S_FørOgNu_Supplement2

Som den vigtigste af disse maa sikkert B lik h u s e t betegnes. Oberst Blom udpeger dette som en parallelt med Tøjhuset liggende Bygning paa 72 Meters Længde og godt 11 Meters Bredde. Det er ganske vist rigtigt, at denne Bygning bar Navnet Blikhuset i 1700’ernes sidste Halvdel; men som allerede tidligere paapeget er Navnet kendt allerede i 1600’ernes Begyndelse, og da eksisterede denne Bygning ikke. Derimod laa der allerede i Christian IV’s Tid Vest for Tøjhuset en Bygning, der gik vinkelret paa dette, og hvis Sydmur var i Flugt med Tøjhusets Sydgavl (se Planerne Side 349 og 350). Denne Bygning er — at dømme efter de bevarede Planer — den ældste Vest for Tøjhuset og er ganske sikkert det oprindelige, tidligere omtalte Blikhus — et Navn, som den forøvrigt fik igen i 1800’ernes Begyndelse, da den nedenfor omtalte Parallelbygning var borte. I 1700’ernes første Aartier opførtes der imidlertid vinkelret paa det gamle Blikhus den lange Bygning, som Oberst Blom omtaler, og som en Tid overtog Navnet, men som paa næsten alle fra 1700’erne eksisterende Planer kaldes Tøj-materiel-hus, og som omkring 1730 kaldes P o n to n h u se t. Dette Navn er ogsaa

af Biblioteksbygningen. Paa Kortplaner fra denne Tid (se Planen Side 359), og forøvrigt ogsaa i Bygningsregnskaberne, betegnes Lange Tøjhus da ogsaa altid som Søtøjhuset. Men Landartilleriet formaaede ikke at klare sig med „Felttøj­ huset“ alene, ogsaa en Del af Proviantgaardens Bageribygning og selve Provianthusets sydligste Kælderrum maatte tages i Brug. I Aarhundredets sidste Halvdel var der rundt omkring Havnen blevet opført en Række mindre Bygninger, som lettest kan ses af Planen Side 359, der gengiver Tøjhuskomplekset ca. 1730, og som efter Frederik VII’s Død fandtes i hans Haandbibliotek. Paa Havnens Nordside var opført to Bygninger i eet Stokværk, (se Billedet Side 360). Den vestligste af disse var ca. 24 Meter lang og var beregnet til Kontorer for Artillerichefen. Som saadan vedblev den at fungere, ogsaa efter at den i 1829 var blevet forøget med et Stokværk og derefter afgav Lokaler for Artilleriets højere Admi­ nistration. Arsenalsretten havde tidligere haft Lokale i Østenden, indtil den ophævedes af Struense, medens Artillerichefen havde haft sit Kontor i Vestenden og ogsaa beboldt det her lige til 1849. Den østligste Bygning var paa 44 Meters Længde og

det, der bedst karaktiserer dets Anvendelse, idet meget tyder paa, at Pontonekvipagen havde til Huse her, lige til den overflyttedes til det tid­ ligere Felttøjhus under Det kgl. Bibliotek, for senere at blive overflyttet til Holsten­ ske Artilleribrigade.

var oprindelig bestemt til Skriverstuer for Artil­ leriets Officianter. Da Pladsmanglen paa Tøj­ huset blev særlig følelig i 17.14 beordredes saavel „Det lille Tøjhus“ som Bryghuset afgivet til Landetaten som Magasiner.

Med „Det lille Tøjhus“ forstod man aabenbart den sidste Bygning; thi paa en Grund-Plan af Eigtved fra 1745 kaldes den „Neue Zeughaus“.

Pladsens øvrige Bygninger var Værk­ steder for Lademagere, Skæftesmede o. 1.; men for disse skabtes der kort før Aa,r 1700 en Afløsning, idet der opførtes en Værkstedsbygning i Tøj- husgaarden for Lavet- og Hjul­

Naar der paa denne Tid tales om Afgivelse af Magasinrum i Bryg­ huset, maa der være tænkt paa en til dette knyttet Bygning; thi selve Bryghuset var jo paa denne Tid bortforpagtet, og yderligere havde Krigsbestyrelsen netop i 1745 lejet dets Lofter af Forpagterne for at bruge dem til Kornmagasiner for Proviantgaarden. Derimod var der i 1700’ernes Begyndelse blevet opført en lang Træbygning ved Stranden Syd for Blikhuset, og denne vides i Aarhundre­ dets Midte at have været fuldtpakket Op­ magasineringssted for Lavetter og Rustvogne. Det omtalte „nye Tøjhus“ ved Havnens Nord­ side blev i 1826 forhøjet med en Etage og blev senere anvendt til Artilleriets Bibliotek og til Kontorer. Langs Havnens Østside var blevet rejst tre Bygninger. Nordligst Laa Proviantforvalterens Hus paa ca. 24 Meters Længde og med grund­ muret Kælder og en Kvist (Se Billedet Side 362).

