S_FørOgNu_Supplement1

lange Borde og Bænke, fandtes i den ene Ende et Kateder og paa Væggen Valkendorfs Vaaben og Portræt. Bag Auditorie- bygningen laa Haven, der foruden af Bygningen adskiltes fra Gaarden ved en Mur. Denne Mur blev i Tidens Løb Kilde til idelige Bekymringer, den maatte stadig repareres og ombygges, da den havde en kedelig Tilbøjelighed til at styrte om. Haven skulde efter Fundatsen være delt i 8 Dele, og det var Alum­ nernes Pligt at dyrke Frugtræer og Urter deri. Alt dette var jo efter Tidens Forhold saare godt, men Byg­ ningerne var gamle, der trængtes stadig til Reparationer, og Professorerne vilde nødig berøve Studenterne for meget af de 170 Daler, saa det blev ved det nødtørftigste. Ydre Ulykker kom til, idet en Granat under Bombardementet 1658 faldt ned i Auditoriebygningen og nær havde ødelagt Biblioteket. Under disse Omstændigheder var det en Lykke for Kollegiet, at en be­

blev langt værre i den ny; ffere af Værelserne var i Virkelig­ heden ganske sundhedsfarlige. Alle mulige Forsøg blev gjort paa at modarbejde Plagen, men forgæves. 1847 blev den ganske faldefærdige Auditoriebygning nedrevet, hvad der skaffede nogen Tilgang af Sol og Luft, men Forholdene blev efterhaanden saa daarlige, at en gennemgribende Ombygning var aldeles nødven­ dig. Det kostede dog aarelange Forhandlinger, og adskillige Planer fremsattes og forkastedes, før man i 1865 besluttede sig til at nedbryde hele Bygningen og opbygge den i den bageste Del af Haven. Derved fik Kollegiet i det væsentlige den Skik­ kelse, som det bevarede til Ombygningen i 1913, da der byg­ gedes en Kvistetage paa og indrettedes Badeværelser. I Mellem­ tiden var der dog sket en Udvidelse af Læsestuen, hvorved Alumne­ tallet, som 1866 var forøget fra 16 til 21, reduceredes til 20. I Tidens Løb har mange berømte Mænd boet paa Valkendorfs

hjertet Mand, Professor Jør­ gen Eilersen, kom det til Hjælp ved at forstrække det med Laan til Reparationer og ved at tage sig af den stærkt forsømte Have. Men den føl­ gende Tid kræver atter store Beløb til Reparationer. I faa Aar anvendes saaledes 101 Rdlr. alene paa Havemuren, hvad dog ikke forhindrer, at den faa Aar efter falder om igen. Haven gaar ogsaa i Forfald, og det er først i Slutningen af det 17. Aar- hundrede, at den oplever en Renæssance, da en botanisk studerende, Peter Kylling, interesserer sig for den; som Belønning faar han sit Sti­ pendium fornyet flere Gange og boede paa Kollegiet til sin Død 1696. Den store Brand, som ramte Byen 1728, hærgede ogsaa Kollegiet fryg­ teligt. Kun Auditoriebygnin­ gen og nederste Etage af Hovedbygningen blev staa- ende. Nu skulde man tro, at der havde været en Lej­ lighed til at faa det opbyg­ get saaledes, at de stadige Reparationer kunde undgaas, men det blev ikke Tilfældet. Kort efter, at Kollegiet var blevet genopbygget 1732, væ­ sentlig i samme Skikkelse som tidligere, klages der over, at

