S_FørOgNu_Supplement1

II. En h is to r is k S p a d se r e tu r i K a s t e lle t Efter denne historiske Indled ning, hvori vi har fulgt den lille svage St. Annæ Skanse, indtil den som det mægtige Kastel Frede­ rikshavn modtog sin første Ind­ kvartering i Efteraaret 1664, tæn­ ker vi os en Sommerdag Anno Domini 1680 post Christum at komme gaaende i Dronningens brede Gade, ogsaa kaldet Norges- gade, den nuværende Bredgade, i Retning mod Kastellet (se Bil­ ledet Side 217). Vi har dog for­ inden været saa forsynlige at laane hin udødelige jødiske Sko­ mager Ahasverus bekendte Lyk­ kens Galoscher, saaledes at vi, paa den Tur vi agter at fore­ tage os, saavel hvad Tid som Sted angaar, hurtigt kan bringe os selv derhen, hvor vi i det givne Øjeblik ønsker at være. Det er en tidlig Morgenstund, Solen skinner mildt, og fra den ret brede Grav som vi har paa vor højre Haand og som danner Grænsen mellem os og det store Terræn, der hører til Sophie Amalienborg, tilføres der os en passende Køling, medens Linde­ træerne fra den anden Side Gra­ ven sender os en sødmefyldt Duft. Det har regnet om Natten, saa­ ledes at Støvet fra Vejen ikke kan genere os; i slet Føre vilde den nemlig være ilde at befare, eftersom den absolut ikke svarer til sit Navn, men tvertimod er en smal og ubrolagt Passage. Uden derfor at være besværet hverken af Solens Varme eller Vejens Støv, kan vi i Ro og Mag gøre vore Iagttagelser. Vi har forlængst passeret selve Slottet, er kommen forbi „den Gade, der løber til St. Annæ Bro“, nuværende Fredericiagade, og naar ud til Toldbodvejen. Denne er kun en smal Sti, der slynger sig mellem dybe Vand­ huller, og ved Vintertid næsten maa være ufarbar. Vi standser en Stund her for at se os lidt om. Paa Byens eller den sydlige Side af Toldbodvejen er der kun Marker og Haver med enkelte spredt liggende Smaa- huse, men ser vi 7 Aar frem i Tiden, vil der et Stykke inde paa Marken, omtrent hvor nu Samfundet for Vanføre findes, tone en Stubmølle med hoslig­ gende Beboelseshus frem. Langs Vejens nordre Side stræk­ ker sig en vandfyldt Grav, der i Forbindelse med en Tjørnehæk paa denne Kant danner Græn­ sen for Kastellets Territorium mod Syd; kun ud for Bredgade findes en Overgang, der dog er lukket ved en solid Barriere, in­ den for hvilken der patrouillerer Skildvagter. Vender vi os om for at se den anden Vej ad Toldbodvejen, vil vi paa den nordre Side faa Øje paa det utiltalende, men den Gang saa almindelige Syn af en Knægalge. Nyboder ser vi ikke meget til, eftersom det den Gang ikke naaede længere end til Hunde­ stræde (Gernersgade), men helt ude i Retning af denne Gade kan vi lige skimte den Østerport, der som den tredie i Rækken var opført 1647 og laa ud for Rigens­ gade. Ellers er det hele én stor Fælled: Grønlandsplads, der den Gang hørte ind under Kastellet,

Kastellet Frederikshavn og dets Udenværker i Tiden omkring 1880. Grønlands Bastion, Grønlands Lynette og Østerbros Ravelin hørte dog til Byens Befæstning.

218