magerne samt for Smedene og „Korporalsmedene“ (Bøssemagerne). Denne Bygning, der fik den ret anselige Længde af 45 Meter, lag­ des ud mod Havnen, saaledes at Havnemuren maatte nedrives paa Strækningen fra Havneindløbet mod Nord. Bygningen laa med sin Sydgavl i Højde med Tøjhusets, og den var omtrent parallel med denne Bygning. Et Spor af Pladsen for Værkstedsbygnin­ gens Nordgavl haves endnu i Muren, der ad­ skiller Lange Tøjhusgaard fra Bibliotekshaven, idet denne Mur paa Værkstedsbygningens Plads er af nyere Sfen, medens Stykket Nord derfor og ind til Vandporten — hvor Vagtbygningen nu ligger — er af meget gamle og møre Munkesten. Bygningens Opførelse maa sættes til 1690’erne, men i hvert Fald 1692 fandtes den endnu ikke (se Planen Side 350).

Den svenske Arkitekt Nicodemus Tessen den yngre, 1687. (Se Teksten Side 349 f.)

Den var oprindelig kun i eet Stokværk. Sydligere, paa den anden Side af Yandporten, laa Forvalterens Skriverstuer i en Bygning paa 30 Meters Længde og 3'/*.! Meters Murhøjde. Ogsaa denne Bygning havde en Kvist; men i Modsætning til Forvalterens Hus var her kun Murstensgulv. Sydligst laa endelig en Staldbygning paa 22 Meters Længde. Syd for Proviantgaarden, og som det synes bygget lige op til dens Gavl laa en eller flere Grynmøller: en hel Række Huse til baade Møllebrug, Beboelse og Staldplads. Om disses Udseende haves der imidlertid ingen Efterretninger, men de maa have strakt sig hen Syd for Bageribygningen. Adgangen til disse Bygninger har sikkert været gennem en Port i den til Provianthuset stødende Del af Bageribygningen, eller som den stadig kaldtes „det sønderste Hus.“ I Bygningsregnskaberne omtales nemlig her „den mørke Port“. Det sønderste Hus, der ogsaa tidligere er omtalt som G a le j­ b y g n in g e n , og som i det følgende vil blive nævnt B a g e r ib y g ­ n in g en , har maaske i sin oprindeligste Skikkelse udgjort en Del af Tøjhuset og er muligvis det af Christian af Anhalt i 1623 omtalte „andet Tøjhus,“ hvortil han jo ogsaa angiver, at han maatte sejle, nemlig over Havnebassinet. Om Bygningens Udseende faar man bedst et Begreb gennem Reesens Plan fra 1674 (Side 349). Karak­ teristisk er de mange store Porte (6 ?) ud mod Havnen, men holder den tidligere anførte Teori om dens Brug som Galejbyg­ ning Stik, saa var dette i hvert Fald opgivet paa denne Tid, idet Reesens Plan viser en temmelig bred Kaigade ud mod Havnen.

I 1660 var der som omtalt sket en Adskillelse mellem Sø- og Landartilleriet; men for Tøjhusets Vedkommende satte dette sig absolut intet Spor i Resten af Aarhundredet ud over den Omstæn­ dighed, at Pladsen blev mere og mere trang. Flaaden gennemgik jo i de følgende Aartier en overordentlig kraftig Udvikling paa Artilleriets Omraade og fyldte Tøjhusets Magasiner indtil Spræng­ ning. Medens som nævnt en Kanon tidligere var en Kanon, hvad enten den brugtes til Søs eller i Land, saa støbte Gjethusene i Chri­ stian V’s Tid specielle Kanoner for hvert Værn, bl. a. karakteriseret ved deres „Hoveder“ (Landhoved eller Skibshoved), og dette bidrog selvfølgelig ogsaa sit til at trække Skillelinierne dybere end hid­ til mellem de to Etater. Christian IV’s Havn havde vel egentlig allerede udspillet sin Rolle, da Knippelsbro blev bygget i 1620. Det var nu alt for ube­ kvemt at skulle forhale Skibene fra Bremerholm til denne Havn for at ruste eller afruste dem. Da samtidig Skibene voksede, distanceredes efterhaanden denne Havn med sin ringe Dybde som Ekviperingsplads, i hvert Fald efter det ældre Begreb, hvor det tiltaklede Skib skulde kunne gøres fuldt krigs- og kampklar paa dette ene Sted. Christian IV’s Bygninger havde derimod langt fra udspillet deres Rolle sammen med Havnen, dertil var de som Magasiner betrag­ tet alt for gode, selv om Pladsmanglen efterhaanden blev følelig. Landartilleriet havde lidt efter lidt helt maattet rømme Lange Tøjhus, men havde — som omtalt — fundet Husly i nederste Etage

353