S_FørOgNu_Supplement2

ikke burde tænke paa Haandvaabnene alene, men ogsaa maatte sørge for, at Kanonernes Udvikling gennem Tiden blev belyst. Det var Kaptajn i Artilleriet L e o p o ld K eyp er, der rejste Spørgsmaalet, men det vandt ingen Tilslutning. I 1838 var Samlingen endelig ordnet, og under Ledelse af den omtalte Kommission forløb de første Aar. Uden Friktion gik det dog ikke; thi da Kongen den 10. November 1838 bestemte, at Kommissionen skulde bestaa af Overtøjmesteren, Læreren i Vaa- benlære ved den militære Højskole, Tøjhusforvalteren, der skulde føre Samlingens Regnskab, og Rustmesteren, der skulde sørge fol­ dens Vedligeholdelse — men alt under Overhofmarskalk Hauchs Overtilsyn, da protesterede Artilleriet. Skulde Samlingen henlæg­ ges under en fremmed Autoritet, saa bad man om, at Rustkam­ merets Prøvevaaben atter maatte blive udskilt og det partikulære

sig tilbage fra det kommercielle Liv, og man maa blot forbavset notere sig, at han lige til 1841 havde kunnet vedblive at bestyre det fra Faderen arvede Handelshus. Det var et uhyre administrativt Arbejde, han nu befandt sig i; thi det, Thomsen udførte, var ikke en Videreførelse af disse Museer paa den gamle Maade, men det var praktisk talt Skabelsen af helt ny Museer, og tillige besværlige Flytninger af disse Sam­ linger til andre Lokaler. I 1844 overførtes saaledes alle egent­ lige Oldsager i Kunstmuseet til den oldnordiske Samling, der da havde Lokaler paa Christiansborg, og Resten flyttedes faa Aar senere til Dronningens Tværgade, medens Oldnordisk Museum i 1853 flyttedes til sin nuværende Bolig i Prinsens Palæ. Alligevel havde Thomsen nu og da Tid til at tage sig af Vaabensamlingen. For denne Mand, under hvis Hænder Museerne

Værkstedsbygningens Frontesplce.

groede som Blomsterhaver under den kyndige Gartners Haand, maa det have været alt for trist at se, hvorledes den historiske Vaabensamling, der indeholdt saa fortrinlige Spirer til et ene- staaende Museum, vantrivedes af Mangel paa Pasning. At gribe direkte ind, var naturligvis ikke muligt, men allige­ vel fandt han paa Udveje, idet han til Kommissionen indsendte en Række Betragtninger over, hvorledes Samlingen bedst kunde trives. Denne Skrivelse er dateret 1. August 1844 — altsaa midt i hans allertravleste Arbejde med Kunstmuseet! Han indskærpede først og fremmest Kommissionen, at denne Samling — saa vel som alle andre — burde indrettes saaledes, at den planmæssigt forøgedes og forbedredes. Hvis man ikke indrettede sig med dette for Øje, vilde Samlingen i Tidens Løb ganske miste Publikums Interesse, og det vilde senere være uhyre vanskeligt at udfylde de opstaaede Huller! Desværre sagde han ikke samtidig, at en Række Mænd, der i Følge deres Tjeneste­ stilling blev tvunget til at tage sig af en Samling ved Siden af megen anden Gerning, ikke er en historisk Samlings rette Le­ delse. Men han mente det! Som næste Punkt hævdede han, at den historiske Vaabensam­ ling burde have sine egne Midler til baade daglig Administration og til Indkøb. Desuden maatte den kunne yde yngre videnskabe­ ligt uddannede Militære, der arbejdede ved den, et Vederlag 369

Rustkammer flyttet tilbage til Slottet. Hvad man ønskede var, at Samlingen lagdes under Overtøjmesteren og under Kollegiet. Kongen bøjede sig for Ønskerne i denne meget bebrejdende Skrivelse, og Overhofmarskalken traadte „efter eget Ønske“ til­ bage. Den 8. April Aaret efter udsendtes Instruktionen for Kom­ missionen, og Samlingen henlevede sine første Aar paa en ret ubemærket Maade. En Kommission er nu en Gang ikke skikket til at lede et Museum, hvor det daglige Arbejde spiller en saa uhyre Rolle for dets Trivsel. Denne Kommission havde yderligere den store Fejl, at man ikke havde sørget for, at den fik et Medlem, der var i Stand til at varetage Museets Interesser fra Dag til anden, og som kunde paatage sig Studiet af Vaabnene og deres Udviklingshistorie. Det eneste, der var gjort i denne Retning, var, at C. J. Thomsen var blevet anmodet om at være sagkyndigt Medlem af Kommissionen, men det var jo langt fra nok. Desuden havde Thomsen i disse Aar alt for meget andet at varetage, til at han kunde ofre sig for dette specielle Museum, som nok kunde kræve en Mands fulde Arbejdskraft. Ikke alene havde han sit Arbejde med Oldsagsmuseet, men han var i 1832 blevet Inspektør ved Møntkabinettet paa Rosenborg, og den 2. Marts 1839 blev han yderligere Inspektør ved Kunstmuseet og Malerisamlingen. Man forstaar, at han under disse Forhold trak