S_FørOgNu_Supplement2

til Opgave at sørge for de militære Bygningers Inventar m. m. Alle disse Genstande, som naturligvis ikke kunde faa en museums­ mæssig Pasning paa Depotet, blev i 1922 afleveret til den histo­ riske Vaabensamling. Hvad der straks falder i Øjnene her er en Genstand, der flygtigt set minder om en Ligkiste med Vinduer i Laaget (se Billedet Side 406 nederst). Det er imidlertid en Sygebaare fra Aalborg (?) Garnisons­ sygehus fra 1800’ernes Begyndelse. I en saadan „aaben Begravelse“ blev den stakkels syge lagt ned, og det virker tragikomisk at se den Luftaabning i Laagets Side, hvorigennem han kunde stikke Haanden ud og vinke et haabløst Farvel til de „efterladte“. Endnu under Koleraepidemien 1853 anvendtes saadanne Baarer, og hvad de har betydet under de Forbold, kan nok faa os til at gyse. Længere henne staar en rødmalet Sprøjte fra Hals’

paa Tøjhuset ophævedes vel for Vaabnenes Vedkommende, da den historiske Vaabensamling dannedes, men fortsattes ned gennem Tiden for alle de Genstande, der ved Tøjhusets Foranstaltning — og ogsaa ofte Forarbejdning — fremskaffedes til Brug i Hæren, og suppleredes med de Indkøb, man i Udlandet foretog af lig­ nende Genstande. Paa denne Maade tilvejebragtes en Samling, som bl. a. rummer interessante Typer paa Sadler og Seletøj (se Billedet Side 405 øverst), ligesom Baarematerialet til Transport af saarede paa Hesteryg er ret righoldigt. Men Prøvekamret indeholder ogsaa andet! Morsomt er det saa- ledes gennem dens Beholdninger at følge saa ringe en Ting som Feltflaskens Udvikling fra 1700’ernes Midte til vore Dage. Den optræder først i Kobber og er saa rummelig, at den

Skanse 1805, der med sit Pumpeapparat straks fremmaner os hele den Tids sørgmuntre Brande, som de, der har levet deres Barndom i de mindre Provinsbyer end­ nu har klare Erindringer om. (Bille­ det Side 406 øverst).

ogsaa kan bruges som Kogekar. Derefter bliver den af Træ, nærmest i Medaillonform, for derefter at tage Skikkelse af de gammel­

dags Smørkærner en miniatur. Endel bliver den Flaske (af Glas) men i en stor plump Form, der efterhaanden gøres mindre, men dog stadig er for tung og klodset — indtil den optræder i moderne Skikkelse af Aluminium med Overtræk af Filt. Med alle de Mellem­ former, der findes, er denne enkelte Genstand alene et Studium værd. Men Prøvekamret har mange andre interessante Ting. Se, der paa Væggen hænger Tommeskruer, der har været brugt i de mi­ litære „pinlige“ Forhør, og som maaske har bragt mangen arm Synder til at tilstaa adskilligt mere, end han egentlig havde paa sin Samvittighed. Og ved Siden af hænger Krum- slutningsjernene, hvori han tilbragte de onde Timer, til hvert Ledemod blev ømt. og smertende. Se paa det Stativ der en Sam­

Indtrykket er broget i dette Rum. Paa en Hylde staar Feltalter­ kalke i Tin og Sølv, som har været anvendt i den store nordiske Krig 1700—21. En stor Samling militære Sig­ neter og Stempler viser

smuk Stempelskæring og rummer vægtige Bidrag til Afdelingernes Historie.

