S_FørOgNu_Supplement1

Dage har kendt som Grønningen, men som nu gaar i ét med Grønlandspladsen og sammen med denne benyttes som Eksercer­ plads. Den er ganske uden Træer. I 1783 blev Grønningen skilt fra Grønlandspladsen ved Opførel­ sen af den c. 400 m lange lave Bygning, der skulde tjene som Reber­ bane for den grønlandske og islandske Handel. Fra 1792 blev

og paa hvilken vi ser en hel Del Soldater opmarcherede i snor­ lige Rækker, der under Slag og Spark fra Befalingsmændene ud­ fører de indviklede Geværgreb, der var en hel Videnskab. Der vilde kunne fortælles mangt og meget om denne Plads, men det gælder jo om at komme inden for Kastellets Enemærker, og vi nærmer os derfor den Cerberus i Form af en Skildvagt, der

staar umiddelbart inden for den Barriere, som vi har ud for os. Han fælder sit Gevær imod os og raaber os an paa tysk, men da vi foreviser ham en af selve Kommandanten, Hs. Højvelbaaren- hed Hr. Oberst Barthold Biilow, selvfølgelig ligeledes paa tysk udfærdiget Tilladelse til at tage Kastellet i Øjesyn, iler han med at lukke os ind, idet han dog forinden fra et i Nærheden staa- ende Kommando hidkalder en Gefrejter, til hvis Varetægt han overgiver os. Skraat frem og tilvenstre for os ligger det Terræn, som vi i vore

den taget i Besiddelse af det ridende Artilleri, der fra 1799 af­ løstes af en Eskadron Husarer, og naar undtages en kort Tid Aaret efter, hvor den blev belagt med Livgarden til Hest, hvis Kaserne var bleven ødelagt ved en Ildebrand, har Husarerne siden da haft deres Standkvarter her; fra Aaret 1800, da mindst 5 Eskadroner af dette Regiment var indkvarteret her, betegnes den som „Husarkaserne“, uagtet en Del af den endnu benyttedes som Oplagsdepot for Artilleriet. Efter Bombardementet 1807 maatte den en Tid give Plads for en Del af dem, der var bleven

Den 1 1894 nedrevne Bygning i Sjællands Ravelin, der fra 1860 var Indrettet som Bolig for to gifte Underofficerer, og som før den Tid tjente som Vagt; foroven ses den vestre Facade (den samme som nedenfor) samt Grundtegning fra den Tid, den var Vagt (se Teksten Side 221).

220