S_FørOgNu_Supplement1

Bifag, og samtidig tiltraadte han sin store Udenlandsrejse. Han rejste først til Holland, hvor han i Leyden traf sammen med sin Landsmand og senere Elev, Nicolaus Steno. Efter et længere Ophold her fortsatte han til England og Frankrig og disputerede 1664 i Angers for den medicinske Doktorgrad. Endelig opholdt han sig nogen Tid i Italien, hvor særlig Florens tiltalte ham, og hvor han kom i Berøring med Medicæerne, som ved deres Inter­ esse for Videnskab og Kunst gjorde et stærkt Indtryk paa ham. Over Tyskland og Holland vendte han hjem for at overtage sit

Digtsamlinger 1811 og 1812 og i 1813 Digtsamlingen „Procne“. 1815 opførtes hans Tragedie „Blanca“ under Strømme af Taarer paa det kongelige Teater. Trods Successen gennemhaanedes dog baade den og „Varners poetiske Vandringer“ af J. L. Heiberg i „Julespøg og Nytaarsløjer“. I dette og de følgende Aar skrev lian en Række lige saa sentimentale Værker, bl. a. „Reinald Underbarnet“. Pra samme Tid stammer dog „Vift stolt paa Kodans Bølge“. 1816 forlod han Kollegiet for at drage ud paa en Uden­ landsrejse, som førte hans Udvikling i en noget anden Retning.

Tilh. Bymuseet.

Store Kannikestræde (til venstre Borchs Kollegium) set mod Købmagergade, sandsynligvis 1862 under det nordiske Studentermøde. En svensk og en norsk Student ses paa Billedet.

Professorat. Allerede Aarefc efter udvidedes hans Virksomhed, idet Frederik 3. tilsendte Kammerkollegiet følgende Skrivelse: „Vider, at vi naadigst have antaget os elskelige Dr. Oluf Borch at være vores Medicus regius og særdeles ved Experiens flittelig udforske Metallernes Natur og grundeligen eftersøge, hvad sikker Nytte de udi Lægedom og did henhørende Beskaffenheder haver, og hvorledes de nytteligere, end ordinarie sker, kan bruges og os underdanigst det berette og deklarere“. Som Løn for denne Stilling blev der anvist ham Oppebørselen af „Korntienden, Smørredningen og Tiendeost med Ledingen af Raabygdelagets Fogderi udi Agdesidens Len“ i Norge. Trods denne omfattende Gerning, hvortil kom hans litterære Virksomhed, overtog han dog 1681 Stillingen som Leder af Universitetsbiblioteket, og 1686 blev han Assessor i Højesteret. 1689 udnævntes han til Kan- celliraad. Ole Borch forblev ugift hele sit Liv. Man fortæller, at han som ældre havde i Sinde at gifte sig med en ung Pige, som ikke tog ham af Kærlighed, men for Pengenes Skyld ; men

Borchs Kollegium. Grundlæggeren af B o rch s K o lle g ium er den lærde Ole Borch, der, skønt hans Indsats i Videnskaben ikke blev af afgørende Betydning, dog paa Grund af sin usædvanlig omfattende Lærdom og sin interessante Historie fortjener at mindes. Han blev født 1626 og blev Student 1644. Ved Universitetet studerede han Medicin med Hjælpevidenskaberne Anatomi, Botanik og Kemi, men hans Trang til omfattende Viden førte ham til ogsaa at give sig af med Filologi, Filosofi og Poesi, og at han gik grun­ digt til Værks ogsaa overfor disse sidste Videnskaber viser det Skrift, han udgav .1654, mens han var „Hører“ ved Vor Frue Skole, „Parnassus in nuce“, en Vejledning i at affatte latinske Vers. Fra 1655 til 1660 var han Lærer for Rigshovmester Joa­ chim Gersdorfs Sønner. I denne Periode falder Københavns Be­ lejring, hvorunder Borch Here Gange, navnlig under Stormen den 11. Februar 1659 deltog i Forsvaret. Efter Fredsslutningen blev han udnævnt til Professor i Filologi med Botanik og Kemi som

206