Fra de gamle Kaserner findes, dels i Modeller, dels i virkelig Skikkelse en Del Inventar, der paa en interessant Maade vi­ ser i hvilke ofte uhyre primitive Omgivelser vore Jenser har levet. Der er Madskabe og spartanske Træsenge, der er Natstole og Natpotter i Tin, der har været anvendt paa Frederik VPs Garnisonssygehus, og der er Vagtstuernes haarde tredelte Stole med Øreklapper af Træ. Til Slut skal nævnes I n g e n iø r ­ tr o p p e r n e s h is t o r is k e S am lin g , som i Øjeblikket rummes i nogle Træ­ barakker i Ryvangen. Den ønskes meget gerne afgivet til den historiske Vaabensam­ ling, der imidlertid ikke foreløbig har Plads til at modtage den. Af alle disse Samlinger er kun den historiske Vaa­ bensamling tilgængelig for Publikum i sin meget lidt

ling Lygter! De er militære, men de fortæller ogsaa, hvorledes Lyg­ terne i det daglige „civile“ Liv har set ud, naar deres Bærere vandrede gennem Københavns mørke Gader og søgte at undgaa de dybe Rendestene og de højeste af de knudrede Brosten. En har gennembrudte Metalsider, en anden har Hornruder og en tredie har Ruder af det brune, toppede Flaskebundeglas.

Frederik VII.

Man er i de senere Aar kommet i Tanker om, at vore Haand- værk uddør, og at man maa sørge for at bevare Værktøjet fra Ødelæggelse og Forglemmelse. Se blot i denne Samling, hvilke Former Spader, Save og Økser har haft. Eller luk Kisten her op og find frem alle de gamle File, Bor og Hamre, som den gamle Bøssemager anvendte. En Gang i Tiden skulde der gerne kunne opstilles et Bøssemagerværksted med Esse, Ambolt og Værktøj i en saadan Stand, at Bøssemageren af Aar 1800 kunde tage fat med det samme, om han stod op af Graven og fik Lyst til at vise os den elegante Kunst, som nu desværre er død, men hvis Resultater nede i Rustkammersalen træder os saa levende og rigt for Øje. Gik jeg i Krogene her og søgte frem hver støvet Genstand, som dog fortæller sin Part af vore Forfædres Liv og Virke, blev jeg aldrig færdig. Jeg vender mig til et nyt Rum paa disse mægtige Lofter, som næsten tager Vejret fra de faa priviligerede, der kommer herop. Herinde staar In v e n ta r i ed e p o t et s h is t o r is k e S am lin g . I enhver Virksomhed faar en Række Genstande efterhaanden hi­ storisk Værdi. Saaledes er det naturligvis ogsaa gaaet med den militære Institution under Forplejningskorpset, der specielt har

overskuelige Opstilling. Man kan imidlertid blot gennem denne Omtale let gøre sig et Begreb om, hvilket Armémuseum, der kan skabes, naar alle disse Samlinger sammenarbejdes. Takket være den Forstaaelse, der nu findes hos de ledende Myndigheder, hører dette forhaabentlig den nærmeste Fremtid til. Planerne for denne Fremtid er i den Grad gennemarbejdet af Kap­ tajn Stockel, at saa godt som hver Genstand kan føres direkte fra sin nuværende Plads i den gamle Opstilling (eller i Depot og Magasin) hen paa sin fremtidige Plads. De gaar i Hovedsagen ud paa følgende: I det hvælvede Underrum opstilles alt Artillerimateriel i krono­ logisk Orden fra de ældste Kanoner til Nutidens, idet saa meget som muligt bringes under Tag. Hvad der ikke paa nogen mulig Maade kan anbringes i Hvælvingerne bliver liggende paa Strøer i lange Tøjhusgaard. I den kronologiske Opstilling er der skelnet mellem Kanoner brugt af den danske Hær, Kanoner brugt i den danske Flaade, Prøvepjecer og udenlandske Pjecer. Mellem Under­ rummets svære Piller er det Meningen at opstille Modelsamlingen i Montrer, der gør den let overskuelig, og paa en saadan Maade, at man her for Størsteparten faar udfyldt de Huller og Mangler, som findes blandt det virkelige Skyts. Under Montrerne anbringes I Hylder til Ammunitionen.

408