S_FørOgNu_Supplement1

af deres Kaar: højere Pengeunderstøttelse, mere Renlighed og bedre Betjening, bedre og hyggeligere Værelser. Men det er dog faldet i det tyvende Aarhundredes Lod at hidføre den største Forandring i den ydre Ramme, hvori det lykkelige Ungdomsliv leves. Den store Ombygning 1906—1909, hvorved Martin Borch om­ skabte Regensbygningerne til et af Københavns skønneste Kom­ plekser, gjorde en Ende paa Kontubernalsystemet, idet der blev opført en tre Etagers Tværfløj mellem Store Kannikestræde og Krystalgade med 60 Enkeltværelser. De gamle Toværelses­ lejligheder har nu kun een Beboer. Med Kontubernalsystemet svandt den sidste lille Mindelse om de middelalderlige Kollegier.

Valkendorfs, Borchs og Elers’ Kollegier. Ved Knud L a rsen .

Københavns ældste Studenterkollegium er V a lk e n d o r fs K o l­ le g iu m , som indviedes 26. Februar 1589 i det gamle Karmeliter­ kloster i Set. Pederstræde, men allerede inden den Tid havde Bygningen sin interessante Historie, ogsaa i nogen Grad som Kollegium. Vi kan følge Bygningens Historie saa langt tilbage som til Aaret 1517, men den har sikkert da allerede bestaaet længe. Den tilhørte paa den Tid Karmeliterordenen i Helsingør. Denne Ordens Provinsialprior, Professor, Dr. Anders Christensen, næ-

Valkendorfs Kollegium St. Pederstræde Nr. 14 set fra Haven. Aar 1864. Bygningen nedreves 1865 og en ny og større opførtes bag Haven. (Se Billedet Side 204.)

rede en varm Interesse for Videnskabens Fremme og besluttede i Ordenens Bygning i København at oprette et Klosterkollegium af samme Art, som fandtes i Paris og Oxford, hvor de stu­ derende kunde dyrke deres Studier inden for Klosterlivets Rammer, og da Sagen fik økonomisk Støtte fra Christian 2., skred man i 1518 til at ombygge Gaarden i Set. Pederstræde til Kollegium. I Foraaret 1519 blev de nærmere Bestemmelser truffet om Kollegiets Ordning, og snart efter flyttede nogle Kar- melitermunke og nogle Cisterciensere ind i „Hvidekloster'1, som det kaldtes paa Grund af Munkenes hvide Kutter. Kollegiets Forstander blev Povl Helgesen, der tillige som Baccelaureus i Teologien skulde tage sig af Undervisningen af Studenterne, og om Sommeren 1519 tog Forelæsningerne deres Begyndelse. I de følgende Aar blev der arbejdet godt i Hvidekloster. Ved Siden af Povl Helgesen virkede fire Karmeliterbrødre som Læ­ rere, nemlig Frans Vormordsen, Peder Laurentsen, Anders Liung og Movrids Samsing. De antike Sprog dyrkedes ivrigt, og Paa- virkningen fra Humanismen og Reformationen i Tyskland, som havde Povl Helgesens Sympati, bragte Friskhed ind i Studierne. Men hele denne Udvikling blev brat afbrudt. Da Luther fjer­ nede sig mere og mere fra Romerkirken og til sidst ganske brød

Men Kontinuiteten brødes ikke. Regenslivet udvikler sig inden for den nye Ramme i samme Spor som inden for den gamle, kun under større Velvære og under denne herlige Blanding af gammel­ dags Hygge og moderne Bekvemmelighed, som giver vore Dages Regens dens særlige Fortryllelse. Og i gamle Akademikeres Hjem rundt omkring i det ganske Land vil man blandt de Billeder, der pryder Hjemmets Vægge, finde et Regensbillede paa en Hædersplads. Thi for de fleste gamle Regensianere staar de Aar, da de „laa paa Regensen“, som de lykkeligste, de har levet. For dem alle vedbliver den at være den kære Gaard,

Som gi’er os Ly i Ungdomstiden, Og som vi aldrig glemme siden, Mens vi i Danmarks Have saar.

202