S_FørOgNu_Supplement2

Den historisk e V aabensam ling. Haandvaaben fra Frederik ll l’s og Christian V’s Tid. I Baggrunden Fr. III’s o g til højre Chr. V’s Buste.

At Blom virkelig forstod at vurdere ikke blot Samlingens store Værdi men ogsaa Arten af det Arbejde, der skulde udføres for at føre den frem i en forsvarlig, videnskabeligt underbygget

ikke var „fin“ nok. — Ved denne summariske Restaurering fjer­ nedes mange af de Spor, som en moderne Forsker havde haft at holde sig til ved den videnskabelige Undersøgelse afVaabnets

Stand, derom vidner hans Af­ handling i Historisk Tidsskrift for 1888 tilstrækkeligt. Dels fordømmer han heri, hvad der var sket i 1870—74, som en „forandret Opstilling, ikke en for­ bedret Ordning“. Og han under­ streger dette yderligere ved at betegne den som værende skabt af Hensyn til Publikums lidet kritiske Øjne mere end til en overskuelig og systematisk Ord­ ning. Desuden udtaler han sin Harme over, at man samtidig tillod sig at „restaurere“ en Del af de gamle Vaaben paa en gan­ ske utilbørlig og ukritisk Maade. Heri ligger vel nok den største Synd, der er begaaet mod Sam­ lingen gennem Tiderne. Saa godt som alle Vaabnene bragtes efter- haanden over paa Geværfabriken, hvor de gennemgik en haard- hændet Renselsesproces for at kunne udstilles i saa smuk og blank Tilstand som muligt. Vaab­ nene demonteredes ganske hen­ synsløst for at kunne renses til Bunds, og Mangler erstattedes uden Hensyntagen til det oprin­ delige. Det skal saaledes anføres, at Grebene paa de fleste Renais- sancekaarder er blevet forsynet med en ny Bevikling med Metal- traad, da den gamle sandsynligvis

Karakter og ved den yderst van­ skelige Datering af de enkelte Stykker. Desuden forsvandt ved Afslibning mange Mærker oglnd- skriptioner, og da „Strampuds­ ningen“ haandhævdedes gennem hele Aarhundredets Slutning, saa at Samlingen den Dag i Dag straaler af Blankhed, er efter- haanden mere og mere gaaet tabt af det oprindelige. Ogsaa om Fremtidens Arbejder udtalte Blom sig i denne Afhand­ ling, lidet anende at han selv skulde komme til at udføre en Del af dem. At Overblikket i sidste Øjeblik svigtede ham, og at han saa hovedkulds styrtede sig over Enkelthederne, maa sik­ kert tilskrives hans Alder. Maa- ske har han følt, at han paa den Maade dog kunde naa noget, medens et større anlagt Arbejde rimeligvis vilde smuldre mellem hans Hænder, saa meget mere som han ikke havde nogen Efter­ mand at overgive det til, som han havde paabegyndt. Da han døde, stod man da og­ saa over for det vigtige Spørgs- maal, hvem der kunde paatage sig at føre det videre! Først tre Aar efter henvendte man sig til daværende Premier­ løjtnant i Artilleriet J. F. V. V.

R ustm ester G. C hristensen.

399