S_FørOgNu_Supplement1

Fremragende Alumner paa VaXkendorfs Kollegium.

Digteren Steen Steensen Blicher, f. 1782 f 1848.

Filosoffen F. C. Sibbern, f.,1785 f 1872.

Digteren B. S. Ingemann. f. 1789 f 1802.

med den, kunde Povl Helgesen ikke følge ham længere og kom derved i en vis Modsætning til Kongen, og da han tilmed i en Prædiken stærkt kritiserede Kongens Privatliv, tilbagekaldte Christian 2. sit Gavebrev paa Set. Jørgens Hospital og Gods, som han faa Aar tidligere havde skænket Klostret „til evig Tid“.

den henrettede, maatte han træde ud af Regeringen, men vi­ karierede Mog flere Gange siden. Da Christian 4. selv overtog Regeringen, blev han udnævnt til Rigshovmester, og dette Em­ bede tillige med Embedet som Statholder beklædte han til sin Død 1601. Om Valkendorf selv var en lærd Mand er saare tvivl­

somt. Ganske vist kalder Anders Sørensen Vedel ham „de lærdes vellcerde Velynder“ og roser ham for hans Lærdom, men Histori­ keren Slange paastaar, at han aldrig havde studeret eller væ­ ret oplært i boglige Kunster, og skønt Adelen dengang gennem- gaaende var vel uddannet, er det vel næppe sandsynligt, at han, der fra sin tidligste Ung­ dom var optaget af Statssager, skulde have faaet Tid til dy­ bere Studier. Men i hvert Fald havde han stor Interesse for de studerende, og allerede inden Kollegiets Oprettelse bespiste han daglig Studenter ved sit Bord og understøttede dem paa deres Studierejser og gav dem Penge til Bøger. Dog det, som først og fremmest har bevaret hans Navn i taknemmelig Erin­ dring blandt den studerende Ungdom, er Oprettelsen af Val- kendorfs Kollegium. De første Beboere var flyttet ind paa Kollegiet i 1588, og Aaret efter fejredes Indvielses­ festen, men i de første Aar var der ingen Midler henlagt til Kol­ legiet, Studenterne underholdtes direkte af Valkendorf. Det var først den 16. Juli 1595, at Kol­ legiet fik sin Fundats. Heri hed­

Efter den Tid tabte Klostret sin Betydning. Povl Helgesen flygtede, og en Del af Klostrets øvrige Beboere gik over til Pro­ testantismen. I de følgende Aar hører vi ikke meget til Klostret, og i 1530 er det ophævet. I dette Aar overgives Bygningen af Karmeliterne til Byen, men det fik ikke megen Betydning, da Frederik 1. paa Trods af Munke­ nes Ejendomsret skænkede Hvide­ kloster til Knud Gyldenstjerne „til evig Ejendom“. Nogle Aar senere hører vi imidlertid, at det i er Rigsraaden Johan Urnes Besiddelse, og det er af hans Døtre, Christopher Valkendorf i 1588 køber Bygningen. Christopher Valkendorf, som var født 1525, traadte tidligt i Statens Tjeneste. Allerede 1551 var han Kongens Sekretær, 1554 blev han Lensmand og steg nu fra den ene betydelige Stilling til den anden, indtil han i 1574 blev udnævnt til Rentemester. I 1577 blev han optaget i Rigs- raadet, og 1579 blev han Stat­ holder i København. I denne Stilling indlagde han sig store Fortjenester. Han istandsatte Fæstningsværkerne, han byggede paa den opfyldte Grund ved

Digteren N. F

. S. Grundtvig, t 1872.

f. 1783

Stranden et Vejerhus og satte Taarne paa Nikolaj Kirke og Helligaandskirken, og man for­ tæller, at han personlig tilsaa disse Arbejder. Da Frederik 2. døde 1588, blev han et af de fornemste Medlemmer af For­ mynderregeringen. Under alt dette fik han mange Modstandere og blev indviklet i ikke faa Processer. Den betydeligste var Sagen mod Mogens Heinesen, som han lod henrette, uden at Sagen var indanket for Herredagen. Da Retten senere frikendte

der det: „Jeg, Christopher Valkendorf til Glorup, kendes med dette mit aabne Brev, at jeg, Gud Alsommægtigste til Ære og fattige Personer, som ville lægge Vind paa dennem lære og forbedre dennem udi boglige Kunster, haver undt og givet og nu med dette mit aabne Brev under og giver et mit Hus og Gaard med Gaardsrum og Haverum, som liggendes er her i København i St. Peders Stræde, som jeg til fattige Personers

203