts. Paa

Side af Salen fandtes et tilsvarende Kabi­ net. I dette blev Griffenfeldt, den første Bibliothekar, efter Traditionen fængslet og ad Løngangen ført ud til Kanalen, hvor den Baad ventede, der bragte Fangen til Kastellet. Paa anden Sal anbragtes Kongens „Kunst­ kammer“, der var en righoldig, men ganske umethodisk og usystematisk Samling af alt hvad man dengang ansaa for „Rariteter“— ligefra Forsteninger, udstoppede Dyr til Malerier og Oldsager. Her paa Kunstkam­ meret opbevaredes ogsaa de berømte Guld­ horn til 1802, da de fandt deres Skæbne, blev stjaalne og omsmeltede. Et Bibliothek kan vokse stærkt. Allerede Frederik III havde erhvervet flere Adels- mænds Bibliotheker, og i det følgende Aar- hundrede kommer den mægtige Tilvækst først fra Otto Thotts enestaaende Biblio­ thek og Haandskriftsamlinger, dernæst ved Erhvervelsen af Suhms endnu større Bog­ samling, af Hjelmstjernes udmærkede Col­ lection af gammeldansk Literatur, og af Adam Müllers kostbare Kobberstiksamling, „Pinakotheket“ i 24 kæmpemæssige Læder­ bind. Alt dette krævede endnu mere Plads

første Sal laa den store Bibliotliekssal med Lys fra begge Sider. En prægtig Sal med sine 125 Alens Længde og 18 Alens Bredde; kun Højden, halvtiende Alen, var ikke i Proportion med de øvrige Dimensioner. Langs hele Salen et omløbende Galleri baaret af 66 hvidmalede Søjler med for­ gyldte Kapitæler. Gulvet lagt med sorte og hvide Marmorfliser. Ellers alt, Reoler og Inventar, i Hvidt og Guld. Den Slags Pragtsale til Bibliotheker var ikke ualmin­ delige i Udlandet. Stilen var nærmest ita­ liensk Renæssance — Frederik III har bragt Forbilleder med fra sine Udenlandsrejser. Et dejligt Skue at træde ind i denne Sal, helst dengang hele Gulvet har været frit og Bøgerne kun anbragt i de faste Væg- reoler. Efterhaanden som Bibliotheket vok­ sede og Reoler maatte placeres paa Gulvet for at skaffe Plads, saaledes at kun en Midtergang holdtes aaben, forviskedes den perspektiviske Virkning. Men hvor var her alligevel skønt og morgenfrisk, naar Solens Straaler spillede paa alt det Hvide og Forgyldte — et imponerende Skue! Men til Gengæld kunde Vintermørket ruge stærkt

J. M. Se Tekst

end den store Sal kunde yde, og saa blev i Slutningen af Atten- hundred-Tallet Løngangen, der forbandt Bibliotheket med Tøj­ huset nedrevet, og en Tilbygning opført af Arkitekt Zuber, ganske i Tilknytning til Bibliothekets Sal; herved vandt man to gode og rummelige Sale, i første og anden Etage. Ogsaa de forsynedes med Gallerier, og uberørte af Rigsarkivets Ombygninger er de,

paa Gallerierne i den iskolde Sal. Men endnu engang, da ved Flytningen i 1906 alle Bøger og Reoler var fjærnede, kom den stolte gamle Sal til- sin Ret. Maleren Erick Struckmann har for­ eviget dette korte Intermezzo, inden den omdannedes til moderne Jernmagaziner i det nuværende Rigsarkiv, som blev Bibliothekets Arvtager.

415