S_FørOgNu_Supplement2

Gennemser man Rentemesterregnskabernes Poster af Kaardeind- køb, bestyrkes man ogsaa i denne Antagelse. Man faar gennem disse Regnskaber et godt Overblik over Frederik II’s og Chri­ stian IV’s Indkøb til personligt Brug og maa ogsaa regne med, at de efter Tidens Skik har faaet en Del Pragtstykker som Gave. Om en saadan Tilknytning til Kongernes Person, giver Kaar- derne i sig selv ingen Oplysning. Kun fire Kaarder, der har tilhørt Frederik II er forsynet med hans Navnechiffer og Valgsprog (Billedet Side 376). Men forøvrigt er der gennem Tiderne byttet en Del om paa Kaarderne, saaledes at de af dem, om hvem man havde Sikkerhed for, at de havde været baaret af Kongerne person­ ligt, nu er havnet paa Rosenborg, medens adskillige af de andre flere Gange har tilbagelagt Vejen fra den ene Samling til den anden. Men hvorledes Oprindelsen end har været, saa var fra 1766 det partikulære Rustkammer en Kendsgerning som en bevidst formet

Kongens Livtjener, og fra Aaret 1775 er der heldigvis bevaret Protokollen over en Overtagelsesforretning, hvorved Bestyrelsen af Rustkammeret overdroges fra Livtjener, Overjæger Bruhn til Livtjener Thomas Hansen. Dette det ældste kendte Inventar over en dansk Vaabensamling er vel ikke særlig udførligt eller særlig vaabenhistorisk oplysende, men det giver dog mange gode Holde­ punkter for Kendskabet til de ældste Bestanddele af den nuvæ­ rende historiske Vaabensamling. Ved Opførelsen af Christiansborg var det nye Slot blevet sat i direkte Forbindelse med det kongelige Bibliotek ved en muret Løngang, den, der nu danner den vestlige Begrænsning af Rigs- dagsgaarden. Forøvrigt havde det jo ogsaa tidligere været mulig at naa „tørskoet“ fra Slottet over til Tøjhuskomplekset og ind i de enkelte Bygninger her, idet man gennem den østlige Løngang kunde gaa over i Geheimearkivbygningen, og derfra enten ind i

Tøjhuset og Artilleriets Administrationsbygning, ca. 1840, set fra Proviantgaardens Vandport. E fter Tegning a f H etsch.

Proviantgaarden eller ind i Biblioteket. Yderligere kunde man fra Biblioteket gaa over i Tøjhusets Rustkammersal gennem en paa Stolper hvilende tømret Løngang. Navnlig Christian VI, der jo var ret svagelig, skal have benyttet sig heraf til Promenader i den lange Tøjhussal, naar Vejret forhindrede ham i at komme i fri Luft. Den sidst omtalte Løngang var i 1738 saa brøstfældig, at den blev erstattet med en hel ny efter Tegning af General­ bygmester E. D. Hausser (Billedet Side 374). Den gamle havde været tækket med Skifer, medens der til den nye anvendtes glasserede Tagsten, men iøvrigt har der neppe været store Ændringer at foretage i Udseendet. Den var 13 Meter lang og ca. 3,5 Meter bred og bestod af 17 Bindingsværksfag med 4 Vinduer til begge Sider. Tømmerarbejdet udførtes af J. B. Junge, Murerarbejdet af Martin Zumpe, medens Snedkerarbejdet (Panellering, Døre o. 1.) udførtes af D. Schaffer. Som det fremgaar af Tegningen, hvilede Gangen paa et Stolpe­ værk under Midten. Hvorledes denne Løngang var anbragt paa Bibliotekets Gavl, og hvor den mundede ud paa Tøjhusets Side, haves der ingen Underretning om ; men den maa have ligget noget tilbagetrukket fra Bygningernes Frontlinie mod Tøjhusgade. Der kan nemlig ikke være Tvivl om, at der her stod en Mur med en Port; thi dette var lige til 1800’ernes Midte den eneste Adgang til Tøjhus- gaardene, og derfor laa ogsaa Tøjhusets Vagtbygning lige indenfor.

historisk Vaabensamling. I denne indgik ogsaa „Karusseltøjet“, der hidtil havde været opbevaret i Staldrustkammeret eller G e sc h ir k amm e r e t. Dette Geschirkammer, der eksisterer den Dag i Dag som Led af den kongelige Staldetat (Billedet Side 382), hed oprindelig Staldrustkam­ meret og havde eksisteret som saadant i hvert Fald fra Christian IIFs Tid. Det var knyttet nøje til den „reisige“ Stald og omfattede alt Vognmateriel, Sadler, Seletøjer o. 1. samt alt hvad der brugtes til Karusselridning: Javeliner (korte Spyd), Morianhoveder af Pap til at stikke efter, malede Blikskjolde, Pistoler til at skyde efter Dukker med m. m. Der er al Grund til at antage, at der før Frederik II’s Tid kun har eksisteret eet Rustkammer paa Københavns Slot, og at dette derefter deltes i den Række Rustkamre af forskelligt Ind­ hold, som tidligere er omtalt. Hvornaar Navnet Geschirkammeret er opstaaet som Betegnelse for det særlige Staldrustkammer, kan ikke med Bestemthed afgøres; men i hvert Fald i 1700’ernes Begyndelse betegnedes det endnu kun som Rustkammer og havde da til Huse i en lille Bygning, der laa ud mod Frederiksholms Kanal Nord for den meget lange Staldbygning, der lige til Chri- stiansborgs Opførelse 1732—40 strakte sig langs Tøjhusgades Nordside. Hvor paa Christiansborg det partikulære Rustkammer opbeva­ redes, vides ikke. Det synes at have staaet under Opsigt af Supplement til „Før og N u“. 1926. g g j