Kollegium. Af de mest kendte fra den nyere Tid er Sibbern, Grundtvig, Blicher og Inge­ mann. F. C. S ib b e r n , den be­ kendte filosofiske Professor, boede der fra 1806 til 1811. Dengang var hans Hoved­ studium dog Jura, men om hans filosofiske Studier vid­ ner 3 Guldmedaljer, som han erhvervede sig for Besvarel­ ser af filosofiske Prisopgaver. Under Krigen 1807 var han Underofficer i Studentervæb­ ningen. 1810 tog han sin ju­ ridiske Embedseksamen, og samme Aar, som han forlod Kollegiet, disputerede han for den filosofiske Doktorgrad. Sibberns nære Ven i de­ res Kollegietid var N. F. S. G ru n d tv ig , som boede der 1808—11. Han kom dengang fra „Egelykke“, hvor han havde forelsket sig i Husets Frue. I Begyndelsen af hans Kollegietid falder hans Stu­ dier over Romantikken og den nordiske Mytologi. Paa denne Tid skrev han „Maske­ radeballet i Danmark“, en Kritik af Københavnernes Forlystelsessyge under Bom­ bardementet, „Nordens My- thologi ellerUdsigt overEdda- læren for dannede Mænd, der ej selv er Mythologer“ (1808),

Professor Ole Borch, f. 1626 f 1690. Urundlægger af Borchs Kollegium .

og „Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord“ (1809). I 1810 holder han sin Dimisprædiken i Regenskirken (jfr. Artiklen om Regensen), og snart kommer han ind i de aandelige Brydninger, der for en Tid gjorde ham sindssyg, saa at hans gode Ven Sibbern maatte ledsage ham hjem til Udby Præstegaard. I Januar 1811 var han dog saa vidt restitueret, at han kunde vende til­ bage til Kollegiet, men i Begyndelsen af Maj udnævntes han til Kapellan hos Faderen, og dermed slutter hans Kollegieophold. S te e n S te e n s e n B lic h e r var Alumne 1808—09. Han kom dertil fra Lolland, hvor han havde søgt Helbredelse for en Lungetuberkulose ved et energisk Friluftsliv. Da han kom til København, levede han under meget trykkede økonomiske For­ hold, saa det var overordentlig velkomment, da han fik Kollegiet og uforstyrret kunde hengive sig til sine teologiske Studier. Re­ sultatet var en god Embedseksamen allerede Aaret efter, og der­ med forlader han Kollegiet. B. S. In g em a n n kom ind paa Kollegiet 1811. Da hans Moder for ikke lang Tid siden var død af Tuberkulose, var han over­ bevist om, at ogsaa han snart vilde blive revet bort af denne Sygdom, og denne Sindstilstand gav hans sværmeriske Natur Næring. Hele hans Produktion fra Kollegietiden er da ogsaa præget af det taagede, uklare og sværmeriske. Han udgav to

Vandet under Regnvejr strømmer fra Gaden ind gennem Hoved­ bygningen. Man skred derfor faa Aar efter til en omfattende Restau­ ration. Hele Niveauet hævedes halvtredje Alen, og der skaffedes Afløb for Vandet, man restaurerede Auditoriebygningen, og paa Hoved­ bygningen fjernedes Svalegangen, og Klostercellerne omdannedes til virkelige Studenterværelser. Selv om Forholdene ikke derved blev ideelle, Afløbet var ofte i Uorden, og flere Værelser var saa fugtige, at Vandet løb ned ad Væggene, gaar det dog taaleligt de næste halvhundrede Aar, men da hjemsøgtes Kollegiet paany af en Brand i 1795, hvorved ligesom forrige Gang øverste Etage af Hovedbygningen brænder, medens Auditoriebygningen reddes. Snart efter Branden begyndte Genopbygningen. I det ydre forandredes ikke meget. Inscriptionen over Døren, som rimelig­ vis var gaaet tabt, erstattedes med en anden indhugget i en Marmorplade: Walkendorphs Studenterbolig Skienket Højskolen 1595

to Gange opreist af sin Aske efter Branden 1728 og 1795.

Indvendig erstattedes Flisegulvene af Plankegulve, og næsten overalt anskaffedes nyt Inventar. Men snart viste det sig, at den Plage, som Fugtigheden havde været i den gamle Bygning,

205